Indlæg: 55

Oprettet af | Oprettet: 26-02-2009, 08:17

TV2 den 25/2-2009 Kl.22.50

Hej


Jeg ville rigtig gerne høre nogen af alle jer hundeelskeres reaktion på det program der var på tv2 igår, angående racehunde.

For mig at se var det ufatteligt at sådan noget kan ske helt åbenlyst i en oplyst verdens som vores.

Skriv et svar til indlægget



26-02-2009, 08:30

Jeg har endnu ikke set det, var alt for træt i går aftes. Men det er optaget på harddisken, så jeg skal helt klart se det senere idag. Men af det jeg har læst om det, virker det skræmmende at det er blevet sådan. Hilsen Carina

26-02-2009, 09:37

Hej Mathias
Vi så den meget rystende udsendelse igår, vi er stadig dybt rystet.
At man avler hunde, hvis hoved er så lille, at hjernen ikke kan være der, er bare ikke iorden. At den engelske kennelklub acceptere dette, ja, det er over min forstand.
At den engelske Bulldog ikke kan trækker vejret ordenligt, ikke føde selv, ja, det fatter jeg heller ikke.
Den engelske kennelklub er bange for at miste medlemmer, hvis der skrides ind overfor disse avlsmetoder, ja, de må bestemt være syge i hovedet.
Opdrætterne at bl.a King Charles Spaniel, hvis hoved er for lille, ja, også de blæser på om deres opdræt er sundt. det er simpelthen over min fatteevne.
Jeg er glad for at min race ikke er avlet fuld stændigt ude af prop. Her er der styr på avlen, selvom der alligevel er mange der avler udenom. Disse 'udenoms'hunde, ja de kan være og blive meget syge, fordi man syntes, at det er sjovt, at lade sin tæve få hvalpe.
Vh Lonni

26-02-2009, 09:43

Halløj

Jeg så også programmet...er også rystet...tænk sig at avle efter skønhed og ikke sundhed på bekostning af hunden....det er tankevækkende at den Britiske Kennel Klub har et stort samarbejde med en Kennel klub i Danmark er det ikke??? Ingen navne nævnt, der er jo flere klubber herhjemme....pyyyy


mvh Dorthe

26-02-2009, 10:08

Nej jeg er virkelig også chokeret, nu har jeg ikke haft hund de seneste år, men vi er igang med at lede. Jeg har altid været meget til blandingshunde, men har de seneste mdr. tænkt mere og mere over at få en Racehund, men efter igår er det helt udelukket... bare chancen for at sådan noget kan ske i Danmark gøt at jeg ikke tør

26-02-2009, 10:14

Nu har jeg som sagt ikke set det endnu, men jeg tror ikke at det sker inden for alle racer. Der er jo kommet en mode inden for visse racer, og det er især dem der er mange mange problemer med. Nogen racer her hjemme virker for mig at se ganske sunde. Det kommer virkelig an på hvilken race man går og drømmer om.

26-02-2009, 10:15

Jeg siger hurra for sundhedsrestriktionerne i DKK (bl.a hofter og øjne for labben, hofter for schæfer, hjerte for cavalier). Strammere finder i dem ikke i DK. Da slet ikke udenfor klubberne - og surprise, flere af sygdommene rammer også blandinger (som man ikke har stor tradition for at checke herhjemme).

26-02-2009, 10:38

Jeg så ikke programmet, men jeg håber da ikke, at de sådan gav udtryk for, at alle racehunde er noget skidt :) Racehunde kan da sagtens avles på en sund måde... fx i DKK, hvor man har en masse restriktioner mht. helbred, maximal indavlskoefficient etc.
Men det er selvfølgelig problematisk, at man nogle steder bare skamavler hunde helt vildt for at leve op til en eller anden efterspørgsel ... Kunne forestille mig, at det især går udover de forskellige små skødehunde, som er "in" lige pt.
Fx diverse bulldogs, cavalier mht. har jo forskellige racebestemte sygdomme.. Og hvis der er vildt stor efterspørgsel, er der nok nogle useriøse opdrættere, som bare avler på alt hvad der har fire ben, uden at tage højde for fx hjertelidelser.

Men når det så er sagt; Et gadekryds er ikke nødvendigvis "sundere" end en racehund.. Det kommer helt an på den pågældende opdrætter, forældredyrene etc :);
Mathias; Man skal bare være kritisk i valg af opdrætter, og bruge sin sunde fornuft. Hvis du ønsker dig en racehund, skal du ikke lade sådan en udseendelse skræmme dig... Jeg tror stadig på, at langt de fleste opdrættere af racehunde i DK er seriøse ... Men der er jo brådne kar indenfor alle brancher, så man skal være lidt vågen.

