Indlæg: 15

Oprettet af | Oprettet: 30-03-2009, 22:38

Mellem hunderace - Nogen gode forslag?

Min kæreste og jeg leder efter en hvalp, der kan passe helt perfekt ind i vores liv.
Vi er nået så langt, at det skal være en mellem hunderace, der samtidig skal have "mellem" motion. Vi har brugt (utrolig) meget tid på nettet, ikke mindst på GiPote, men vi kan bare slet ikke blive enige!
Den hund, der rammer vores ønsker bedst er en Basenji, der dog har det minus, at den kræver mere motion, end vi har tid til at give den.
Er der nogen, der har nogle gode forslag til en race? - Blandinger er lige så gode som racehunde.

Vores ønsker er:
Meget lidt gøen, må ikke fælde ret meget, mellemt motionsbehov og størrelse. Og så skal den være glad for at møde nye mennesker.

På forhånd tak,

Bente :)

Skriv et svar til indlægget



30-03-2009, 23:57

Måske en Boston Terrier?`

www.Gammelbygaarden.dk

31-03-2009, 10:29

Ja den har vi også set meget på, men min kæreste mener, den ser sur ud (er jeg nu slet ikke enig i!), så den er vi kommet lidt fra igen. Mit udgangspunkt for at ville have en hund var en dværgpuddel, men igen er det min kæreste der kommer på tværs. Han vil gerne have en helt korthåret en af slagsen, så det er det vi leder efter lige pt.
Tak for dit svar, er rigtig dejligt at vi kan hjæloe hinanden her på siden:);

Bente

31-03-2009, 10:31

En Boston Terrier kunne måske godt være noget, det må vi lige se nærmere på:) - Det er i hvert fald en, der falder i min kærestes smag, helt sikkert! :);
Tak for rådet!

Bente

31-03-2009, 10:39

"Vores ønsker er:
Meget lidt gøen, må ikke fælde ret meget, mellemt motionsbehov og størrelse. Og så skal den være glad for at møde nye mennesker."

Altså, en beagle passer jo sådan set meget fint til den beskrivelse.. Så den vil jeg da lige nævne. Hvis I har mod på en hund, der er lidt selvstændig og godt kan have noget jagtinstinkt (er dog individuelt, og man kommer meget langt med træning!);

Og ellers er de racer, der lige falder mig ind, sådan noget som korthåret gravhund, dansk-svensk gårdhund eller glathåret foxterrier.

31-03-2009, 10:46

- Også tak for dit indlæg:)
Beagle var faktisk en af de første hunde, vi kiggede på. Men som "efterforskningen" skred frem, fandt vi ud af, at den gør meget, og at dens jagtinstinkt vil være lidt problematisk for os. Vores kommende hund skal tit være alene hjemme mellem 5-7 timer hver dag, så vi syntes ikke, at vi kan have en hund, der gør meget af hensyn til naboerne.
Men ellers virkede Beagle nemlig som noget nær den perfekte hund til os.

Mvh Bente


Ang. indlægget om Boston Terrier
Kan læse på jeres hjemmeside, at en Boston Terrier ikke vil synes godt om at være alene hjemme ret mange timer om dagen. Det kan desværre ikke passe ind i vores program, så det ville vist være synd at anskaffe sig sådan en.

Mvh Bente

31-03-2009, 10:49

Hov, forresten har jeg også kigget meget på en bomuldshund (Coton de Tulear). Størrelse og motionsbehov virker helt rigtigt for os, og pelsplejen tror jeg godt jeg kan vende mig til.
Er der nogen der har erfaringer med den race?

Mvh Bente

02-04-2009, 10:36

Hej:-);
Vi har den dejligste Cairn terrier, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre hund. En cairn terrier fælder virkelig aldrig, de skal bare trimmes et par gange om året, eller efter behov. De har behov for daglig motion, forstået på den måde at de skal ud at løbe, bruge snuden, bruge hovedet lidt. Chili elsker at løbe rundt for sig selv, hun elsker at lege med hendes bold eller en god pind. Hun har krudt i røven. Hun er super dejlig at træne med, og hun er bare på når vi skal lære nye ting. Der er ingen tvivl om at en Cairn er super klog og dygtig mht. lydighed. Chili er en alsidig hund, som er med på lidt af hvert. Nogen vil sige at en Cairn terrier kan gø en del, men det handler i høj grad om opdragelse fra start af. Vi bor i lejlighd, så vi er meget obs på at hun ikke skal gø hver gang der er noget. Hos os er der intet problem. Hun advare hvis hun kan høre en mærkelig lyd, men det er også det. Spørg endelig hvis der er mere du vil vide. Hilsen Carina

03-04-2009, 09:31

HEj Carina
Tak for rådet! Vi har også kigget lidt på terrier, men det er bare ikke lige os. Har en veninde der også har en Cairn terrier, og den er også utrolig sød, men vi leder bare efter noget andet. I aftes "legede vi en leg", hvor jeg havde printet 25 hunderacer ud, der passer i størrelse, motion og pelspleje efter vores behov, og så sorterede vi ellers en fra ad gangen, og i dag sidder vi så med 4 tilbage: Dansk-svensk gårdhund, Staffordshire bull terrier, Boston terrier og Bichon Frise. - Meget forskellige racer, men jeg tror vi lige så stille sporer os ind på, i hvilken retning vi skal lede:);
Tak for rådet endnu en gang, er bare så dejligt at i vil hjælpe!

