Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 04-06-2009, 14:43

Prins Henriks gravhund bider igen - mundkurv?

Se artikel fra EkstraBladet:
http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/danskekongelige/article1176979.ece

Så skal den hund vel som minimum have mundkurv på? Især hvis det er sket før - el. måske aflives? Bliver interessant at se om reglerne er anderledes end for vores andres hunde når det er en "royal" hund det drejer sig om!

Er gravhunde særligt agressive - synes jeg har hørt det før. Jeg møder kun én af slagsen i vores område og den er bestemt ikke særlig venlig overfor andre hunde.

Skriv et svar til indlægget



04-06-2009, 22:59

Hejsa
Ja selvfølgelig skal de kongeliges hunde også i snor/mundkurv hvis de ikke arter sig. Generelt tror jeg ikke at hverken Henrik eller Margrethe har ret meget med deres hunde at gøre. De bliver overladt til personalet. Gravhunden er en jagthund/støver ligesom beaglen f.eks. og hvis dens mentale tilstand ikke bliver trænet så bliver de da "skøre" i hovedet.

Her hos os i vores nabolag har vi en opdrætter at netop den type gravhunde som Prinsen også ejer og de opfører sig heller ikke pænt. Hver gang vi går forbi med beaglerne og de er ude, så hænger de oppe i hækken. De har 4 eller 5 af dem.De kommer aldrig ud og går eller lign.
Til gengæld snakker jeg med en ældre dame som har en mini gravhund og den er godmodigheden selv. Så det handler om aktivering tror jeg, for den ældre dame (omkring de 70) går mange ture og aktivere sin hund på alle mulige måder og det ved vi jo er vigtig for at hundene trives.
-Ina

05-06-2009, 13:18

Hej Gitte og Ina.
Selvfølgelig skal der gælde helt de samme regler for "kongelige" hunde, som for alle andre hunde.

Jeg tror såmænd ikke, at gravhunden er "værre" end så mange andre racer, hvis det vel at mærke er de rigtige mennesker, som har dem. Mange glemmer at det er en jagthund, og at der derfor er nogle behov, som skal opfyldes. Det er nok lidt "farligt" at det jo er en kær, lille hund at se på, og så tænker folk ikke længere....
Vi havde en bekendt, som kom her meget med sin dværggravhund, den bed vores hunde to gange, hvorefter jeg sagde, at hun var velkommen, men skulle ikke mere tage sin hund med, hvorefter vi aldrig så hende igen..... Det var netop en lille overbeskyttet hund. (Min søn kaldte den for en sutteklud!! Ikke særlig pænt, vel?
Jeg ser andre gravhunde, som får brugt deres sanser, og som er nogle skønne hunde.
Hilsen Lillian

06-06-2009, 23:29

Reglerne er, desværre, anderledes for de kongelige hunde, de er over loven, ergo gør den sig ikke gældende for dem. Sikke noget svineri!

De er ikke særligt aggresive, nej. Det er ligesom Engelske Cocker Spaniels, de er også dømt som "særligt aggresive", især de små røde lyn..
Og de ser så nuttede ud, så derfor bliver mange holdt som selskabshunde, og når de ikke bliver tilstrækkeligt mentalt aktiverede, så bliver de 'skøre', og dømmes som 'damp-barn'.

Jeg tror ikke deres jagtinstinkter bliver aktiveret hos de royale, og der er da ikke noget at sige til, at de opfører sig som de gør. Det er simpelthen så synd, mishandling efter min mening, at de lever et så kummerligt og dødsygt liv.

09-06-2009, 22:25

Ha, og nu har Prins Henrik fået mundkurve foræret af Ekstra Bladet, så Garderne kan holde vagt uden at være bange for at de har en gravhund i rumpen. Og Hans Kongelige Højhed skulle efter sigende havde moret sig kongeligt og taget i mod gaven. Han kan jo passende forære Dronningen den ene af mundkurvene :);

-Ina

10-06-2009, 15:24

Som jer andre, mener jeg, at regler og love burde gælde for de kongelige, lige som de gælder for alle os andre. Meeen sådan er virkeligheden bare ikke...

Cecilia har ret i, at der er mange fordomme om gravhunde og deres temperament, jeg har, desværre, ikke personligt oplevet ret mange af slagsen, som var specielt venlige over for andre hunde. I mit område bor der flere og de gør helt afsindigt når de ser os, og dem jeg har mødt på tur har heller ikke været ret venligtsindede. Det hænger nok sammen med, at de holdes som selvskabshunde og ikke aktiveres nok. Det er jo en aktiv jagthund, med behov for stimulering lige som alle andre hunde.

Cockeren er jo en dejlig hund, hvis den bliver aktiveret tilstrækkeligt. Og ja, mange tror de er aggressivt anlagt. Personligt har jeg ikke oplevet en aggressiv Cocker, men jeg har oplevet flere med masser af krudt i rumpen (min egen inklusive). Med lydighedstræning, sporsøgning og al mulig anden aktivering, så får man en dejlig og tilfreds vovse:)

13-06-2009, 00:14

Forresten så har jeg aldrig mødt en aggresiv gravhund, alle vi kender/har mødt har haft ordentlige, ansvarlige ejere, der har giddet at sætte sig ind i racen. :-);

Her i "min" by, er der heller ingen muskelhunde, der ikke har ansvarlige ejere, som lufter deres muskelhunde i hundeskoven uden for myldretiden, med snor, kun for de andres skyld, kun enkelte, som fx en Miniature Bull Terrier går uden snor i hundeskoven, og den er ligesom alle andre hunde. Ingen af dem har vist nogen tegn på aggresivitet overhovedet.

De eneste "dræberhunde" vi har, er alle de Labradorer, Golden Retrivere, Rottweilere og Schæferhunde mv, der kommer luntende med 2-3 meter lange grene som hunde-bulldozere ;-) Min egen gider højest at løbe efter en pind på max. 15cm :-)