Hej Gitte.
Ja, i dag er det heldigvis mandag (stille mandag), og det er lidt overskyet og lufter en lille smule så en ideel hundedag!
Og i eftermiddag skal vi på besøg hos Paw, så kan dagen da ikke blive meget bedre, vel?
Med hensyn til dine ferieplaner (som du forhåbentlig kan få din mand med på), kan jeg fortælle dig at hunde er meget velkomne på Brøndums hotel, både oppe i den gamle hotelbygning, og i annexet som ligger nede ved stranden. Jeg har arbejdet på Brøndums hotel for flere år siden, og vi havde altid en del hunde boende. Vi havde stamgæster som kom med deres hunde år efter år.
Endvidere kan jeg fortælle dig, at Skagen Festivallen altid falder den første weekend i juli, og næste år har den 40 års jubilæum, så det bliver nok voldsomt!!!
Svinklev badehotel har jeg altid troet var en vittighed, ligesom Ebberød band, altså ikke eksisterende! En af mine tidligere kollegaer, (som var en slem spasmager) ville altid have os med til Svinklev Badehotel, når der skulle ske noget specielt. Da jeg tilfældigt så et program i TV derfra, fandt jeg ud af at det virkeligt eksisterede! Ja, man bliver jo klogere hele tiden.
Til Judit.
Jeg så godt, at kennelklubben havde arrangeret gåtur til Grenen i lørdags, (det gør de vist hvert år), jeg ville gerne have været derude, men meningen var at vi skulle have besøgt vores nye hvalp, men det blev så ændret til i dag i stedet for.
Hilsen Lillian