Min opførsel...

Hej alle,

Er der nogle der har erfaring med hvordan man straffer sin hund på en forsvarlig måde? Jeg er ikke meget for straf men,...

Efter at have været på løbetur med vores hund (5 år gammel Dobermann-tæve) frigjorde jeg hende fra hovedtøjet/snoren, for at hun kun luske ind i vores have - hun kommer altid ind i haven lige efter vi har været på tur - men hun havde åbenbart set noget hun måtte jage. For sent opdager jeg hvad hun har gang i og ser kun et sort lyn på vej ind i naboens have. Jeg råber 'kom' og 'nej', som hun under normale omstændigheder lystrer på, men lige lidt hjalp det. Jeg kan høre hun flintrer rundt i naboens have og efter ½ minut kommer hun farende ud på pladsen hvor jeg står og råber på hende, men hun fortsætter ind i den næste nabos have uden at ænse mig overhovedet. Da hun tilsidst indser at hun nok ikke fanger det hun har set, kommer hun luntende tilbage. Jeg tager resolut fat i hendes halsbånd og trækker hende hjem til vores have, men inden hun bliver lukket ind i haven får hun to slag på bagen med hundesnoren akkompagneret af et højt 'fyyyha'. Hun vidste godt den var gal. Hun var således ikke kry, da hun blev lukket ind og den næste times tid ignorerede jeg hende helt, selvom hun søgte kontakt. Derefter gav jeg hende en bidepind og nussede lidt med hende - for jeg havde dårlig samvittighed.

Men hvordan burde jeg have straffet hende?

thomas:-), som ellers har en glad og velopdragen hund.

man må da ALDRIG slå sin hund !!!

Hej. Som Kim rigtigt skrev, må man aldrig slå sin hund, så har man i hvert fald en rigtig god mulighed for, at den mister tilliden til sin ejer!
Når man kalder og intet sker, (hvem har ikke prøvet det?) og efter flere forsøg kommer hunden tilbage, så kan det ikke nytte, at skælde ud (eller slå) for så tror hunden, den bliver straffet for at komme tilbage, og så gør den i hvert fald ikke det næste gang!
Du skal ikke tro, det var på grund af "dårlig samvittig" at hun ikke var kry, hun var ganske enkelt forskrækket! Næste gang gør du nok klogt i, at vente med at tage snoren af hende til I er inde i haven. Selv den mest velopdragne og lydige hund, kan pludselig opdage noget spændende. Jeg ved det af erfaring, for vi har fået nye naboer med katte!!
Hilsen Lillian.

Hej Thomas.
Megt kort - når du har kaldt EEN gang og den ikke reagerer, så må du efter den, få fat i den UDEN flere kommandoer - løft den op ved at gribe den på begge sider af hovedet (kindskæget) og rusk den og sig fy eller hvad du nu normalt bruger. Den må godt løftes op så bagbenene lige slipper jorden.
Når du så sætter den ned igen siger du 'på plads' eller 'hinter' ell.
Derefter går i stille og roligt 'hinter' hjem i din egen have medens du ROSER den.
'STRAF' der kommer for sent virker IKKE - tværtimod.

Hilsen
Poul

Hej Thomas
Jeg tror at de fleste hundeejere har prøvet at stå i samme situation, hvor hunden pludselig stikker af, fordi den har fået færd af et eller andet - det være sig en kat, harer eller noget helt andet.

De fleste mennesker reagere ved at råbe af hunden (ganske menneskeligt, fordi man lige pludselig ikke har kontrol over "rovvdyret" - og bliver bange). Nej det duer ikke, det er der ingen tvivl om, for hunden har lukket af for hørelsen, der er andre drifter som "tænder" den, nemlig jagtinstinket.

