Indlæg: 28

Oprettet af | Oprettet: 27-02-2009, 12:16

Beagle eller Cavalier King Charles

Jeg + familie er efter lang tids overvejelser nået frem til at vi vil have hund. Jeg (mor) har i min barndom haft 1 boxer, derefter 1 labrador-tæve, derefter 1 labrador-han. Vi er alle meget forelsket i Beaglen. Jeg har de sidste par måneder læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, bla "Beagles for dummies" og "New Owner´s guide to Beagles". Så jeg synes efterhånden, at jeg ved rigtigt meget om Beagles, MEN det er jo ikke det samme som at stå med den "ægte vare" i hænderne. Og hele tiden gnaver en lille tvivl, om jeg nu kan klare en Beagle - jeg tror, jeg kan - men jeg ville hade at skulle erkende (for sent) at have taget fejl! Så jeg tænker om vores 2.prioritet, en Cavalier, ville være et mere sikkert valg? Jeg har sindsygt meget lyst til Beaglen, for kan godt lide (måske med mine barndoms labaradorer i tankerne) den lidt kompakte, tunge hund modsat den meget lette Cavalier. Jeg har hjemmearbejdsplads med 100%fleksibilitet, så jeg vil kunne være sammen med min hund så meget i løbet af en dag, den overhovedet gider mig. Og mine børn er store nok (13+7 år) til en Beagle - så egentligt er der ikke noget, der taler rigtigt imod, bare den der lille tvivl...Mon nogen har et godt råd. (PS:bor i udlandet, så kan ikke gå til kurser og lign der foregår i DK). Mange hilsner fra Susanne Jokumsen Cabral, Portugal

Skriv et svar til indlægget



27-02-2009, 12:59

Jeg er den lykkelige ejer af en beagle. Overvejede mange racer, men efter et besøg på en beagleudstilling og hos en opdrætter, blev jeg overbevist :);

Om I vælger en beagle eller en cavalier, synes jeg bør komme an på hvor meget tid I har tænkt jer at bruge på træning. En beagle kan lære præcis det samme som andre racer, men det tager nogle gange lidt længere tid og mere tålmodighed. Især det med indkaldet, hvis I har tænkt jer, at den skal kunne løbe løs.
En cavalier er nok noget nemmere, at have med at gøre mht. aktivering. Den skal selvfølgelig også have mulighed for at bruge hovedet, men den kræver nok ikke helt så meget mental stimulering som beaglen.
Når det så er sagt, er beaglen garanteret en alletiders race, når man har børn.. Kvik og opfindsom, og altid klar på ballade ;);

Jeg kan anbefale en rigtig god opdrætter, som faktisk venter hvalpe lige pt. Hun bor selvfølgelig her i DK, og jeg ved ikke, om I vil købe jeres hund her eller i Portugal, hvor I bor. Under alle omstændigheder kan hun sikkert give jer en masse gode råd, og hun er meget ærlig, så hun vil sige det direkte, hvis hun ikke mener jeres familie egner sig til en beagle.
www.ulradi-beagles.dk <- her :)

27-02-2009, 15:54

Min personlige mening er at beaglen absolut er en nem hund at træne. Jeg har før ejet både cockere og dalmatiner og de har været meget svære at opdrage på synes jeg. Jeg har været meget overrasket over hvor nemme min beagler har været i forhold til de to andre racer jeg har haft. Men cavalieren er da også et bud på en nem hund omend jeg syntes, i hvert fald dem jeg kender til her i kvarteret, at de er noget passive/satte i det.
Det må komme an på hvordan man selv er. En beagle er en meget glad og imødekommende hund, meget social og det vil også passe godt til dine børn med den alder de har da den altid er med på en leg.
Man opdrager en beagle med kærlighed, masser af kærlighed. En beagler arbejder aldrig for dig, men I har et samarbejde og så kan man nå langt.
-Ina

Af opdrætter vil jeg anbefale "Kennel famous Joker" hvor begge mine hunde kommer fra.

27-02-2009, 16:33

Til Elisabeth: tiden er ikke noget problem, og specielt jeg har ønsket hund så længe, at jeg er super motiveret og opsat på at bruge al den tid, der er nødvendig på hende. Jeg vil gerne have en energisk hund, der kan og vil følge med på mine løbe/gå tur hver morgen - Jeg havde forestillet mig at købe hende her i Portugal, godt nok skal vi til DK i påsken, så jeg har selvfølgelig også overvejet at købe hende der. Godt nok er prisen næsten den dobbelte i DK, men måske man også der har lidt strengere krav til opdræt end her i Portugal - det ved jeg faktisk ikke. Vil checke din opdrætters site. 1000 Tak.