26-02-2009, 10:40

Annemie> Jeg synes bestemt det er alt for tidligt at råbe hurra. Der er jo reelt ikke nogen der ved hvordan det står til i DK, I Storbrittanien var det kennelklubben der var den store synder, og det er vel dem der skal være primus motor mht. at passe på hundene.
Jeg ved godt at der er strammere regler i Danmark, men kan du garantere mig at det ikke står ligeså slemt til med nogen racer?????

Selvfølgelig bliver nogen af blandingshundene da også syge, men min opfattelse er stadig at hvis man vil have en robust hund så skal det være en blanding, og det hjalp programmet igår ikke til at ændre.

For mig at se ligger der et stort arbejde foran diverse raceklubber, også i Danmark, for man kan ikke lade være med at tænke at det også foregår her.

26-02-2009, 10:48

I mere eller mindre grad findes dette i alle racer. Men det nytter jo ikke noget, at sige - dette findes ikke inden for min race - på den måde kommer man det ikke til livs. Kun ved at se med objektive øjne og se de fejl der begås inden for ens egen race, kan man komme frem til sunde og raske hunde, der får et godt og langt liv som vi jo i og for sig alle ønsker. Selvfølgelig skal man endelig også fortsætte det gode arbejde med hofter, skuldre, øjne og lignende for det er virklig godt.
Dette er ikke ment som kritik af nogen, bare min egen personlige mening som opdrætter og hundeejer.

26-02-2009, 10:55

Det var godt nok slemt at se, hvordan "smukke" hunde er vigtigere end sunde hunde!! Jeg var helt dårlig over at se programmet, og de stakkels hunde, der led forfærdeligt. Det er så trist, når penge bliver vigtigst i en sådan sag.
Lige efter udsendelsen tænkte jeg også på, at blandinger måtte da være sundere, men jeg kan godt se, at de mest af alt gælder om at vælge de rigtige opdrætter.
Heldigvis har jeg selv en hund af en sund race, en d/s gårdhund.

26-02-2009, 11:06

Det er intet mindre end grotesk at der avles på den omtalte vis med skavanker, sygdomme og handikappede hunde som følge. Om der er tale om skønhedsavl er et åbent spørgsmål som jeg ikke er udpræget enig i. Naturligvis hvis man tænker standard lig skønhed så er postulatet korrekt, men der er vek intet kønt i en hund som ikke kan trække vejret eller bevæge sig naturligt, efter min mening. Der findes flere racer hvor målet er at bevare hundens oprindelige eksteriør og her taler vi om flere af spidshunderacerne. At de fleste af disse racer samtidig er utrolig sunde mentalt gør valget nemt for en potentiel hvalpekøber hvis denne er vidende om problematikken blandt mange "skønhedsracer"

26-02-2009, 12:05

Hej Frank
Kan da kun slutte op om det du siger, Jeg er lykkelig ejer af 2 finske lapphunde og de er super sunde og mentalt helt vildt dejlige.
Min opfattelse er da også at der i spidshunde kluppen bliver gjort alt for at bevare racerne som de er.
Jeg bliver ked af det når jeg hører at man generaliserer racehunde, der er da stor forskel på hvordan man avler fra race til race.
Ang. blandings hunde kan jeg sige at jeg selv har haft en dejlig en af slagsen, det var da jeg også troede på den skrøne at de var sunde og raske, idag vil jeg sige det modsatte da mange bla.hunde er avlet uden der er undersøgt for noget som helst, så er der i mine øjne større risiko for at arvelige sygdomme fra begge racer bliver blandet i hvalpene,ved at købe en racehund kan man sikre sig mod arvelige sygdomme og selv tjekke forfædrene det synes jeg er betryggende.
Vh Judit

26-02-2009, 12:38

Bestemt kan man ikke blot sige at blandingshunde er sunde, det er indlysende. racerne er iøvrigt opstået som blandinger hvor man avlede på hundenes brugsegenskaber.. Husk at Pittbullen er en "blandingshund"..
Min egen race Norrbottenspidsen er en utrolig sund hund med en fantastisk mentalitet selv om der på verdensplan kun findes omkring 4000 eksemplarer gøres et stort arbejde for ikke at indavle.. I Norge og Sverige styrer avlrådene avlen på bedste vis, i Finland er det vist det samme og i Danmark kan i være ganske fortrøstningsfulde i nærmeste fremtid.

26-02-2009, 12:58

Jeg så også udsendelsen og græd med de stakkels hunde som led i smerter

26-02-2009, 15:28

Jeg står gerne inde for at det generelt ikke er lige så slemt som i KC, men jeg ville være tosset at påstå at der ikke findes problemer overhovedet i danmark (du skriver DK, jeg skriver DKK.. I DK er der en meget bred definition på hvad en "racehund" er og hvordan man avler dem - uden restriktionerne er der for mit vedkommende ingen forskel på de danske hunde, herunder blandinger, og de engelske).