Mvh Bente

03-04-2009, 10:05

Hej Bente
Jeg sad lige og tænkte, Dansk-svensk gårdhund, og kan nu se at det også er en i selv har med på jeres liste. ved ikke om i har set på en Finsk hyrdehund, ellers kan det måske også være en mulighed, det er en rigtig skøn hund, som opfylder jeres krav.
vh. Judit

03-04-2009, 10:37

Jeg opfatter nu ikke beaglen som en hunderace, der er meget gøende :) Nogle individer er gøende, men racen som helhed er ikke, synes jeg...
Vores egen bjæffede lidt som hvalp, når han ville have opmærksomhed, men det er gået væk igen efter vi bare har ignoreret adfærden.
Han gør noget i omgang med andre hunde, men ellers ikke.

Men ja, staffordshire bullterrier er også en mulighed. De kan godt have lidt problemer ifht. andre hunde af samme køn som voksen, men man kommer rigtigt langt med træning og socialisering. Det er dog en type hund, der er meget i medierne for tiden, så I kan risikere at I med den race ikke vil være velkomne på bestemte træningspladser (hvilket jeg personligt synes er dybt uretfærdigt). De individer, jeg har mødt, har været nogle supersøde hunde.

Til sidst vil jeg anbefale jer, at tage på en hundeudstilling. Enten en "stor en" med alleracer, eller en specialklubsudstilling for den race, I nu bliver mest lune på. Det er en rigtig god mulighed for at se hundene i levende live, gramse på dem, tale med forskellige ejere og opdrættere, og evt blive skrevet op til en hvalp.
DKK holder udstilling i Aalborg d. 2.-3. maj og i Vejen d. 13.-14. juni... :)

03-04-2009, 16:19

Hej Judith
Tak for rådet, men tror måske den har brug for mere motion, end den vil få til dagligt. Vi har nemlig også set os lune på en Basenji, men den har også motionsniveau 3 (i det skema, der bruges her på Gipote.dk), og det tror vi nemlig er lige til den gode side. Men når du nu selv har en hund med det motionsniveau, kan jeg jo lige spørge dig om et par ting! Den motion, vores kommende hund vil få, er gåtur morgen og aften, eller gåtur om morgenen, og løbetur om aftenen. Hvor lange ture har Jeres hund brug for, for at den er godt til pas?
Motionsbehovet har vi nemlig også haft vores overvejelse om, for jeg tror jeg vil blive lidt doven af at have en hund, der ikke har brug for ret meget motion. Men samtidig vil det være synd, hvis vi får en hund, der elsker at komme med på løbetur engang imellem, men så måske begynder at blive utilpas, hvis den ikke får mere motion, end gåtur morgen og aften. Vores hund vil ofte skulle være alene hjemme 5-7 timer hver dag. Tror du en hund med motionsbehov som en Finsk hyrdehund vil føle sig tilpas med det, vi kan tilbyde den?
Mvh Bente


Hej Elisabeth!
Vi har ikke set en Beagle i virkeligheden, men kun læst om den. Og gennem vores læsning, og videoer om hunde på Youtube, har vi fået det indtryk, at dens jagtinstinkt og gøen er lidt for meget til os. Men selvfølgelig må det da være dem, der har hunden til hverdag, der ved hvordan den opfører sig:) Men tror dog alligevel, at vi har valgt beaglen fra. Men mange tak for den positive tilføjelse;);

Ja har godt nok hørt, at der er delte meninger om Staffordshire bullterrieren. Umiddelbart syns vi godt om den, ud fra det vi har læst i hvert fald:) Men alligevel tak for din kommentar om, at nogen måske vil nægte den adgang til træningspladser.

Det er egentlig en rigtig god ide med at besøge udstillinger! Tror jeg vil tjekke deres hjemmesider:);


Mvh Bente

03-04-2009, 20:17

Hej Bente
Nu er det jo en finsk lapphund vi har og de er meget nemme hvad motion angår, de går små ture ell. lange tit ell.få gange alt efter hvad vi lige har lyst til,de er også mere selvskabshunde/vagthunde efterhånden.
finske hyrdehunde er mere arbejdshunde men de er også indrettet sådan at de arb. når det er det der skal gøres og elsker det, men når de er hjemme slapper de af fultids.
men det er meget intiligente hunde som elsker at arb.
Hvor meget i skal gå/løbe er svært at sige det er bedre i spørger opdrætter for de forskellige racer da gipote's prikker er mere vejledning tror jeg.
vh Judit

03-04-2009, 21:50

Hej Judith
Ja, det er nok bedst at spørge nogen, der har lige den race, vi kigger på:);

Hej Trine
Nu lyder det måske dumt, men hvad står HD for? :)

Mvh Bente

03-04-2009, 22:02

Hej.

Jeg vil sige at en dansk/svensk gårdhund er en alletiders hund, har selv haft en og han var bare mega dejlig, de elsker at komme på lidt lange gåture og løbeture. Ved ikke lige hvor henne i landet i bor, men hvis det er i vil se en dansk/svensk gårdhund så kan jeg måske spørger min hunds nye ejer om i må kigge forbi også kigge på hvordan han er.

Hilsen Anne Marie

04-04-2009, 13:33

Hej Anne!
Ja vi synes også, Dansk/svensk gårdhund passer godt på vores behov, men personligt synes jeg den race er den af de fire, vi har tilbage, er den der interesserer mig mindst. Jeg ved ikke præcist hvad det er med den, men den interesserer mig bare ikke rigtig. Men tusind tak for rådet, er altid godt at høre jeres erfaringer med hundene! Man kan læse sig til meget, men det er jeres erfaringer med dyret, der giver det bedste indtryk:);


Hej Trine
Hehe mange tak, tjekker linket!

Mvh Bente