Hej!
Min kone og jeg har en hvalp på 4 mdr., som vi fik da han var 8 uger gammel. Han er en blandingshund; moren er labrador/rottweiler og faren er rottweiler/amstaff.
Han har fra starten været en bestemt lille herre, men også meget tryghedssøgende, kærlig og lærenem. Han var bl. a. allerede renlig som 3 mdr. gammel og han kommer næsten altid, når vi kalder.
Han har dog en idé med at snappe og bide, når vi leger. Vi prøver at vise ham, at det kun er hans legetøj, han må bide i, men det lader til at være svært at forstå. Han finder på at bide i vores ben og ville lege 'hundelege' med os. Hvordan viser man ham bedst, at han aldrig må bide et menneske?
Forleden lå han med et gnaveben, og min kone gik hen for at tage det, noget vi vil opdrage ham til, så han ved det er okay at vi gær det og ike farer i flint. Normalt finder han sig i det, men forleden sad han altså i armen på min kone og bed (alvorligt, ikke i leg), så det blødte. Han røg ned på ryggen i nakkeskindet og derefter ind på badeværelset i 5 timer uden kontakt til os. Min kone ignorerede han derefter i et par dage.
Er det den rigtige måde at gøre det på? Vi taler også med dyrelægen om det, men det er altid rart at få flere meninger.
Venlig hilsen Bibben.