Efter min bedste overbevisning er det bedste at gøre, at følge efter hunden, og her skal man ikke opgive, selv om det kan ta' lang tid, for hunden skal "straffes" ude hvor den ikke må være. Det er vigtigt at man på forhånd har et klart ord for hvad der er forbudt, personligt bruger jeg selv altid ordet "NEJ".

Når den "kære hund" er indfanget, så er det på med linen, og sige "NEJ", glem alt om at råbe - hunden er absolut ikke døv. Så går man hjem og så er den ikke længere. Brug aldrig linen til at slå hunden med, jeg har lige haft en hund i træning, som løb væk når den så linen, og det var tydeligt at den var blevet afstraffet med den.


At vi som mennesker ikke kan styre vores kropssprog, vi signalere tydeligt at vi er rasende, ja det er der så ikke noget at gøre ved.

Afslutningsvis vil jeg sige, det kan måske give stof til eftertanke for andre hundeejere, LAD ALDRIG HUNDEN G

Hej Alle,

Tak for jeres input.

Der var jo lidt for enhver smag - lige fra den naivt nemme om at man "da aldrig slår sin hund", til den brutalt avancerede "løften i kindskægget til den slipper med bagbenene".

Nu er det yderst sjældent at jeg straffer min hund, og det gør at jeg er temmelig uerfaren mht afstrafning. Derfor har jeg været på udkig efter en "fair" måde at behandle hunden på, når den har gjort noget virkeligt forkert (f.eks. hapset en bøf fra middagsbordet - som altså også kun er sket en gang).

En ting er man da enig om i de forskellige svar på mit indlæg, nemlig at straffen skal falde prompte, enten verbalt eller fysisk. Det vil jeg tage til efterretning.

Mvh
Thomas

Hej Thomas.

Det at løfte en hund op som jeg forsøger at beskrive, er egentlig ikke en brutal afstraffelse, men en måde, hvor hunden bagefter ikke er i tvivl om hvem der bestemmer. Hvis det ellers bliver udført korrekt og du efterfølgende forstår at rose din hund når den reagerer på din kommando. Og det er jo ikke den måde du skal gøre det på hver gang den ikke lystrer en given kommando, men kun når du med dig selv siger 'nu er det nok'.
Men som der er skrevet flere gange ALDRIG SL

Hej Thomas
Mit bud på dit problem, er at du skal bruge hundens eget sprog, gå efter hunden kig surt på den, ansigt til ansigt, små knur af den. Dette bruges først i haven, under kontrol, hvis hunden ikke adlyder første gang, går du truende mod den. Når den forstår det i rolige omgivelser, har du en chance for at det virker i en stress situation.

Til Poul, den metode du anvender, er en Anders Hallgren, en gang for en del år siden anbefalede, og det har han fortrudt, da den er blevet misforstået. Hans metode gik ud på at man ROLIGT skulle sætte sig foran hunden, tage den i "kraven" og ROLIGT sige "det vil jeg ikke have" og derefter rejse sig op, og så er alt glemt.

Jeg har været til foredrag med Anders Hallgren, og der kom emnet op, derfor ved jeg det.

Thomas, held og lykke med træningen.

Mvh Laila

Hej Thomas
Mit bud på dit problem, er at du skal bruge hundens eget sprog, gå efter hunden kig surt på den, ansigt til ansigt, små knur af den. Dette bruges først i haven, under kontrol, hvis hunden ikke adlyder første gang, går du truende mod den. Når den forstår det i rolige omgivelser, har du en chance for at det virker i en stress situation.

Til Poul, den metode du anvender, er en Anders Hallgren, en gang for en del år siden anbefalede, og det har han fortrudt, da den er blevet misforstået. Hans metode gik ud på at man ROLIGT skulle sætte sig foran hunden, tage den i "kraven" og ROLIGT sige "det vil jeg ikke have" og derefter rejse sig op, og så er alt glemt.

Jeg har været til foredrag med Anders Hallgren, og der kom emnet op, derfor ved jeg det.

Thomas, held og lykke med træningen.

