Indlæg: 21

Oprettet af | Oprettet: 18-04-2009, 14:56

Hvor mange herinde har en beagle ?

Hej.
Jeg har jo som de fleste ved selv to beagler. Jeg kunne tænke mig at spørge om hvor mange her på forummet som har en beagle ?

Skriv et svar til indlægget



18-04-2009, 16:52

Ja, du ved jo, at jeg også har en :D

24-04-2009, 12:24

Hejsa!
Jamen, så vil jeg da også lige have fortalt, at jeg, endeligt, er blevet Beagle-"mor". Vi fik vores Aggi for 12 dage siden, 8 uger gammel. Og det går rigtigt fint, selvom der selvfølgelig har været nogle hårde nætter, med mange tisse-ture i haven. Men nu sover hun i sin kasse ved siden af os som en engel til kl 5-6 stykker, så en lille tur i haven, og så kan hun nemt sove videre til 7.30, hvor vi står op! - Der er super meget gang i hende, og så lige pludselig søger hun ind i sit "bur" i køkkenet og dejser om! Så skøn hun er! Så, altså, her endnu en meget glad Beagle-ejer! Mange hilsner fra Susanne - og OBS: tak for gode Beagles-råd, inden jeg fik hende!

24-04-2009, 17:02

Hej Susanne

Tillykke med din lille Aggi. Hvor er hun bare sød. Dejligt at høre der er gang i hende så hun kan holde jer til ilden.
Hvis du har lyst kan du kigge forbi beaglepack.dk som nu er blevet en blog (og måske et forum inden længe)for her vil jeg lægge mange beagleråd ind hen af vejen og hvad jeg nu ellers falder over på mine vej.

hilsen Ina
www.beaglepack.dk

24-04-2009, 18:27

Hej Ina. Det vil jeg gøre - altid rart med input fra folk med erfaring. - Har ikke været på Gipote et stykke tid (har jo ligesom haft andet at se til med sådan en krudtugle i huset) men da jeg så loggede på idag, blev jeg meget ked af at høre, at dine Beagles blev overfaldet på tur. Og meget forarget! Håber virkelig de kommet sig over chokket. Vh Susanne

24-04-2009, 20:01

Hej Susanne

Ja der er meget at se til med en hvalp den første tid :)) Men det vigtigste er jo at krudtuglen trives, så går det nok alt sammen.
Johh Vi blev rystet i vores grundvold over overfaldet, og snakken går blandt de hundeejere jeg møder af og til, for de har alle hørt om det.
Beaglerne er dog ved godt mod og siger selv fra når de ikke gider kontakten med andre hunde. Charlie er begyndt med at "skrige" når en hund vil i kontakt eller snuse, så trækker den sig omgående tilbage. På hundesprog siger Charlie "lad mig være" og det er noget der bliver forstået. Chokket sidder nok mest i mig og jeg er begyndt at gå på tidspunkter hvor jeg ved jeg ikke møder så mange hunde.

25-04-2009, 13:20

Ja, for søren - superærgerligt at man ikke kan føle sig tryg! Og bare totalt for meget at folk ikke har styr på deres hunde. - Jeg har ikke rigtig taget hul på det der med gåture endnu - indtil videre er haven nok. Tager hende nogle gange med over og hente min søn efter skole - det er en gåtur på 5 min i byområde med en del larm fra biler og mennesker. Det ender med, at jeg bærer hende det meste af tiden, for på egne ben går hun højest et par skridt og sætter sig så bare ned på rumpen! Men hun er vel også lidt lille til gåture - tænkte bare at det er bedst hun tidligt vænner sig til byens larm...Hav en god weekend - håber du trods alt kommer ud på gåtur med Beaglerne i det skønne vejr i har i Danmark i disse dage. Vh Susanne

25-04-2009, 16:22

Hej igen

Johhh vi går mange ture i det gode vejr. Men beaglerne er også dovne for tiden og vil helst bare være i haven, hvor de leger eller bare ligger og slikker solskin. I dag har de "hjulpet" med at slå græsplæne. Lige så snart en gren eller et stykke legetøj var blevet flyttet så jeg kunne komme til, så sørgede beaglerne for at få det slæbt ud på græsplænen igen :));

Et godt råd: Lad være med at bære på Aggi ! for så vænner du hende til at hun skal bæres og så vil hun altid søge op i favnen på dig hvis der er "fare på færre" ! Haven er fint den første tid, da den giver rigeligt med indtryk. Min Oscar kom ikke ud på gåtur, altså udenfor haven, før der var gået næsten en måned efter vi fik ham. I stedet blev han trænet til sele og snor i haven, så han var "klar" til at møde verden udenfor lågen.
-Ina

27-04-2009, 22:27

Hej igen. - Ja, det kan jeg godt se. Altså at jeg ikke bør bære hende - har dog lige været ved dyrlægen, for at få hende vaccineret, og fik besked på IKKE at lade hende gå selv på fortov mv indtil hun er færdig med vaccinationsprogrammet - så jeg holder mig også bare til haven, for der er hun glad og tryg og spurter rundt i leg (desværre er en af hendes yndlingslege at jagte vores arme kat!). Vi har en kæmpestor skøn naturpark ned til vandet tæt ved hvor vi bor, hvor jeg selvfølgelig er meget ivrig efter at tage hende med hen, men må nok bare slå koldt vand i blodet og lade hende blive en smule ældre, før det kan ske! VH Susanne

19-10-2009, 09:28

Hej, jeg har også en superdejlig beagledreng, Baloo på 2 år. Han er luddoven det meste af tiden, og helt på når han skal være det. Jeg går både til agility og til lydighedstræning, og han kan faktisk rigtigt godt lide at arbejde. Så vi regner med at vi til forår skal ud og konkurrere en masse, for det kan man godt med en beagle.(i hvert fald min).
Jeg har ikke skrevet så meget herinde, men har fulgt aktivt med på sidelinien.
Anne Dorte

19-04-2010, 15:37

Hej.