Ja, der findes syge hunde i DKK, ja der findes dårligt opdræt i DKK - men der er sundhedskrav (det var der ikke noget af i KC da udsendelsen blev offentliggjort i August sidste år og det var det man foreslog som løsning i BBC dokumentaren da man skamroste SKK), der er bevidste tiltag fra den danske (og andre FCI lande) klubs side om at forbedre sundheden for racerne. En hund der får konstateret en af flere af de sygdomme der blev vist i udsendelsen får frataget retten til avl uanset hvad den har opnået på udstilling. Bl.a har man i flere racers standard tilføjet "Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl", hvilket må siges at omfatte hunde der f.eks besvimer og har vaklende ben, og uddeler sedler til de udenlandske dommere der understreger at netop dette punkt er vigtig.

Jeg kan naturligvis ikke garantere at alle dommere følger denne henstilling til punkt og prikke, men jeg hænger hellere ikke ved de ramte racers udstillingsringe (jeg interesserer mig ikke for de racer der tilskrives vejrtrækningsproblemer).

Den dommer der gav den slingrende schæfer BoB skulle efter min mening skydes - men slår samtidig fast at den ikke ville kunne indgå i avl i DKK fordi dens hofter umuligt kan opfylde minimumskravet herhjemme (gætværk, men jeg har aldrig set noget lignende og jeg har selv haft en HD hund i hjemmet). Den må dog godt udstilles selvom den ikke må indgå i avl af andre årsager og det er vigtigt at folk forstår at skelne mellem udstilling og avl. Man kan hellere ikke forvente at en dommer kan se om en hund har epilepsi, allergi, PRA/CEA, hjertefejl el.lign. Der skal vi altså teste via dyrlægen.

DKK er ikke perfekt - langtfra. Vi er mange der gerne så flere restriktioner for yderliger at sikre mod arv af uønskelige gener, men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Der er også en del uskrevne regler indenfor de forskellige racer der gør at man ikke laver visse kombier og checker for sygdomme der (endnu) ikke er opført som restriktion. I mellemtiden kan man som køber stille krav til hvad man ønsker sin kommende hvalps forældre undersøgt for og ad den vej påvirke markedet.

Det er ikke min opfattelse at blandingshunde pr automatik er mere robuste, men jeg er farvet af at kende flere med arvelige lidelser og selv at have været indehaveren af en blanding med en mental brist. Det mener jeg kommer an på hvem/hvad de indeholder. To bærere giver da en syg uanset hvilken race eller blanding vi snakker om - og den nemmeste måde at undersøge hvad der er i linien er et stykke papir hvor linien står på. Som medlem af en FCI organisation har jeg også mulighed for at parre min hund med tilsvarende hunde i 84 andre lande hvis jeg ikke kan finde en ordenlig hund herhjemme(racetypisk OG sundhedsmæssigt forsvarlig - altså testet, ikke bare "har aldrig fejlet noget").
Hvad man som køber ønsker sig vil jeg dog ikke blande mig i, men at lægge sin lid til at hunden ikke arver negative træk (fysiske/psykiske) alene fordi den er blandet ser jeg ikke nogen grund til.

26-02-2009, 15:56

Jeg er meget enig med dig i at man ikke kan regne med at en blandingshund er mere robust fysisk eller psykisk end en Racehund. Men jeg er som dig meget farvet på det punkt idet jeg kun har haft gode erfaringer med blandingshunde, og når jeg så ser sådan en udsendelse så tænker jeg at det er pest eller kolera (meget sort på hvidt)at få det ene eller det andet, og så må jeg lade mine erfaringer råde mig.
Jeg er blevet så skræmt af det program at jeg ikke føler ubetinget tillid til at DKK kan holde styr på avlen af diverse racer.

Hvordan kan spidshunde racerne være så meget foran andre racer mht. at avle sunde hunde hvis der ikke er problemer med opdrætterne i de andre racer, for mig at se er det her et bevis på at der også i DKK regi er problemer med opdræt.

Jeg håber virkelig der sidder nogen derude i DKK og tænker at det her må vi gøre noget mere ved......
Men når alt kommer til at så er vi jo alle enige i at det her skal ændres, for hundenes skyld

26-02-2009, 16:32

"Jeg er blevet så skræmt af det program at jeg ikke føler ubetinget tillid til at DKK kan holde styr på avlen af diverse racer. "

Det er der ikke noget at sige til. Det var et meget stærkt program. Jeg kan kun ærge mig over at man ikke tog tiden til at sammenligne det med de danske forhold så vi allesammen kunne få et mere nuanceret billede.

