Indlæg: 7

Oprettet af | Oprettet: 22-12-2007, 06:42

Hvad skal jeg gøre?

Nu må i endelig ikke tro jeg er en eller anden hystade der tror min hund er døende hver gang den viser det mindste tegn på at være syg. Men jeg er lidt i vildrede lige nu. Jeg elsker sådan min hund og vil simpelthen bryde sammen hvis der skulle vise sig at være noget i vejen med ham. Så derfor skal jeg have en second opinion.

Heres the thing. Jeg har en skøn og livlig cocker spaniel på 9 år. Han har altid været livlig og ligner ikke en hund på den alder. Han holder sig virkelig godt. Men så i går begyndte han at kaste op. Første gang så jeg det ikke selv, men kunne se der lå opkast af hans morgenmad i hundegården. Det var tydeligt at han ikke har tygget hans mad. Da største delen af det var hans hundepiller som var hele. Ellers var der ingen synlig væske, andet end hvad jeg tror er vand. Det var ikke tydeligt gult eller noget. Senere på eftermiddagen gør han det så igen. Denne gang var det mere væske da han ikke havde fået mad siden men igen kunne man se at jeg havde givet ham et par kiks ganske kort forinden. De var også hele. Det skal lige siges nu at han er meget god til at drikke i løbet af en dag, så jeg har en mistanke om at det er vand der var væsken. Men det kan jeg naturligvis ikke garantere. Om aftenen gav vi ham så mad, vi gav ham en smule mindre end vi plejer da vi ikke vil give ham mere end hans mave kan tåle. Han havde det så fint hele aftenen, ingen opkast. Men da jeg her til morgen kiggede ud i hundegården var der noget mærkeligt brunt stads. Hvis ikke han var en hund, ville jeg sige det ligner at han havde drukket kakaomælk og så kastet det op. Det er sådan noget brunt noget med lidt klumper i. Så det kan jo måske også være tynd mave?
Han har heller ikke ville spise sin morgenmad, hvilket han plejer. Det eneste han gjorde da jeg satte maden ned til ham og det nye vand var at tage en masse vand som han plejer.

Mit problem er så, burde jeg være bekymret? Skal jeg overveje en dyrelæge? Der er ikke så meget der har åbent nu inden jul, men noget må være muligt. Jeg bor i en lille by, så hvis det er nødvendigt ville man nok kunne finde ud af noget.

Igår var vores mistanke at han havde fået for mange godbidder? Han har nemlig sådan en julekalender med godbidder. Og da jeg var på en 4 dags rejse havde han ikke fået nogen, så her de sidste dage har han fået 2 julekalendergaver om dagen, plus det han nu ellers kan få af godbider i løbet af en dag.

Jeg er virkelig fortvivlet. For det er da ikke gode tegn at han kaster op og ikke vil spise sin mad. Men han viser dog heller ikke enormt store tegn på at han har det vildt skidt. Han logre stadig med halen og den slags. Men han er da lidt mere langsom i det.

Men folk, hvad siger i. Hvad vil i sige jeg skal gøre? Hjælp mig med at få ro i sinde. Jeg tør næsten ikke lade ham ud af mit synde i frygt for at han får det skidt.

Mvh Rikke

Skriv et svar til indlægget



22-12-2007, 09:28

Hej Rikke.
Det kan være svært at sige, hvad der er galt med din hund. Han kan have spist noget, han ikke kan tåle, eller måske har han frosset. Men jeg kan høre, at du har det rigtigt dårligt med det, så hvis det ikke hurtigt bliver bedre, vil jeg da anbefale dig, at få en dyrlæge til at se på ham, der må være en form for dyrlægevagt i nærheden af hvor I bor. Det er sikkert ikke noget alvorligt, men i det mindste vil du da få det bedre. God bedring med ham.
Mvh Lillian.

22-12-2007, 09:45

Hej Lillian.

Mange tak for svaret. Ja jeg er virkelig bekymret. Kan ikke lide når der er noget i vejen med ham.