Jeg eller rettere vi (min kone og jeg) har en Beagle der snart er 5 år. Vi fik smidt ham i nakken da han var 6 måneder, og vi var så det 4.hjem for han.
Han er i dag en skøn rolig hund med et godt gemyt.
Vi er begge helt fjollede med ham

22-04-2010, 22:16

hej,

vi har Nikki en dejlig Beagle tæve på 1½ år. det er vores første hund, og vi ville ikke bytte hende for nogen anden.
Synes Beaglen er en utrolig dejlig hund, godmodig, glad, nysgerrig og ja deres selvstændighed, selvom det også kan være irriterende engang imellem, men alle de skræk historier og fordomme folk har om Beaglen, er jo slet ikke berettigt.Vi havde dog start vanskeligheder, men alt begyndelse er svær, sådan er det vel også når man får sit første barn?!
I USA er Beaglen faktisk en af de mest populære hunderacer som familiehund, og tolderne bruger også Beaglen, da de er gode til at opsnuse fødvarer.

11-08-2010, 19:50

Hejsa.

Jeg er ny herinde. Jeg har pt en gammel godmodig labrador. Hun er så god som dagen er lang. En skøn hund, men hendes helbred er desværre ikke længere for godt, og med hendes 11 år på bagen, tror jeg desværre ikke at hun har mange år tilbage. Derfor overvejer jeg nu at anskaffe mig en ny hund, mens jeg stadig har gamle Molly.

Jeg har kigget lidt på de forskellige racer, og er faldet meget for beagle.....men jeg bliver holdt lidt tilbage af, at det lyder som om de ikke kan gå frit overhovedet, og at man ikke kan lære dem det....er der hold i det? Vil de altid hellere følge deres spor end deres ejer?

Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg faktisk er blevet lidt forelsket i denne race. Størrelsen er fin, ligeledes pelsen. Dertil kommer deres væsen, så som godmodighed mod børn....Vi har fem af slagsen, hvor den yngste er 3 år.

Ligeledes elsker jeg at mental-træne med hunde. Jeg oplever ofte, hvordan hunden nærmest slapper af under denne form for "leg".

Kan jeg bruge en Beagle som familie-hund eller er det helt udelukket. Vi bor på landet, masser af plads, og jeg vil gerne at den kunne løbe frit med os, ud til hestene uden den absolut render væk......

11-08-2010, 21:50

Jeg synes liiiige, du skulle bruge lidt tid på at studere Islandsk Fårehund. Den lever op til det, du skriver, og den kan sagtens lære at gå fri under ansvar - det er nemlig ikke en jagthund, men en hyrdehund. Og hvis du spørger min kone og jeg, så finder du ikke bedre hund. Den er social, venlig, glad for børn, rolig, smuk, og, og , og.....
Jeg kunne skrive 100 sider om, hvor skøn den er ;-));
Hvis du vil møde os er vi på træf den sidste weekend i august, på Trelde Næs Camping v. Fredericia. Der er pt. tilmeldt 136 hunde og deres folk.

11-08-2010, 23:55

Hej Tina.
Jeg har en beagle-pige på næsten 1 1/2 år. Inden jeg fik hende, besøgte jeg andre beagle-ejere og erfarede, at nogle beagles kan gå uden snor, andre kan ikke. Jeg har generelt Aggi i snor, men visse steder, på vores gåture, får hun lov til at løbe løs - dog kun sikre steder, dvs ingen trafik og intet vildt (specielt kaniner/harer kan hun ikke stå for!) - og hun bliver altid omkring mig. - Selvom jeg synes, beaglen er verdens skønneste hund, supergod med børn og at hun passer til mit liv, så tror jeg nok, at jeg ville vælge en anden race, hvis mit ønske var at hunden skulle kunne løbe frit rundt en stor del af dagen. - Det var måske værd at kigge på Kajs islandske fårehund, for den lyder da til at være rigtig skøn :)

12-08-2010, 12:39

Tak for svarene.

Vores gamle labrador, går frit med os ude. Hun kan da godt finde på at give et bjæf, hvis der kommer en cykelist, som hun kun kan høre, men hun render ikke efter den......Vil en Beagle gøre det? Selvom jeg er blevet ret vild med beagle, så er det en ret vigtig del af mit liv, at den kan gå frit ude, og at den kan dase ud i kurven når vi kommer ind.

Som jeg skrev tidligere, så vil jeg både mental-træne og gå faste ture i line med den dagligt, men er dette nok for at sikre at den ikke følger et spor i fri tilstand.

Vores labrador går mest udenfor og kommer så ind til nat, og den nye hund vil jeg gerne have "længere ind i familien", håber I forstå.

Jeg vil gerne være hel sikker på at jeg træffer det rigitge valg.....det skal jo gælde i mange år frem, og kommer til at præge familien.

04-08-2011, 09:44

Ja det er jo en gammel tråd, men som ny bruger melder jeg mig under fanerne som beagle ejer.

Min kæreste og jeg har en lille dame på 5 år, der lyder navnet Kiba