Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 30-03-2009, 09:22

Dominans

Sally er dalmatinertæve på 2 år. Når hun møder andre hunde, også hendes bedste legekammerat, der bor ved siden af os, skal hun lige fortælle, at det er hende, der bestemmer. Alle skal ligges ned, og når de så er blevet det, elsker hun at lege med dem.
Vi bor et sted, hvor vi har mulighed for at lade hunde løbe frit. Normalt tager vi snor på hende, når vi ser andre hunde, men der kan uforudset opstå en situation, hvor hun er løs.
Og her opstår problemet så. Det kan også opstå, selv om hun har snor på. I går gik det så galt, at hun slæbte af med mig. Hun dækker og koncentrerer sig fuldstændigt på den anden hund. Vi kan ikke nå hende, hun er nærmest vild i øjnene. Og pludselig sætter hun af med en kraft, vi ikke kan styre.
Hun er midt i løbetid lige nu, og har tidligere haft en løbetid i maj 2008. Så det er henimod et år imellem, men jeg har læst, at sådan kan nogle hunhunde have det.
Sally er omplaceret. Vi har haft hende et år. Hendes tidligere familie ønskede en ny familie til hende, der kunne give hende mere tid. Og det har hun fået. Vi går daglig 3 ture, hvoraf den ene er på ca. 7 km, hvor hun løber frit. Vi er for det meste hjemme hos hende hele tiden, og vi gør meget ud af, at adsprede hende, bl.a. ved at lære hende nyt. F.eks. har hun lige lært at hente en plastikbøtte, som når hun placerer den på mit knæ, giver slik (hendes normale hundepiller).
Hun er dydsmønster hund herinde i hjemmet. Her adlyder hun den mindste ordre, og er stille og rolig - også i øjnene. Hun spiser først, når vi har er begyndt at spise, sætter sig pænt og venter på at få lov til at spise, går ind i huset efter vi andre m.v.

Hun har også et stærkt jagtinstinkt, hvilket jeg har læst, at visse dalmatinerhunner kan have.
Vi har haft 2 dalmatinerhunde før, også tæver - så vi kender godt racens temperament.
Hendes tidligere familie har trænet hende til at kunne de mest almindelige færdigheder. Dog vil hun ikke gå pænt i snor. Det har vi heller ikke kunnet få hende til, så hun går med snor, hvor der er liner under forbenene.
Har I et råd til os.
Hilsen
Annalise Messerschmidt

Skriv et svar til indlægget



30-03-2009, 10:05

Hej Annalise
Jeg har selv haft en dalmatiner. Det var en han. Dalmatinere er jo meget selvstændige individualister, og jeg oplevede også lidt af de ting du beskriver. Mit råd er at hun slet ikke skal have muligheden for at kunne "dukke" andre hunde. Det eneste der er at gøre er egentlig at forhindre at disse situationer opstår. Dalmatinere er meget lærevillige hunde. De opfatter lynhurtig hvad man vil have dem til. Så måske vil det være en god ide at holde hende i snor en periode og så træne hende væk fra hendes domninans over for andre hunde.
-Ina