Kastration - for eller i mod?

I morgen skal vores Dansk-Svensk gårdhund på 2 år kastreres.

Vi var ved dyrlægen sidste uge pga. nogle problemer med at han tabte pels på halen.

I den forbindelse spurgte dyrlægen om vi havde overvejet at få ham kastreret. Bl.a. pga. at der sidder nogle kirtler i halen som påvirkes når der er tæver i løbetid - og fordi han er fræk til at stikke af fra os i skoven hvis han har fanget duften af en tæve i løbetid og han har nogle få gange løbet så langt væk at han er løbet over vejen.

Vi vil gerne gøre ham til en agility-stjerne og hvis der igen er tæver i løbetid til træning kan vi slet ikke få ham til at koncentrere sig.

Jeg kan primært læse positive ting omkring kastration - men hvad er egentlig jeres mening?

Jeg ved at stofskiftet ændrer sig så man skal passe på at de ikke bliver overvægtige.

Mvh Helle

Jeg har en lille blandingshund som er kastreret, og jeg må sige, at jeg ikke har oplevet nogen negative bivirkninger ved det. Han har den flotteste pels og han har slet ikke tendens til at blive overvægtig - tværtimod han får lidt ekstra foder for ikke at blive for tynd. Så jeg tror ikke det er en regel at de bliver overvægtige - nærmere at stofskiftet "kan" ændre sig, men ikke at det nødvendigvis gør det. Han er en livlig og frisk lille hund, så hans energi er heller ikke påvirket af kastrationen.
Det eneste som jeg måske kan komme i tanker om kan skyldes kastrationen er, at han af nogle hanner bliver snuset lidt rigeligt bagi - tænker at han måske ikke dufter helt rigtigt, og så skal de lige finde ud af om det måske er en "villig tæve"! Han finder sig dog ikke i det og siger klart fra, og så får han lov at være i fred.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

Dejligt at høre
Det er mærkeligt for jeg har det elendigt med det og hele vejen hjem fra dyrlægen tudbrølede jeg da vi havde bestilt tid til det.

Tror egentlig bare at jeg vil bekræftes i at det er helt okay og høre andres erfaringer med det.

Dyrlægen nævnte godt det med at andre hanhunde kunne blive lidt for interesseret i kastrerede hunde, men at man ikke vidste hvad grunden til dette er.

Tak for dit svar - det varmer :o)

Jeg kan trøste dig med at indgrebet er meget lille og at din hund hurtigt vil være frisk igen. Luffe var lidt groggy da vi hentede ham. Da vi kom hjem var han skrupsulten og spiste sit foder med stor appetit og drak en masse vand, så sov han i ca. to timer, men derefter var han superfrisk og livlig som sædvanlig. Såret helede perfekt og efter en lille uge fik han fjernet de få sting - det foregår uden bedøvelse og han sagde ikke et kny.
Håber det kommer til at gå lige så fint med din lille vaps :-);

Du kan godt komme ud for at møde folk som synes det er synd og skam at kastrere en hund og at de vil være lidt negative overfor dit valg - det er især ældre hundeejere synes jeg. Men til det kan jeg kun sige, som du kan se ovenfor, at jeg har en livlig og glad lille hund som lever fuldstændig problemfrit med andre hunde hele året, vi kan færdes alle steder (også på træningspladser) uden at skulle tage specielle hensyn til evt. tæver i løbetid.

Hej Helle.
Du skal ikke være så nervøs for indgrebet. Vores sidste hanhund blev kastereret, da han var 8 måneder, og bortset fra en lille "brandert" var han ovre det næsten med det samme, og havde heller ingen gener bagefter, han tog ikke et gram på, og blev ved med at være aktiv. Det var en foxterrier/gårdhunde-blanding, og det er nogle robuste størrelser.
Hilsen LIllian

Skønt - Bailey er nemlig også en meget livlig, glad for legesyg hund så min kæreste er egentlig bare bange for at han mister noget af sin energi, men det lyder ikke til at være tilfældet.

Bailey er meget renlig og hvis han har et lille bitte sår slikker han i det i flere dage. Så han får nok en krave på. Og åh - det synes jeg også bare er synd. Jeg går heldigvis hjemme på barsel (har termin om 1 uge) så jeg er hjemme sammen med ham og derfor kan han gå uden krave mens vi er hjemme og holde øje med ham.

Jeg glæder mig til at kunne gå i skoven uden at blive sur på hunhundeejere over at de går i skoven med løbske tæver og jeg ser frem til at kunne nå langt med ham til agility.

Men det er rigtigt - vi har allerede hørt nogle spørge HVORFOR og stille sig fuldstændig uforstående overfor én .. så derfor får jeg det endnu mere elendigt.