Det virkede lidt voldsomt på mig, især i kraft af at programmet var halvt så langt som originalen og manglede nogle vigtige pointer - bl.a hvor man netop tager til sverige og roser det gode arbejde de laver der på baggrund af restriktionerne. Nu lyder jeg igen som om jeg ikke mener at der er problemer, det var ikke meningen. :);

Til dit spørgsmål om spidshundene. Pas. Det samme gør sig også gældende for visse andre racer som f.eks Whippet og nogle af terrierne, der ikke betragtes som havende nogle særlige sygdomme i sig. Det var i hvert fald værd at tage et kig på hvordan de er avlet de sidste mange generationer.

26-02-2009, 16:45

Hej Annemie,
Jeg vil give dig ret i at der manglede en sammenligning med danske forhold - ikke-hundemennesker kan nemt sidde tilbage med en fornemmelse af "at det er dog helt forfærdeligt med alle der avler hunde - de er dyreplagere allesammen". Det ville være fint hvis der kom en opfølgning, hvor danske foreninger kom til orde
Mvh
Gitte

26-02-2009, 17:07

Indavl eller?
Har fulgt denne debat. Undrer mig meget over, hvorfor Engelsk Bulldogs i Danmark IKKE kan føde og parre sig normalt. Er der mon nogen, der kan give mig en forklaring?

26-02-2009, 17:45

Nej,for de har allesammen travlt med at snakke udenom,da de allesammen er i den samme båd.Denne debat fandt sted for ca 20 år siden,anført af svenskerne,men det lykkedes de forskellige lobbyer at få dysset debatten ned.Debatten var så overskygget af forbud mod farlige hunde istedet for.Dyrlægerne er heller ikke meget for at komme ind i debatten,da de i årevis har tjent styrtende med penge på denne skavank og skamavl.Det er lykkedes kennel klubberne at få bildt menig folk ind,at de og de sygdomme bare er noget der ligger til racerne.Av for en bombe der blev smidt i snob hundeverden,og det kunne jeg ikke have gjort bedre selv.Nu viser de så deres sande ansigter,og begynder at pege fingre ad hinanden.

26-02-2009, 18:51

Det er altid frygteligt tragisk at se dyr lide, men når man har hunde og ellers følger med i div. blade og debatter må man også vide at der foregår den slags avl. Også i Danmark !!

Det undre mig at det kun var formanden for DRU som ville komme med en udtalelse til TV ang. denne forfærdelige udsendelse. Hvor var DKK ??

DRU og også udenfor FCI, men derfor kunne DRU`s formand godt svare på de spørgsmål han blev spugt om.

Gitte er du sikker på at England ikke er inde under FCI - jeg er ikke helt sikker ?

Vh. Isabella

26-02-2009, 19:39

Hvor og hvornår har han været i TV??

26-02-2009, 19:50

Hej Terrier Momse,
Oplysningen om at England står udenfor FCI-samarbejdet har jeg fra DKK - prøv at se dette på deres nyhedsside:

http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/2836

Mvh
Gitte

26-02-2009, 22:45

Til Dorthe, formand Bent fra DRU var i TV-avisen i går aftes og svare på de spørgsmål ang. den indavls-udsendelse som de gav et klip af i TV-avisen, og som blev sendt senere på aftenen. Den var meget uhyggelig.

Gitte, det undre mig bare at England er uden for FCI-samarbejdet så skulle de ikke kunne udstille på DKK`s internationale udstillinger ? Og omvendt så skulle danske DKK ejere ikke kunne udstille i England, jeg har læst linket, du har sat i, men jeg forstår det ikke rigtigt.

Da DRU jo netop IKKE samarbejder med FCI syntes jeg bare at det var underligt at det kun var formanden for DRU som ville medvirke i TV-avisen igår. Lad os lige slå fast at han ikke tjener penge, det er frivilligt arbejde han laver i DRU.
Han taler idet mindste sandt og indrømmede idet mindste at vi har samme indavls-problemer i nogle klubber her i Danmark.

DKK har her iaften benægter at det IKKE er så slemt i Danmark det er snart lige meget hvad DKK bliver spurgt om så svarer de ikke ærligt....og det bryder jeg mig ikke om - især lige efter sådan en uhyggelig udsendelse.
Der blev også meget hurtigt lagt låg på den uhyggelige sag hvor et DKK bestyrelsesmedlem havde burhunde i kælderen og havde haft dette en lang årrække.
DKK tjener penge og betaler lønninger til deres ansatte, dette er IKKE frivilligt arbejde! Stof til eftertanke måske.

Men en ting er vi helt enige om, vi kan græde og lide med de hunde som skal stå model til disse grusomme ting.

Vh Isabella

26-02-2009, 23:42

Tak for svar.....måske jeg spørger dumt, men har DKK folk ikke mulighed for at deltage i Cruft??? Eller har jeg misforstået noget???

27-02-2009, 07:45

Hej Dorthe

Der er ikke noget som hedder dumme spørgsmål herinde!!

Jeg tror/troede også at DKK kunne deltage i Cruft, men det må nogle af DKK medlemmerne da vide, eller er der en særregel ???

Vh Isabella

27-02-2009, 09:33

Altså, vores opdrætter skal deltage i Crufts med en hund, og den går jeg ud fra, er DKK registreret. Der skal også deltage en hund med en juniorhandler, ligeledes fra beagleklubben, som jo er en specialklub under DKK.
Så der må være et eller andet smuthul.

Kommer godt nok bag på mig, at england ikke er med i FCI.

Jeg føler mig nu stadig overbevist om, at der ikke er så store problemer i DKK som i alle mulige andre klubber. Bl.a. fordi der en indavlskoefficient, der skal overholdes... Det er mig faktisk en gåde, hvorfor noget så simpelt og indlysende, ikke findes i alle hundeklubber.
Selvfølgelig er der også brådne kar i DKK ... Tror bare ikke, at problemer er så stort, som det her piskes op til.

27-02-2009, 10:38

KC er ikke med i FCI men betragtes som samarbejdspartner - ligesom AKC. KC hunde kan overføres til DKK under nogle særlige forudsætninger og må, som hunde fra alle andre klubber, ikke indgå i avl i FCI klubber hvis de ikke overholder den enkelte FCI klubs restriktioner - herunder sundhed.

DKK hunde kan godt deltage på Crufts og AKC arrangementer (mere ved jeg ikke, for jeg har ikke prøvet det).

27-02-2009, 15:16

Det er en grusom udsendelse.Men rigtig godt at det kom frem i lyset.
Udsendelsen har heldigvis også skabt røre her ovre blandt de engelske hundeejere.
Udsendelsen resulterede i at flere firmaer og organisationer som støtter cruft meldte ud at de ikke vil støtte crufts i fremtiden ifølge "Your Dog Magazine" Jeg kan desværre ikke huske navnene på de forskellige og jeg har ladet bladet blive i DK. RSPCA var i blandt dem.

Det har fået KC til at gennemgå racestandarterne for alle 209 racer de har registreret og ændre standarterne så de tager højde for hundens sundhed før dens udseende. Før jul offentliggjorde de den første revurderede standart som er for pekingeseren, den er nu ændret til at hunden skal have et definerbart snudeparti og altså ikke bare så fladt som muligt. De regner med at flere revurderede racestandarter vil blive offentliggjorte her i begyndelsen af 2009.
Udstillingsdommerne vil også blive sat ind i de nye standarter.

Dertil vil KC nu opstille krav om at forskellige racer skal testes for racespecifikke sygdomme for at blive avlsgodkendte. Som de også nævner i udsendelsen, så har KC hidtil ikke haft den slags regler.

KC har fået et samarbejde op at stå med organisationen Dogs Trust som skal udføre en undersøgelse for KC om hvordan avl og udstilling foregår nu og hvordan det kan forbedres.

KC har appaleret til den engelske regering og bedt om at få de nye standarter samt reglerne for undersøgelse af sygdomme til at indgå i lovgivningen. Det vil betyde at det vil være ulovligt at avle og sælge hvalpe hvis forældrene ikke er tjekket for arvelige sygdomme og det vil blive muligt at straffe de kenneler som ikke prioritere hundens helbred højest.

Så der er i hvert fald sat nogle projekter i gang, så må vi se hvordan det udvikler sig.
KC er stadig meget upopulære. I Your Dogs Januar udgave fortæller PDSA at de ikke vil støtte crufts i år, men gerne vil samarbejde med KC i forbindelse med udførelsen af de nye standarter og sundhedsregler.
Margazinet oplyser at de er blevet kontaktet af flere organisationer som siger at de stadig overvejer om de vil støtte crufts i år.

Jeg håber meget at det her bliver en udvikling til det bedre.

27-02-2009, 15:38

Hej Stine

Det er da rart at høre at der er andre som holder med de stakkels hunde, så der kan blive sat nogle nye standarter for deres udseende. Det var en barsk udsendelse men der er ret barskt bag kulisserne i mange kenneler - desværre.

Og PSDA er super til det de laver, jeg vil hermed opfordre alle til at melde sig ind i PSDA organisationerne.

Jeg vil ligesom dig håbe at det kan blive en udvikling til det bedre for hundenes skyld.

Vh. Isabella

27-02-2009, 15:47

Fantastiske nyheder! Hvor ville det være fedt hvis sundhedsrestriktionerne kunne indføres ved lov - gad vide hvordan man så sikrer at folk ikke reg deres "udenfor klubberne" hunde som blandinger for at omgå de racespecifikke tjek.

Spændende spændende. Det vil jeg glæde mig til at høre mere om!

