Ville lige dele det her med jer:-);
Caia er nu et halvt år, og overordnet går det virkelig godt med hende. Det eneste minus er at hun fortsat ikke er helt god til at være alene hjemme. Vi tager det meget seriøst, og vi knokler for at det skal blive bedre. Hun kan godt finde på at lave ulykker en gang imellem, men det går kun fremad. Nå, til Sagens kærne. Ved et rent tilfælde er jeg inde på Irene Jarnveds hjemmeside, og her kan jeg se at hun sammen med sine 3 elever søger efter hundeejere der har alene hjemme problemer med deres hund. De søger efter 3 familier. Jeg skrev så med det samme en mail, hvori jeg beskrev problemet osv osv. Vi ville så modtage en mail, hvor vi ville få svar på om vi kunne "bruges". Desværre havde de fundet deres 3 familier, dog skrev Irene at hun endnu ikke havde fået den endelige tilbagemelding fra den ene af dem, så måske vi var heldige. Pyha, jeg skrev til hende at jeg så ville krydse fingre for at tiden kunne blive vores. Og ved i hvad?! Hun skrev igår, at de andre var sprunget fra, så tiden var vores, hvis vi var interresseret. Jeg så mailen idag her til morgen, og jeg blev simpelthen så jublende lykkelig. Konsulationen er hjemme hos hende, hvor alle tre elever vil være til steder, samt hende selv, det er dog kun den ene elev der skal yde hjælpen. De andre er der som støtte. Det koster 400 kr. og vi får lagt en behandlingsplan. Det tager ca. 2-3 timer. En mdr. efter vil vi så have en telefonisk samtale, hvor vi snakker om hvordan det er gået. Caia skal med der op. Jeg glæder mig bare til at vi kan få lidt hjælp, for vi overser nok et eller andet. Irene glæder sig til at møde os, hun skrev også at det var virkelig dejligt at høre at vi er positive omkring det. Sorry, ville bare dele det med jer andre.