Mvh Laila

He he jeg er ikke den eneste med det problem.. Jeg køret jagtinstinkt på min når den gør sådan. siger nej kom her en gang og går min vej, og så lader jeg som jeg spiser et eller andet lækkert jeg har fundet på vejen, og når hunden kommer og vil have noget væk er det, for du kan jo bare holde dig til. Går så med hunden et par minuter og smider lidt lækkert den ikke opdager, drejer rundt og beder hunden om at søge. Hunden lærer simpelthen at holde sig til dig for du er klogere og finder mad. Og skal siges at min hund har jeg fået ødelagt som 3 årig og er en terrie, med meget stort jagtinstinkt.

Hej Igen.

Til Carina.
Det du beskriver kan være udemærkede motivationsøvelser, men til en hund som er stukket af ind i naboens have, eller har taget bøffen fra spisebordet, er det jo nok ikke tilstrækkeligt.

Til Laila.
Jeg skal ikke kunne sige om den metode jeg forsøger at beskrive er en 'Anders Hallgren', men det jeg har forsøgt at sige, er at skal der straffes, så gør man det bedst på samme måde som Hundemor eller Førerhunden ville have gjort det, og det skal selvfølgelig IKKE udføres brutalt, men bestemt, for det almindelige talte sprog forstår hundene altså ikke.
Dem der har set hvordan en hundemor tilretteviser sine hvalpe, hved hvad jeg mener.

Hilsen Poul

Poul:

Det du beskriver der er meget gammeldags metoder. Ingen hunde straffer hinanden - det finder slet ikke sted i en hundeflok. Som regel er det slet ikke nødvendigt at komme ud i en så voldsom konfrontation med et flokmedlem. Hundes sprog er som regel så fint, at det slet ikke kommer så langt ud.

Og tro mig, din hund får ikke mere respekt af dig, fordi du behandler den sådan. Den adlyder dig måske, men den gør det af tvang - ikke af lyst.
Alle de signaler, du sender hunden, når du løfter hunden op på den måde, er truende signaler og jeg vil vædde med at hunden prøver at dæmpe dig imens det står på. De signaler overser/ignorere du. Muligvis fordi du ikke kender dem, men det ved hunden jo ikke. Det eneste, den opfatter af hele situationen er at du overskrider dens grænser, og det vil hver gang det sker mindske tilliden til dig som flokfører.

Jeg vil anbefale dig (og Thomas) at læse nogle gode bøger om moderne hundeopdragelse. Christina Bruun, Irene Jarnved og Anders Hallgren er alle tre gode forfattere, som ved rigtig meget om hunde, deres sprog og deres adfærd.

Hej Therese.
Der er vist noget du misforstår. Det jeg taler om, gammeldags eller ej, er jo ikke til den alm. hundeopdragelse. Men for mig ser det ud til at Thomas har en hund på 5 år, som ikke helt er klar over hvem der er flokfører. Og hvis du ikke tror at en flokfører en gang imellem tilretteviser (straffer er jo nok ikke det rigtige ord - beklager) de andre i flokken, tager du altså lidt fejl. Det er jo rigtig at hunde ikke straffer hinanden, men flokføreren tilretteviser promte, hvis der er behov, og det garanterer jeg , det er med truende signaler.

Men til Thomas, læs en masse god bøger om hundeopdragelse, og brug det du mener du kan. Det jeg tror du skal koncentrere dig om er 'lederskabsøvelser'.

Hilsen Poul

Jeg er udmærket klar over at hunde irresætter hinanden med truende signaler - det er slet ikke det jeg siger. Men det er slet ikke på den måde du beskriver der. En normalt fungerende hund, ville aldrig ignorere en andens hund dæmpende signaler. Og det gør man som ejer i den situation.

Hvordan ville du selv reagere, hvis dine signaler blev overhørt i en kritisk situation, der kan udvikle sig til en slåskamp, hvis du ikke sørger for at afværge det - samtidig med at du ikke fik mulighed/lov til at prøve at stoppe det?

