Her er en ny version af fup og svindel på nettet:
I går oprettede jeg en annonce med eurasierhvalpe til salg. Senere i går fik jeg en mail på engelsk vedr. køb af hvalp fra en Fred Dickson. Da det er helt almindeligt at købe eurasier i udlandet for at få udvidet racens genpulje, svarede jeg Fred - bad ham fortælle div. for mig relevante ting i forbindelse med evt. kommende hvalpekøb. Han sendte mig nu nogle ord om sig selv og sin familie OG om, at han ville betale ekstra, hvis jeg lovede ikke at sælge hvalpen til anden side - pænt meget ekstra.
Jeg skal bare lige sende ham oplysninger om bank, kontonr. mv. så får jeg penge........ eller i virkelighedens verden: Så mister jeg penge!
Sagt kort: Hvis nogen får en lignende mail er der kun ét at svare: How stupid do you think I am? :o)