27-02-2009, 16:39

Til Ina: OK, dejligt at høre, for når jeg fortæller folk, at jeg er vild med beaglen, kommer mange med bemærkninger a la "så får du da din sag for..." etc. - Jo, netop dét at cavalieren måske er lidt for passiv, er også den idé jeg har.- Selvom man selvfølgelig altid gerne vil have en hund, man kan styre, må der for mit vedkommende også godt være en smule udfordring i det! - Vil checke din kennel, selvom det nu nok vil fungere bedst for mig at købe den her i landet. 1000 tak for råd.

27-02-2009, 16:59

Hvis tiden og motivationen er der, synes jeg bare, at du skal vælge den race, som du brænder mest for :);

Jeg er blevet utrolig glad for min beagle, men de er bare ikke en race til magelige mennesker, der ikke vil ofre så meget tid på træning :);

Det kan være, at beagleklubben eller en af dens opdrættere kan anbefale en opdrætter i Portugal. I sydeuropa har man vist et lidt mere "afslappet" forhold til dyrevelfærd, så der sikkert en del hundefabrikker, som man skal holde sig fra.

http://www.cpc.pt/ <- det er den portugisiske kennelklub, som hører under FCI (i mine øjne et kvalitetsstempel) .. Der kan du sikkert også finde en opdrætter igennem.

27-02-2009, 17:32

Trine: Det der med "svær at opdrage" kommer vist lidt an på hvad man mener...

Min beaglehvalp er den kvikkeste og mest hurtigsopfattende hund jeg nogensinde har arbejdet med. Han fatter utroligt hurtigt hvad en øvelse eller leg går ud på. Så på den måde er han utrolig nem at træne... Plus han reagerer godt på godbidder.
Til gengæld kan han være lidt mere kritisk mht. hvornår han lige gider lystre .. Og der handler det så om, at man er rigtig spændende og sjov for hunden at være sammen med, så den vælger én i stedet for at tage på eventyr. Så på det punkt kræver den måske lidt mere tid og tålmodighed.

27-02-2009, 17:37

Hej Susanne
Mit indtryk af cavalieren, fra dem jeg har mødt, er at de er meget udadvente og aktive hunde som løber alle imøde.

Jeg synes du skal vælge den race du brænder for. Du er motiveret og du har både tiden og lysten og du har sat dig godt ind i racen, så selvom jeg ikke har nogen erfaringer med beagler desværre, så synes jeg godt at du kan vælge den når det er den du brænder for.
Det lyder ikek osm om du skal være bekymret for om den er for krævende med den tid og lyst du har til en hund :)

27-02-2009, 17:58

Tak til alle for input. Mange gode råd. Begge er selvfølgelig dejlige racer, men som I siger, er der ingen åbenlys grund til ikke at følge, dét man brænder for og tror på er det rigtigste for én, når det nu er velovervejet. Hvem ved, om min hund nr to så går hen og bliver en cavalier, for den er da også bare for skøn.
Elisabeth: tak for linket til CPC i Portugal - jeg har haft fat i dem og fået liste over opdrættere.

27-02-2009, 20:01

Nu ved jeg ikke hvad I mener med opdragelse? Men hvis det er de almindelige grundliggende ting som dæk,stå,sit osv. så er der absolut ingen forskel fra en beagle, en cavalier eller en labrador, det lærer de lige nemt. Det som kan gøre beaglen lidt svær at have med at gøre er at næsen mange gange styrer for meget. Her er nøgleordet lydighed og det kan beaglen måske være lidt længere tid om, at lære. Dog vil jeg sige at vi her i DK har flere beagles som er Danmarks mestre i lydighed. Det er altså ikke en umulig opgave og igen handler det jo om hvad man vil med hunden. Alle hunde er skønne på hver deres måde og jeg kender da som tidligere nævnt flere cavaliere her i kvarteret, som så godt nok er sky, og tilbageholdende, men her tror jeg også at vi menneskers personlighed spiller en meget stor rolle, for er vi aktive og glade i hverdagen vil det smitte af på vores hund, ligesom det modsatte er tilfældet.
-Ina

05-03-2009, 02:54

En beagle? Pop hund? Opdragelse er læring. Læring til at stille ejeren tilfreds. Læring og intelligens.Samarbejde. Kigge ejeren i øjnene. Opdragelse. Godbidder masser af godbidder. Mener hverken, Beagle eller Kavalier king charles spaniels er værd at anbefale. Det bedste ved at have hund for mit vedkommende er, at de kan gå uden snor og komme når jeg kalder. Også selvom der kommer en hare eller and løbende. DYGTIG DYGTIG DYGTIG

05-03-2009, 10:16

Det er også mit indtryk at cavalieren er nem at træne og fint kommer når der bliver kaldt på den. Så vidt jeg ved går cavalieren for at være en god begynderhund fordi den er nem at træne.

Beaglen har jeg indtryk af også fint kan lære at komme når man kalder, det kræver nok lidt mere end hos cavalieren.

