Hej Alle Sammen,
Vores Aussie hvalp Caia er lidt over 3 mdr gammel nu. Vi bor som sagt i lejlighed, heldigvis i stuen, så vi har kun 7 trin ned til hoveddøren. Indtil da har vi valgt at løfte hende både når vi skal ud at gå tur, og når vi skal op igen, for ikke at belaste hende. Jeg er altså en smule bange for al det med HD. Selvom begge forældre er HD frie, tænker man over det. Godt nok er der ingen problemer i nogen af rækkerne på hver side af forældrene mht. HD, men der er så meget snak om det. Jeg ved godt det også handler om kost og motion osv. Hun har taget turen op/ned af trapperne meget meget få gange, mest for at hun ikke skal blive bange for dem. Skal vi fortsætte med at løfte hende indtil hun simpelthen bliver for stor og tung, eller må hun godt tage turen engang imellem? God dag til alle.
Hilsen Carina