I den situation ville jeg hellere intensivere min indkaldstræning - masser af lækre godbidder, og lære hunden at det er rart at komme hen til dig. Man skal som ejer gøre sig mere spændene end det den render efter - og det gøres bestemt ikke ved hjælp af truende signaler, når den kommer tilbage.

Jeg tilslutter mig bla laila... Det er en Anders Hallgren metode det med at ta hundene i kinderne, men han mener så ikke man skal løfte hunden fra jorden, man skal ta den i kinderne, men s den har alle 4 ben plantet på jorden, kig hunden i øjnene og læs paragraffer for den i et roæigt stemmeleje, ikke noget med råben...

Derudover kunne jeg aldrig drømme om at straffe mine hunde når de først er kommet tilbage... har selv en dober der kan finde på at lave det nr med pludselig at suse afsted efter en fugl og samtidig taber hørelsen... Enten går jeg min vej, så skal damen nok finde sin plads hos mig, ellers forsvinder mor jo, ellers henter jeg hende hjem... Hvis hun kommer af sig selv, roser jeg hende, ikke noget med at skælde og smælde, for hunden tror du skælder ud fordi den kommer tilbage til dig og til sidst gider den ikke at komme for den får jo bare skæld ud...

Heller aldrig noget med at slå, da en leder aldrig slår osv... Hunden mister respekt for dig og gør efterfølgende tingene i håb om der ikke sker noget ubehageligt... Så hellere hente hunden imens den laver det den ikke må...

for det første, du straffer hunden efter du er trukket hjem i haven med den, det synes jeg bestemt ikke er smart. for det andet slår man ikke på dyr uanset hvad de måtte have gjort.
man knalder heller et barn en når de ikke lige opfører sig som ønsket. når min hund en labrador schæfer blanding laver ulykker en sjælden gang, bliver hun rettet på, men kun hvis jeg ser hvad hun laver. ellers bliver det ignoreret.
jeg siger fy freja højt og dybt og det er mere end rigteligt.

Jeg ville ikke straffe hende med slag o.lign. Min hund er en Engelsk Cocker Spaniel(=støver, jagthund) og de gange hun har smuttet over til genboen for at spise fuglenes brød, så har jeg 1)kaldt på hende, hun reagerer højst sansynligt ikke, hvilket også er forståeligt, når der er mad. Så 2)enten går jeg hen og bærer hende hjem, eller hvis jeg har noget spiseligt, så råber jeg værsgo', og så kommer hun lige med det samme og så roser jeg hende for at komme hjem.

Jeg vil passe meget på med at straffe hende, for hvorfor skulle hun så komme hjem, hvis hun har en god grund til at blive væk? Du ville da heller ikke bryde dig om at komme hen til nogen, hvis du vidste at du ville blive straffet/slået...

Læs lidt på denne hjemmeside, den giver jeg mpske et indblik i hvordan hunde taler sammen og på hvilken måde de irettesætter hinanden.......http://www.familiehund.dk/

Det er vist det gamle "lederskab" som eksisterede for 50 år siden, vi har fat i her, meget meget sørgeligt :( Jeg tror næppe en dober vil finde sig i behandling du beskriver her :(

da jeg boede hjemme, og vores hund bølle(min farfars hund nu) løb ud i gangen og gøede helt vildt, og jeg efter flere gange havde sagt NEJ bølle, så gik jeg med tunge skridt ud i gangen, kiggede ham i øjnene og sagde FØJ.

tror de fleste har slået deres hund en gang på et eller andet tidspunkt, men ingen ansvarlige ejere ville gøre det med vilje. alle kan jo miste overblikket.

