Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 30-11-2007, 08:48

Levende dyr, bør aldrig bruges som julegave.

Levende dyr, bør aldrig bruges som julegave.
Det er jo slet ikke sikkert, at modtageren overhovedet har ønsket sig at få en hund, kat, fugl, eller andre levende dyr i julegave. Det kan faktisk ofte være en alvorlig belastning, at skulle modtage en sådan gave, da modtageren jo, som regel, er ganske uforberedt på at få et levende dyr, som der måske slet ikke er plads eller tid til, i vedkommendes, måske travle hverdag.

Selv om gavemodtageren måske er en stor dyreven, kan det jo sagtens være, at han eller hun, ikke aner noget om, hvordan dyret skal behandles, og hvilke behov dyeret har, med hensyn til aktivering, motion og pladsforhold.

Hvis man ønsker at forære et dyr til en god ven, eller et familiemedlem, kan man i stedet give et symbol, der viser hvilken hensigt man har med gaven. Det kan f. eks. være en hundesnor, en madskål, en kattekurv, et fuglebur, eller andet.
Julen, der er det mest travle og hektiske tidspunkt på året, er det absolut dårligste tidspunkt at give, eller anskaffe sig dyr. En lille hundehvalp eller kattekilling, vil blive totalt frustreret, over al den virak, der hersker i julen.

En tid, med julepynt og mange andre ting, der normalt ikke er at finde i et hjem, vil forvirre dyret så meget, at det vil have svært ved at tilpasse sig en normal hverdag, når julen er overstået.

På Dyrenes Beskyttelses, mere end 20 internater, oplever man hvert år konsekvenserne af disse utilsigtede "levende gaver". Allerede i slutningen af december og i januar, kommer de uskyldige, nye dyreejere, til internaterne, for at forsøge at komme af med det dyr de har fået i gave, men slet ikke ønsket sig, og ikke har tid og plads til.

Andre dyr bliver bragt til dyrlægen, for at blive aflivet, hvilket jo er en trist skæbne, for et sundt og rask dyr, der blot er blevet brugt, som en misforstået julegave.


Dyrens Beskyttelse.

Skriv et svar til indlægget



30-11-2007, 09:52

Davs
Det er jo desværre stadig det evige tilbagevendende. Det sker stadig år efter år, desværre. Der findes jo nok ikke noget, der virkelig kan råbe folk op med hensyn til disse levende julegaver.
Fejlen ligger også, syntes jeg, hos de mennesker, der sælger dyr op til jul. Her er det desværre bare hård forretning, de er da ligeglade, hvordan det så går med dyrene fremover.
Men heldigvis findes der også folk, der beholder hunde, katte osv indtil efter nytår, hvorefter de så kommer ud i de nye hjem. Men der er meget langt imellem, desværre.
Godt med jeres lille opråb, det kan måske få nogle folk til at tænke sig mere om.
Fortsat god dag
Vh Lonni