Idag da jeg tog Sowensas halsbånd af for at rede pelsen på halsen, opdagede jeg at hun har en bar plet foran på halsen, der hvor halsbåndet sidder. Pletten er 2-3 cm bred og omkring 10 cm lang. Der er ingen sår eller tør hud, eller noget som helst - pelsen er bare væk.
Pelsen er lidt slidt hele vejen rundt hvor halsbåndet sidder, men der er kun den ene bare plet forrest.
Halsbåndet ser ud som om det sidder alt for stramt på hende, men virkeligheden er, at pelsen på halsen er længere end på resten af kroppen og MEGET tyk! Jeg kan let få hele hånden ind mellem halsbåndet og hendes hals, og det kan hives over hovedet uden problemer. Jeg synes faktisk tit at det sidder for løst, når nu det er så let at få af.
Halsbåndet er lavet af flettet/strikket snor og har et stykke løs kæde til at sætte snor og hundetegn i. Jeg har skiftet halsbåndet ud af med et der kun er lavet af stof og lidt plastik, for at se om metallet er problemet.
Det kan jeg dog ikke se, hvorfor det skulle være. Jeg er nikkelallergiker, og jeg behøver bare holde noget i hånden i under fem minutter før jeg kan mærke, om der er nikkel i. Så jeg holdt metaldelen i hånden i 10-15 minutter, men fik ingen reaktion.
Nogen der tør gætte på, hvad der kan gøre det? Og om jeg bør være bekymret eller ej?