Måske får beaglen så stærkt et ry for ikke at kunne lære noget, fordi mange beagleejere har det fint med at hunden altid skal være i snor og ikke altid kommer når der bliver kaldt... men jeg ved det ikke, tænkte bare at det kunne være selvforstærkende, en race som har ry for ikke at kunne gå løs, tiltrækker hundekøbere som ikke selv går så meget op i om hunden lære det eller ej... Men den eneste beagleejer jeg umidelbart kender er Ina, og sådan er ud jo slet ikke, så det kan godt være at det ikke er sådan... det var bare en strøgtanke :)

05-03-2009, 10:29

Hej Lene
Godt jeg ikke er hund hos dig
-Ina

05-03-2009, 10:39

Alle hunde skal lære uanset om de er beagler, cavaliere eller gud ved hvad. Vi vælger selv den race vi brænder for og absolut lydighed er ikke et must for mig. Mine hunde skal ikke kunne vende på en tallerken fordi jeg vil have det. De skal være hunde med de personligheder de har.
Jeg har sagt det før og siger det igen En beagle er en lærenem lille smart hund og i modsætning til andre hunde racer ejer den jordens bedste lugtesans. Det er sandt at næsen styrer men ikke så meget at den ikke kan stoppes. Jeg har aldrig ytret mig over andres hunde herinde, og jeg er (fandme) dødtræt af at blive set ned på fordi jeg ejer en beagle eller to, fordi de jo ikke er noget værd.
Jeg er ked af hvis dette her skal være enden for at jeg skal være i dette forum, men jeg gider ikke det her mere når folk skal rakke denne skønne race ned til sokke holderne.
-Ina

05-03-2009, 10:54

DYBT SUK, et underligt indlæg med en dum undertone af nedladenhed.
Alle racer har deres særpræg og det er forskelligt hvad der tiltaler hver enkelt. Det jeg synes er uhyre vigtigt er, at dem som oplyser om de racer de selv brænder for, er ærlige omkring netop de egenskaber den race har - både positive og mindre positive - så dem som søger oplysningerne ikke får et for rosenrødt billede af den race de kigger på og derved har et ordentligt grundlag at gå videre på.
Mvh
Gitte

05-03-2009, 11:17

Også suk herfra...
Mærkeligt indlæg. Men møder også dagligt folk på gaden, der skal gøre sig kloge på beagle.. Er blandt andet blevet belært af vildt fremmede om, at beagler bruges til rævejagt (forkert), er apporterende (også forkert) og iøvrigt ikke kan lære en skid (meget forkert).
Min 5 måneders beaglehvalp er den mest kvikke og lærenemme hund jeg nogensinde har været i nærheden af, og pt. kommer han også, når man kalder.. Men det er måske fordi jeg undlader at kalde på ham, når han er dybt optaget af noget andet, og ikke forventer at han konstant er indenfor en radius af 10 meter fra mig.
Som beagleejer må man måske skrue lidt ned for sin pyldren og sine forventninger, men intet er umuligt, og man kommer meget, mget langt med godbidder :);

Jeg har mødt en del (især tidligere) beagleejere, som har fortalt, at deres hund stjal fra middagsbordet, stak, aldrig kunne gå uden snor etc., men hver eneste gang har det ikke virket som om, at disse mennesker har gjort en skid ud af lydighedstræning. Og så er det da ris til egen mås, hvis hunden ikke kommer.

Nu var det så lige min race, der blev ramt i dette tilfælde, men jeg er bare generelt træt af, at folk generalisere, og siger at "alle beagler er umulige at opdrage", "alle muskelhunde er aggressive" osv osv... Hunde er individer, og i beaglens tilfælde er fx jagtinstinktet meget individuelt, og svinger meget fra hund til hund.

05-03-2009, 11:17

Hvis jeg lige må blande mig - ja, giver Ina ret i at der er en vis tendens til at rakke andres valgte hunderacer ned i dette forum. Hvad med lidt tolerance og god tone...? - Nå, men hvis der er nogle, der kan svare mig på følgende, ville det være dejligt: jeg leder jo efter en Beagle-hvalp med lys og lygte og har lige talt med en opdrætter fra CPC (det der her i Portugal svarer til Dansk kennel klub) - hun har en tævehvalp jeg kan købe, MEN mor og far er søskende! Jeg mener at have læst, at dette er uhensigtsmæssigt! Jeg skal IKKE bruge min hund til opdræt, men alligevel... Er der nogen, der ved noget om dette?