Det er en mærkelig følelse - kan måske skyldes hormoner :o) - men endnu engang tusinde tak for jeres besvarelser.

Jeg hører gerne flere - og tror allerede nu mere og mere på at han vil forblive legesyg og aktiv som han altid har været.

Mht. til krave, så prøv lige at se dette alternativ (måske kan du også få den hos din dyrlæge):
http://vimedhund.tv2.dk/article.php/id-19850355.html

Luffe havde i øvrigt ikke krave på, men fik derimod et par løbetidsbukser på, dels for ikke selv at slikke i såret og dels for ikke at vores anden hund skulle gøre det. Det virkede fint - han fik selvfølgelig bukserne af når vi gik tur, så han ikke blev til grin blandt de andre hunde :-);
Du får nok også noget klorhexidinpulver til at pudre såret med - det tørrer og desinficerer.

Jeg prøvede ellers at overbevise ham om at han så stangsmart ud i sorte badebukser - en rigtig strandløve at se på :-D Han fandt sig fint i at have dem på, der var kun et par enkelte gange han havde taget dem af.

Ja det er lidt synd med de kraver, men jeg synes nu den nye model ser lidt mere human ud end de traditionelle hvide plastskærme.

P.S.
Sætter lige et link fra netdyredoktor om kastration:
http://www.netdyredoktor.dk/sw15778.asp

Ja .. alle steder kan man læse positive ting om det.

Puha - det er vel bare at bide tænderne sammen og komme afsted til dyrlægen imorgen og tænke på alle de gode ting der kommer ud af det.

hej Helle

jeg har selv en hanhund, hvor vi har besluttet allerede nu (han er kun et halvt år) at han skal kastreres hvis han reagerer som din Bailey. ellers får han lov til at beholde klokkeværket;o);

jeg er vokset op med en hanhund, der blev kastreret og det kan man slet ikke mærke på ham. han forsøger stadig at bestige hunhunden derhjemme til trods for at det er 4-5 år siden, han blev kastreret.. og han tror stadigvæk han er hvalp.. han er nu 6-7 og han tonser rundt nogle gange..

så slap af og vær overbevist om, at I får en lidt lettere tilværelse, når han ikke er styret af det 5. ben;o);

hilsen
Pernille og Lukas, der håber han får lov til at beholde klokkeværket;o)

Hej igen, Helle.
Vi brugte ikke krave, fordi jeg bryder mig ikke meget om den.

Vores hund fik en baby-bodystocking på, og det gik rigtig fint, og vores tæve (på billedet) blev også steriliseret, grundet problemer med løbetiderne, fik også en fin bodystocking,,som hun var ret tilfreds med.
Hilsen Lillian.
Ps. Håber at høre fra dig i morgen, hvordan det går.

Så er det overstået.
I går kørte jeg ham til dyrlægen og hentede ham igen i går eftermiddags.
Han var ikke meget værd da jeg kom ind til ham men da han først kom ud i solen og blev varmet op hjalp det lidt og halen begyndte at logre.

Da vi kom hjem vidste han ikke rigtig hvad han ville. Hans mund var helt tør så jeg kom med vand til ham og håndvandede ham da han ikke selv ville drikke.
Maden ville han gerne spise.
Derefter lagde han sig og sov i ca. ½ time - havde lige håbet på 2 timer så jeg også selv kunne ligge og blunde :o);

Han virkede ikke interesseret i "såret" før senere på aftenen hvor han allerede begyndte at være kæk og ville lege. Han fik lov at gå rundt med kraven på i en lille ½ time indtil vi tog den af igen.

Da vi skulle i seng blev vi enige om at vi prøvede uden krave da jeg altid vågner når han slikker sig.
Fra kl. 00.30 og frem til kl. ca. 4 vågnede jeg hele tiden fordi han lå og slikkede lidt i det.

Så fik han krave på og så skulle han jo finde ud af at ligge sig ned og sove med den på.
GOSH et cirkus.

Han sad bare på gulvet og ynkede - han kunne ikke rigtig pive pga. den slange han har haft i halsen og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så vi valgte at lade ham finde ro selv.

Han hoppede op i sengen (jeps, han må gerne ligge i sengen) og så ville han under dynen. Som den pylremor jeg er fik han lov til det og så lå han dér og sov i ½ times tid indtil han lagde sig ovenpå dynen og så sov han dér indtil kl. 6 hvor min stakkels kæreste skulle op og på arbejde.

I dag er vi meget trætte og jeg sidder og vrider min hjerne for at finde ud af hvad vi dog skal gøre for at vi kan sove bedre i nat.

Trøst dig Helle, og lille Lukas.
Nu går det hurtigt fremad. Det varer ikke ret længe, før han er i fuld firspring igen.
Hilsen LIllian