Han har stadig ikke spist sin tør kost så jeg gav ham noget A38, og det spiste han med stor behag. Så det varmede mit hjerte at han da ville spise et eller andet. Og da jeg sad og spiste min morgenmad kiggede han sulten med. Så måske han bare ikke kan lide at have tørkost i maven lige nu? Hvis han nu har kvalme. Så tror jeg vil give ham lidt A38 i løbet af i dag, og hvis så ikke det bliver bedre har jeg fundet en vagtlæge i Aalborg som jeg kan kontakte.

Mange tak for svaret, og rigtig glædelig jul(:


/Rikke O

26-12-2007, 16:49

nårh... Jeg håber, at han for længst er rask igen...
Det har sikkert været den julekalender, som han ikke kunne tåle..

Og det rigtige at gøre når hunden har julemavepine, det er at stoppe fodringen helt i mindst et døgn. Heller ingen godbidder!!!

Og når I så går i gang med mad igen, så er det allerførst skånekost.
Altså kun en lille portion et par gange om dagen. Ris, fisk og kylling er godt for både mennesker og hunde med sart mavse.. Men A38 er osse rigtig godt.

En anden ting, der er godt at have i huset, er "paraghurt"-tabletter. Jeg plejer at give Silke (30 kg golden) 2 stk. tre gange i døgnet, hvis hun skulle få dårlig mave. Det er helt uskadeligt, for det indeholder bare de samme mælkesyrebakterier som yoghurt. Det kan bare være nemmere at få ned end den ret store portion youhurt, der skal til for at gavne.

Jeg håber I er kommet gennem juledagene uden flere problemer..

26-12-2007, 19:53

Hej Birgitta.
Han har det fint nu. Gudskelov!

Vi gjorde det at vi lod ham faste i 24 timer og derefter fik han ris og torskerogn i små potioner og noget der hedder Zoolac som vi købte på apoteket. Det blev vi anbefalet af netdyredoctor.dk. Det elskede han simpelthen hen at spise. Det fik han omkring 3 gange om dagen. Og nu får ris og hans egne piller, for ligesom at stille og roligt vænne hans mave til hans egen mad.

Han lader til at være ganske rask nu. Han har ikke kastet op siden og han har ikke tynd mave længere. Ej heller prutter han så meget som han gjorde for et par dage siden(; Så han er vist kommet sig over hans julemave(:

Tusind tak for hjælpen til både dig og Lillian. Sommetider skal man bare lige høre fra en anden at det ikke umiddelbart lyder alvorligt, så falder man mere til ro(:

Godt nytår til jer begge(:

27-12-2007, 08:19

hej Rikke.
Det var rigtig dejligt at høre, at din hund er rask igen. Når ens hund er syg, tror jeg, man selv er lige så syg som hunden, bare af bekymring.
Rigtig godt nytår, både til dig og vovse.
Mvh. Lillian

27-12-2007, 14:53

Det var godt at høre.
I gjorde det helt rigtige. Zoolac kender jeg ikke.. Jeg kan se på nettet, at det er til alle dyreracer.. -Sjovt nok koster det 80 kr pr. kg til grise, --og 85 kr for 15 g til hunde og katte... Pudsigt ikke? :o);

Nå, men det vigtigste er, at han er rask igen. Og så er det lige at huske det til næste år. Lav en julekalender selv med tørrede fisk eller lignende guffer som I ved at han kan tåle. --Det er jo synd, både for ham, --men så sandelig også for jer at I skal døje med den slags i december.

27-12-2007, 15:15

Zoolac var faktisk rigtig godt. Jeg læste først om det på netdyredoctorens hjemmeside men også på vi med hunds hjemmeside var der brugere der anbefalede det. De sagde de altid havde sådan en tube liggende når deres hunde fik dårlig mave. Så kan godt anbefale det hvis det samme skulle ske(:

Det er hermed noteret at lave en julekalender selv. Det er da også meget sjovere(: