Hvis din lille hvalp er træt af hundemaden, så opblød hundemaden i varmt vand og rør lidt leverpostej i.
Alternativt så tilsæt lidt kød fra aftensmaden (fx en frikadelle skåret i småstykker, eller et lille stykke hakkebøf skåret ud). Så skal hunden nok tømme skålen!
Jo, de kloge hoveder hævder, at hundekræene kun kan tåle tørkost - men det passer ikke. De har klaret sig fint de sidste mange tusinde år uden tørkost.
Og ærligt talt, jeg forstår godt at en hund uanset alder synes, det er dødssygt at spise tørkost hver eneste dag. Vi andre gider jo heller ikke leve af kiks.
Jeg siger ikke, at hundene skal leve af rester fra bordet, for det er heller ikke optimalt. Men det er derimod super at peppe deres foder lidt op med små ting der smager af noget, så skal hunden nok tømme skålen for tørkosten også.
Angående det med kogt vand. Ja ja legionella... Men altså - forestil jer lige hvor meget skidt hunden får i munden dagligt. Den gnaver på rådne pinde, snuser i jorden, snuser andre hunde i måsen, æder ting, den finder. Af alle de mange mange bakterier, fx staphylokokker, E. coli, pseudomonas aeruginosa, clostrider af varierende art, som kræene indtager dagligt, seriøst så lad være at sætte verden på den anden ende for lidt lunt vand med måske en slat legionella i. Kræenes drikkevand står alligevel og bliver lunt og godt i løbet af sådan et døgn på et stuegulv - der kan legionella også hygge sig og formere sig. For slet ikke at tale om de vandpytter, hundene drikker af året rundt på gåturene. Også i sommervarmen, hvor legionella og samtlige ovennævnte samt amøber og flagellater trives i rigt antal i pytten.
Kort sagt, lad være at gøre det til en videnskab at have hund. Kogt vand er et unødigt hensyn at tage.