Hvis min hund løber ind i naboens have og ikke kommer når jeg kalder, går jeg ind og henter ham, sætter snor på ham og går hjem. Hvis han på vej hjem tager kontakt til mig, roser jeg ham enten med stemmen, godbidder eller leg.
Jeg ville ALDRIG slå min hund og slet ikke fordi den ikke kom når jeg kaldte.
I hundeverdenen taler man om forskellige funktionskredse og de mest almindelige er flok-, jagt-, forsvars- og undersøgelsesfunktion.
Men en hund kan kun være i én funktionskreds ad gangen, så når du kommer hjem med hunden efter en løbetur, hvor hunden har været i flokfunktion og så ser noget spændende i naboens have, skifter den til undersøgelsesfunktion på et splitsekund. Så har hunden lige pludselig travlt med at undersøge alverdens ting og sager, og hører kun din stemme som noget baggrundsstøj.
For at få hunden tilbage i flokfunktion, skal du nu gøre dig mere interessant end det som hunden vil undersøge. Det kan være at du skal rende rundt og baske med armene mens du synger tralalalalalala, så hunden synes du er sjov. Når hunden så tager kontakt til dig igen, skal du rose den for at være tilbage i flokfunktion.
Min hund er en jagthund, så jeg har meget svært ved at være mere spændende end alt mulig andet, så jeg er ofte nødt til at hente hunden, men så roser jeg ham også når han tager kontakt til mig.
Én af mine hundetrænere har en beagle og jeg har spurgt hende om hvordan hun undgår at hendes hund stikker af hvis den får lov til at gå uden snor. Hun svarede at det blot er et spørgsmål om at lære sin hunds kropssprog at kende, for hun kan se på sin hund når den er på vej i jagtfunktion. På den måde kan hun nå at kalde hunden til sig (og hunden forbliver i flokfunktionen) inden den lukker af for hendes stemme og går i jagtfunktion.
Så næste gang vovsen stikker af, så prøv at huske på det her med funktionskredsene:)

Stine Godtkjær - Jeg er fuldstændig enig med dig, og kunne ikke ha' sagt det bedre selv.
Jeg har aldrig nogensinde straffet min hund, kun kommunikeret med hende. Vi forstår hinanden, på det mindste vink, og tit skal der slet ikke ord til. Sådan en kommunikation kan man ikke få med sin hund, hvis man straffer den.
Kommer min hund ikke, når jeg kalder, så er jeg ikke interessant nok. Min hund skal komme når jeg kalder, fordi hun gerne vil. IKKE fordi hun er bange for hvad der sker, hvis ikke hun kommer.

Aldrig straf din hund. Forebyg :)

Ingen tvivl om man ikke skal SLÅ sin hund - men - Når vores hund gjorde noget rigtig slemt, som f.eks. at begynde at æde katte- eller rævelort, så fik han et LILLE dask over snuden mens jeg meget bestemt sagde nej.

Det virkede super godt og han tog på ingen måde skade af det. Der kunne så gå nogle måneder hvor han intet "forbudt" rørte, men så pludselig fik han smag (bvadr) for det igen.

Så fik han samme tur en gang til - det tog 6 gange på 3 år, siden dengang rørte han aldrig noget.

MVH
Jan

Jan : der er jo også en stor forskel fra at slå sin hund og så til et lille dask over snuden (:

jeg skubber også mine dyr væk, hvis de ikke gider flytte sig, når man skal give dem rent vand eller mere mad (: men det kun pga de er nysgerrige. (har to små dværg hamster)

Stine, meget interessant læsning, dét med funktionskredsene. Det er lige præcist det, jeg observerer hos min beagle, som også får lov til at løbe uden snor visse steder. Jeg har bare aldrig hørt om teorien bag det. Men det er jo fuldstændig dét der sker, og med en løs beagle er det et must at være opmærksom på hundens kropssprog, for det er bare så tydeligt, hvornår hun er til at komme i kontakt med, og hvornår hun ikke er - og så kan man, som du siger, jo nå at reagere.