05-03-2009, 11:25

Hej Elisabeth,
Er det ikke bare sådan at Beaglen kan lære præcis det samme som andre racer, men bare kræver en større indsats fra sin ejers side? Hvis man på forhånd ved at man ikke er indstillet på/magter at yde denne ekstra indsats, så bør man se det i øjnene og vælge en anden race som har mere "will to please" som f.eks. Golden Retriever. Den har så andre ulemper - f.eks. en fældning som vil noget! Kan man så leve med det? Sådan er der for og imod for alle racer og det er disse spørgsmål man skal vende før man tager beslutningen om hvilken hund man skal have for at få det bedste match. Den hund som er perfekt for den ene er ikke nødvendigvis perfekt for en anden.
Mvh
Gitte

05-03-2009, 12:25

Jo en beagle kan lære præcis ligesom alle andre hunde racer. De lærer endda meget nemt. Det der er "svært" med en beagle er at den er en ST

05-03-2009, 12:32

Susanne: Jeg ville holde mig væk fra sådan en hvalp. I DKK har man regler for hvor beslægtede forældrene må være, og man udregner en såkaldt indavlskoefficient.
Nu er det ikke sådan, at den hvalp du har kig på med garanti har nogle skavanker, men når man parrer nærtbeslægtede individer, er der øget risiko for at skjule, dårlige gener pludseligt kommer til udtryk.
Såeh... Jeg ville finde en anden hvalp. Dels for at være mere sikker på at få en sund og rask hund, og dels for ikke at støtte den slags indavl :)

05-03-2009, 12:47

Elisabeth: OK, tak. Det var også det jeg ligesom tænkte!

05-03-2009, 13:23

Gør det for Guds skyld IKKE !!!! Jeg har haft en hund efter en søskendeparring. Han blev kun to år!! Hans hjerne slog fuldstændig klik, han kunne gå fra at være den mest kælne lille fyr, og pludselig i et splitsekund eksploderede han i et sandt raseri, og bed den der var nærmest. Vores dyrlæge undersøgte ham (med en pludseligt bid i hånden til følge), han "fejlede" intet fysisk, og dyrlægen kaldte det for ren, rå modbydelig indavl. S

05-03-2009, 14:23

Lillian: Hold da op! - hvor modbydeligt! - tak for advarslen!

05-03-2009, 16:13

Til Lene Madsen
Jeg plejer at være omhyggelig med at tale ned om andres måder at opdrage deres hunde på, og ikke udtale mig negativt om andres racer, men jeg synes ikke om det indlæg du skrev.
jeg kan personlig ikke lide hunde der er opdrager til kun at gøre hvad de får besked på, de hunde der sidder, står,dækker går,og hvad det ell. kan være, når man siger til men ikke er i stand til at tænke selv.Derfor har jeg også valgt en hund med meget stor personlighed, og den går ikke klods op ad mig uden snor ikke fordi den ikke ville kunne lære det, men fordi vi ligemeget hvilken race vi havde valgt, aldrig ville have vores hund uden snor andre steder end i en hundeskov og lignende steder.vi har en hund der er klog og dygtig.men også sjov og lidt special.
Havde vi ikke funde den race vi falgte for, ville en beagle afgjort have været på ønskelisten synes det er en kanon hund
Vh Judit

05-03-2009, 16:16

HejSusanne
Jeg mener ikke man må pare tættere på end fætter og kusiner,men er ikke helt sikker.
Vh Judit

05-03-2009, 21:17

Hej
Indavl, er ikke altid godt. Hos Broholmene var der for år tilbage en parring med far og datter. Denne parring var for at få den sorte variant frem igen. Disse hvalpe er blevet meget nøje overvåget af vores avlsudvalg og dyrlæger.
Idag er det meget få parringer mell. fætter/kusine. Vi er da gudskelov kommet meget videre ang. avl.
Vh Lonni

05-03-2009, 22:53

Jeg er ked af at debatten her tog så negativ en drejning. Jeg håber ikke at nogen forstod mit indlæg som negativt. Jeg har kun et meget positivt indtryk af beaglen og også indtrykket af at den er intelligent og sagtens kan lære.
Jeg er enig med Elisabeth i at det falder tilbage på ejeren, hvad hunden har lært. Hunde som ikke kommer når man kalder, stjæler ved bordene og stikker af findes jo hos alle racer og blandinger.

Hej Susanne
Jeg vil heller ikke råde dig til at købe hvalpen, indavl medføre en genetisk risiko som jeg ikke synes er værd at løbe.
Held og lykke med at finde din drømme-beagel :)

07-03-2009, 00:47

Ok, det er godt :);
Det var heller ikke mit indtryk, men på et forum hvor man kun har skriften, er det bedre at være på den sikre side.

God weekend alle sammen :)

07-03-2009, 23:19

Hvis det er en Beagle du vil have, så køb da sådan en!*s*

Brug den tid det tager at finde den rigtige hvalp. Gør dig selv den tjensete at købe hund med FCI-tavle og fra stueopdræt, hvis de har det i Portugal, dette gør det langt nemmere for hvalpen at finde sig til rette hos dig.