Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 30-04-2009, 08:01

Misundelig?

Og her gik jeg og troede at hunde ikke havde følelser, men sagen er at jeg passer en lille amstaff hvalp og det virker som om min egen hund er blevet helt vildt fornærmet over det.

Hun gider ikke at putte mere men ligger for selv selv på sofaen og sender bedrøvede øjne.

Den første aften han var her tissede hun også på gulvet selvom hun for længst er blevet renlig.

Jeg har husket at give hende mere opmærksomhed end hvalpen men hun virker bare helt vildt sur og vil ikke snakke.

Er der noget jeg kan gøre for at det bliver bedre?

VH Chanell & fornærmede Lalitha

Skriv et svar til indlægget



30-04-2009, 09:31

Hej Chanell og Lalitha

I modsætning til hvad mange tror har hunde masser af føleleser!

De føler måske ikke præcis som vi gør, men de kan jo, som vi ved, føle både angst, glæde, sorg osv. så hvorfor skulle de ikke også kunne føle alt muligt andet?

Rigtig mange hunde synes heller ikke at hvalpe er det store hit, også i modsætning til hvad mange mennesker tror.

En hvalp bider, tager ens legetøj og ens menneskers opmærksomhed, larmer måske også og meget andet.

Så hvis en hund skal synes at en hvalp er rar og sjov skal der være "indtægter" ved den. Det skal betyde at der sker noget ekstra godt for den ældre hund når hvalpen er til stede.

Hav for eksempel noget rigtig godt guf, medmindre din hund selvfølgelig er madvogtende, som den får når i for eksempel sidder og hygger med den og hvalpen.

Gå ture på nye og spændende steder med begge hunde sammen.

Lav sjove lege som i alle kan være med til.

Lad den lille grave i skoven og kald den store hen mens du har smidt noget legetøj eller lignende som det så ser ud som om den lille har fundet.

Hvis din hund finder ud af at der er "bonus" ved sådan en lille størrelse vil den bedre kunne håndtere at have den på besøg.

En Amstaff hvalp kan også være noget voldsom, ligesom så mange andre hvalpe, så derfor er det også vigtigt at du sørger for at den ikke får lov til at være for vild overfor din voksne hund, men stopper den stille og roligt når den kører for meget op.

I det hele taget skal din hund have lov til at lade være med at lege med den lille hvis den ikke har lyst.

Sørg for at den har nogle steder der er dens, hvor den kan have "helle". Leg i stedet selv med hvalpen et andet sted så det ikke føles for den voksne som om den skal være "babysitter".

En sidste ting er, at når der kommer en hvalp i huset skal man være opmærksom på, ikke blot at give den voksne hund den opmærksomhed og aktivitet som den plejer, men faktisk lidt mere ;-);

Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen

30-04-2009, 10:33

mange tak for dit svar :)