Indlæg: 0

Oprettet af | Oprettet: 07-05-2009, 22:34

Dejlig hund søger nyt hjem

Hej

Vi har for et år siden fået en 1 år gammel Jack Russel Terrier: "Jack" Han havde haft en lidt hård start på livet. Hans første ejer døde og efter et kortvarigt ophold på et internat bleve han overtaget af en jæger, hvor han blev kanøflet og bidt af de andre hunde i flokken.

Han var tillidsfuld og glad, da vi modtog ham. dette varede i 3 mdr. indtil han to gange blev bidt i den park vi bor tæt på. Begge gange var det løse han hunde, som ejerne ikke havde kontrol over, der angreb ham. Fra det tidspunkt ændrede Jack karrakter. Han bliver rasende og hvis ikke vi er meget påpasselige går han til angreb eller viser meget agressiv adfærd, hvis han møder en anden han hund.

Ellers er han verdens bedste hund!!! Glad. Tillidsfuld, kælen. Elsker børn. Er god til at være alene hjemme og klare sig godt til træning. Der er god kontakt. Men vi bor i et område, hvor 75 % går med deres hund uden snor, selvom det ikke er tilladt. Vores børn på 10 og 13 tør ikke mere gå tur med ham, og er i det hele taget bange for at gå med på tur. Vi har svært ved at få det til at fungere og har prøvet meget forskelligt.

Vi har studeret bøger, han er blevet kastreret, vi har gået til træning i dansk kennel klub, konsulteret en hundespecialist. Efter samråd med vores dyrlæge har han nu været på et seretonin holdigt præparat i en måned. Der har været en bedring, men det er stadig et problem. Vi oplever, at det er svært at gå en afslappet tur, fordi her er så mange løstgående hunde. Hvis vi boede på landet, eller et sted hvor folk generelt har deres hunde i snor ville problemet være betydeligt mindre.

Mon der er nogen der kan tilbyde ham et godt hjem med nogle bedre rammer end vi kan tilbyde ham?

Bedste hilsener


Hanne Linde

hanne@hannelinde.dk

Skriv et svar til indlægget