27-02-2009, 18:52

Uanset F.C.I eller hvad de nu kalder sig,er der jo stadig skjulte mangler og fejler på D.K.K hunde,som jo til syvende og sidst avles på racestandard=udseende.Eksempel,de tager en brugshunderace og optager den i F.C.I,og avler så denne race efter en bestemt uniform=udseendede.Udavler så egenskaberne på racen,og digter så på oprindelse og brug.Køberne står så med en hund,som ikke er det den oprindeligt var avlet til.De kan så gennem D.K.K betale sig til hundepsykolog adfærdsbehandler o.lign.Ergo,man anskaffer sig et problem man må lære at leve med.Så enkelt og ligetil,kan det udstillings cirkus beskrives.

28-02-2009, 00:41

Udstilling med DKK
For 6 år siden, købte jeg en hvalp. Den havde en fin stamtavle fra DKK. Vi tog land og rige rundt. Gik til ring træning osv. Fik mange fornemme præmier.Var deltager ved de store konkurrencer. I en pause gik jeg rundt bag kulisserne. Så hvordan hunde blev fodret med beroligende piller, inden de skulle i ringen. Så hvordan hundende blev behandlet som legetøj og barbiedukker. Jeg fik nok
Vi er IKKE spor bedre her i Danmark end i England eller andre steder! Min elskede hund døde desværre som 6 årig af arvelig sygdom. Ja, det var kun arvelig sygdom....

28-02-2009, 01:10

Der er stadig ingen, der har svaret på, hvorfor engelsk bulldog i Danmark, reg. i DKK, ikke kan parre og føde normalt?

28-02-2009, 03:30

Hej Lene

Det kan jeg da nemt svarer dig på - på grund af indavl og kun indavl kan en Engelsk bulldog IKKE føde normalt, der bliver altid planlagt kejsersnit! Som regel bliver de også insimineret. Derfor og pga. modedillen er deres hvalpe så dyre.
Jeg selv syntes faktisk det er en utrolig grim hund. Så jeg forstår slet ikke denne store efterspørgsel på dem.

Samtidig vil jeg sige at jeg har haft West Highland White terrier siden 1970 og jeg har heldigvis kun haft en meget lidt eksemhund som faktisk kunne helbredes med foderskift, så det behøver altså ikke være alle racer som er arvelige syge selvom risikoen er der.

Vh. Isabella

28-02-2009, 03:32

Lene, det var synd for jeg at jeres hund døde af arvelig sygdom, men I må da også have haft nogle rigtige spændende og dejlige år da i var aktive som udstillere ik`?

Vh. Isabella

28-02-2009, 03:54

Annemie, Stine og ALLE andre

Det kan betale sig at støtte nogle af organisationerne, jeg ved at Dyrenes beskyttelse lige ved et første lovforslag har fået sat søerne fri - alle søer (altså burfikserede grise) skal fra år 2010 være frie.

Så det KAN ALTS

28-02-2009, 16:21

-også en kraftig opfordring her fra mig til at folk melder sig ind i dyrenes beskyttelse. Har selv været medlem i mange år. Måske dyrenes beskyttelse vil tage fat på det omsorgssvigt/ dyreplageri, der foregår med nogle racehunde? Håber dermed, at DKK også vil være ansvarsbevidste og gøre noget.

28-02-2009, 17:47

Terrier Momse -
det samme kan jeg jo så sige om din race at det er en utrolig grim hund, men tænk det gør jeg ikke for det er jo en smagssag - du kan lide en race og jeg kan lide en anden race - og den race jeg kan lide er altså den engelske bulldog -
Og hvorfra har du dog at bulldoggen altid får planlagt kejsersnit ???og hvorfra ved du at det er på grund af indavl at de ikke kan føde normalt - ingen af mine tæver får planlagt kejsersnit - ok de får kejsersnit, men aldrig planlagt - de skal skam da først selv være gået i fødsel før vi får foretaget kejsersnit. Og jeg kan betro dig at der på mine hundes stamtavler ingen indavl er.
Jeg kan desværre ikke svare på hvorfor det næsten altid ender op med kejsersnit, jeg har ikke haft racen i så mange år - men tro mig, min drøm er skam også at de ville kunne føde selv - og mange af vi opdrættere gør et stort arbejde for at fremme sundheden på bulldoggen - blandt andet får jeg altid foretaget et stort sundhedstjek inden mine hunde indgår i avl - hvad de kun gør, hvis de "består" sundhedstjekket - hvor også luftrør bliver røntgenfotograferet.

