Hejsa.
Vi har lige anskaffet os en sort schæfer tæve på 4 mdr. Vi har i forvejen en ældre hanhund på ca. 10 år, som er en blanding mellem en labrador og en hønsehund. Han er meget stille og rolig, god ved alle, både mennesker og hunde, og gør alt hvad han kan for at behage alle han kommer i nærheden af. En rigtig putte hund.
Den lille ny kommer fra et sted med mange hunde, så hun har højst sandsynligt været vant til at skulle kæmpe om opmærksomheden. Desuden er hun for nogle måneder siden blevet opereret for et navlebrok, og har derfor også fået mere opmærksomhed end de andre hvalpe.
Vores problem er, at hvalpen er meget dominerende og vil bestemme alt i forhold til vores gamle hund. Hun er efter ham, og vil bestemme, på hvilket tæppe han må ligge, og hvis ikke han må ligge på et tæppe, hvor han så må ligge på gulvet, hvor han må være osv. Han virker som om han er lidt utryg ved hende, idet han standser op og står helt stille, mens hun går forbi eller snuser til ham. Hvis han ikke lige opfanger hvad hun vil have ham til (han gør nemlig som hun vil have!) bider hun ham i øret eller andre steder i hovedet. Han er meget stille og rolig og gør ingenting udover at undgå hende, og gå sin vej, for at kunne ligge sig et andet sted. Hun bliver dog ved og ved, så han nærmest bliver jagtet rundt fra sted til sted. Snakker vi med den gamle hund, kommer hun farende og stiller dig mellem os og ham, for at få al opmærksomheden, eller også bider hun ham eller knurrer af ham. I enkelte tilfælde kan hun finde på at gø også. Vi forsøger at sige "NEJ" meget bestemt, men hun bliver ganske enkelt ved og ved indtil hun ikke selv gider mere, eller vi skubber hende væk, fordi vi synes det er synd at hun bare bliver ved. Vi har også prøvet at sige "NEJ" og stille os mellem dem med ryggen til hende, men så hyler og piver hun - meget utilfreds - og fortsætter i øvrigt bagefter. Når vi går tur har vi kun den bette i snor og hun forsøger at storme ind i ham hele tiden, og han gider hende simpelthen ikke. Hvis det lykkes hende, fordi vi ikke når at stoppe snoren, vælter han nærmest, men rejser sig bare og går lidt længere væk. Han går bare og passer sig selv og finder sig i det han nu føler sig nødsaget til.
Vi ved ikke helt hvad vi skal gøre, for self. er hun legesyg og har mere energi end ham, men er der ikke noget man kan gøre, for at hun lærer at lade ham lidt være i fred, og måske bestemme lidt mindre over ham?
Og er det forkert at gå tur med dem hver for sig?
Hun kommer ud ret ofte, da hun ikke er renlig, så er det forkert at hun får så mange gåture, og han "kun" får de der 3-4 ture, som han plejer i løbet af dagen?
Håber, der er nogen, der kan hjælpe, for det skal jo være nu, hvis der skal gøres noget.