Med hensyn til usundhed/arvelige lidelser, ja så er den ikke værre på bulldoggen end hos andre racer - og selvfølgelig bliver der også arbejdet på den side af sagen fra bulldogklubbens side - hvor vi har både etiske anbefalinger og
et sundhedsudvalg - så husk lige at se indad inden i generer andre racer end den i selv har/ kan lide - alle racer har lig i lasten -

28-02-2009, 17:54

Og så lige en sidste bemærkning.
når man læser under sygdomme indlæggene herinde - ja hvor tit er det så lige at det drejer sig om en engelsk bulldog !!!!!!!!!!!! næsten aldrig - nej det er alle andre racer der er syge i tide og utide - så vi kan jo diskutere hvilke racer der er mest sunde - eller hvad - jeg ejer 5 engelske bulldogger - hvoraf de 4 ALDRIG har fejlet noget som helst og 1 har haft lidt problemer med 1 øje - så min statistik er altså at bulldoggen er en sund hund - og jeg kender rigtig mange bulldogger der aldrig har fejlet noget -

28-02-2009, 18:54

Det er da super dejligt at høre at du har 5 sunde Engelske bulldog, men mange mennesker køber meget syge og sikkert/måske importerede bulldog som der er en masse sygdomsproblemer med, og det er da synd for både hundene og deres ejere.

Selvfølgelig er hunderacer en smagssag, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor de skal have ansigtet tværer sådan ud at de dårligt kan trække vejret.

Det med kejsersnit har jeg fra hundegalleriet, hvor der er lange debattråde netop ang. dette emne. Og der har været mange tråde hvor man har fulgt den Engelske bulldogs kejsersnit/fødsel på video.

Vh. Isabella

28-02-2009, 19:01

Her Lis er en kopi af et af dine egne indlæg fra sidste år ?

Hej Lonni.
Hvis nogen opdrættere af engelsk bulldog har svaret at de sagtens selv kan føde, så må det stå for deres egen regning, jeg har endnu aldrig været så heldig at have en tæve der har kunnet føde selv, og jeg har kun hørt om ganske få der har født selv, så det der med at de sagtens kan føde selv, passer ikke

28-02-2009, 19:06

Mine hunde kan sagtens trække vejret - de har gode luftrør - så jeg er heldig - og så er mine hunde nok ikke lige dem med de aller korteste næser

Du har ret i at der bliver importeret mange hunde - specielt fra østlande, som der er sygdomsproblemer med - mange er jo fra de såkaldte hundehandlere - og netop de hunde er jo med til at gøre racen usund, fordi mange mennesker køber hund sådanne steder.
Men hvorfor skal vi alle skæres over en kam ? alle bulldogger er altså ikke syge og usunde - tvært imod. Men det er jo klart at det er de syge vi hører om, ingen skriver: ih jeg er så heldig at have x antal sunde hunde - nej folk er kun fremme i skoene hvis de har noget negativt at sige om tingene.

Jeg har desværre aldrig været så heldig at se et kejsersnit med en engelsk bulldog på HG - men til gengæld har jeg set rigtige fødsler med Eb på you tube

Jeg er også med på hundegalleriet - og de debattråde som jeg har fulgt med i der, har jo netop været med folk som ikke selv har racen -

Jeg kan kun opfordre fremtidig hundejere af Ebèr at lade være med at købe fra hundehandlere eller andre lyssky steder - køb fra steder, hvor de har en god sundhedspolitik - så tror jeg at vi nok skal komme et skrid frem i den rigtige retning engang -

28-02-2009, 19:08

Hej igen.
Jeg har aldrig påstået at en EB kan føde selv - men der er forskel på et planlagt kejsersnit og et kejsersnit man får foretaget når tævet er gået i fødsel - jeg står skam ved hvad jeg skriver - som jeg også tidligere har skrevet - mine tæver har også fået kejsersnit - og det er skam ikke holdt skjul for nogen -

28-02-2009, 19:10

og jrg ligger skam ikke skjul på at jeg da også ser frem til at racen kan føde selv.

Men er du i det hele taget klar over hvor mange hunde der får foretaget kejsersnit - udover bulldoggen - det er faktisk rigtig mange - det ved jeg fra flere dyrlæger -

01-03-2009, 08:29

Hej Lis

Jeg siger ikke at du ikke står ved hvad du skriver, tværtimod syntes jeg at du er meget ærlig omkring din race, hvilket er dejligt. Mange andre prøver altid at skjule de fejl der er, og der er jo fejl ved enhver race !

Og nej jeg ved ikke hvor mange andre hunde som skal have lavet kejsersnit, men det gør jo ikke tingene bedre at andre racer heller ikke kan føde selv.

Det jeg mener er bare at: ALLE dyr som man vil bruge til avl netop burde være så sunde at de kan føde selv !!!

Jeg forstår også godt din frustration over at Eberen ikke kan føde selv, og jeg håber at i opdrættere af den Engelske bulldog arbejder avlen derhen hvor de bliver lidt mindre trykket i hoved, måske lidt mere åbne i ansigtet, og finder gåden til at hunden selv kan føde sine hvalpe.

Hvis en af mine avlstæver fik lavet kejsersnit ville jeg ikke lave flere kuld på den, så ville jeg IKKE længere mene at den var egnet til at avle på.

Vh. Isabella

01-03-2009, 21:21

hej nogle få sunde bulldoge kan selv føde og parre, men hvis man kun tænker på kæmpe kraftige typer ja så går det galt, og de kan så hverken parre føde eller holde til leg en varm sommer, vi har selv for 7 år side haft racen,ville opdrætter tænke med ders hjerner istedet på vi skal vinde alt hver gang, ja så var den jo nok noget sunder idag, det gælder for rigtig mange racer, udseene tæller for de fleste opdrætter, mange glemmer sundhedsen og deres sind...
synte det var et godt program de viste og håber da rigtig nok det åbner nogen øjn...

01-03-2009, 21:31

Jeg går skam meget op i sundheden og specielt i sindet - det er åbsolut 2 meget vigtige ting . Mine hunde kan sagtens lege om sommeren, men som andre racer kan de da også få det for varmt.
Jeg går skal kun på udstilling, hvis hunden kan lide det og er til det, men det vigtigste for mig er at mine hunde trives hjemme, er sunde og glade og har et godt temperament.

01-03-2009, 21:42

det er vigtig, men det er ders fødsler også, et kejsersnit kan jeg forstå, det kan være uheld, men jeg ville sætte en evt tæve ud af avl hvis det samme sker igen, jeg siger ikke at alle opdrætter ikke tænker for nogen gør. men mange plan lægger kejsersnit, uden at give tæven en muglighed for selv at føde, jeg har snakket med mange, og typisk svar er det er billiger at få kejsersnit, end at måske miste 2 hvalpe , og det syntes jeg ikke om. jeg avler nu fransk bulldog, mange får også kejsersnit i denne race.. dog vil jeg sige at 9 ud af 10 føder og parre naturlig hos mig, jeg kunne ønske at de mange opdrætter der er kunne arbejde sammen og derfra kunne få samlet racerne op, for der er tale om rigtig mange racer der trænger til en opstrammer, newfonlænder skt bernert så store at deres ben ikke kan bære dem, 90% har hd som der også avles vider på, kunne man måske ikke vælge at ynde de lidt mindre af racen og derfra løse opgaven. men ingen personlig angreb til nogen for jeg er nu sikker på at langt de fleste ved jo selv hvor alle fejlen er, og de er ogaå i danmark, om man så er i den ene klub eller den anden, de må være opdrætter der skal ændre holdning hvis de kan.

01-03-2009, 23:29

Jeg håber bare at denne uhyggelige udsendelse kan være med til at hjælpe både klubber og opdrættere til at få lavet nogle nye sundere racebeskrivelser at gå efter.

Er der noget egenlig lægeligt grundlag for at en Engelsk bulldog ikke kan føde normalt, eller er det "kun" et indavlsspørgsmål ?

Vh. Isabella

02-03-2009, 08:07

Jeg tror ikke det er et indavlsspørgsmål, men hundens bygning.

Vi herhjemme kan ikke ændre på raqcestandarten, det skal komme fra FCI

05-03-2009, 02:39

Vil lige svare med et ord : INDAVL. Det er ren dyreplageri!!!! Lad os stoppe med at plage vores hunde. De er afhængige af os. Lad dog hunde være hunde.

05-03-2009, 08:34

Jeg kan kun give Lene ret, indavl er en grim menneskeskabt sygdom.

Lad dog være med at avl på hunde som både skal insimineres og efterfølgende føde ved kejsersnit hver gang, det er i mine øjne ikke sunde og raske hunde.

Avl kun på så sunde hunde at de i det mindste kan parre sig og efterfølgende føde på naturligvis !

Det kan godt være at vi mister nogle racer, men jeg mener det er det bedste for hunden.

Hunde er total ligeglade med deres eget udseende, det er jo i bund og grund menneskerne som vil have noget helt specielt at kigge på, og mange gange måske helst noget som andre ikke har ! Og kan vi mennesker så være mere egoistiske ?

Vh. Isabella

06-03-2009, 23:04

Mange tak terrier Momse!
Undrer mig bare over at DKK ikke har sagt en lyd??? Har overhovedet ikke hørt deres mening omkring dyremishandling af race hunde i Danmark. Måske var det en ide`at kontakte dyrenes beskyttelse. Tænker ikke blot på en bestemt race. Tænker, at der er flere racer, der trænger til et sundhedstjek af dyrelæger, som ingen interesse har i diverse stamtavler og racestandard, men blot tænker på sunde hunde.

07-03-2009, 07:40

DKK har dagen efter tv-udsendelsen (også i tv) benægtet at det slet ikke stod så slemt til i lille Danmark.

Dyrenes beskyttelse er fuldt ud klar over problemerne, og vil også arbejde på at få ændret nogle ting i avlen omkring nogle af racerne.
Men det er et omfattende arb. især når nogle af klubberne samtidig benægter at der er et problem.

Vh. Isabella