Indlæg: 12

Oprettet af | Oprettet: 24-11-2007, 16:10

Når hunde springer op for at hilse velkommen

Vi har fået ny hund, en lille kær brun labradorhvalp på nu 4 måneder.
Vi har haft labrador tidligere, som også havde det problem at den sprang op af alle, som kom ind i huset.
Vores lille nye hvalp sad den første måned pænt og hilste og vi satte os ned på hug og klappede hende, men nu er hun også begyndt at springe op af os.
Råd vi har fået af andre er bl.a.
vend ryggen til - det går heller ikke hun springer bare op af ryggen
sæt dig på hug - det gjorde vi jo i starten, men hun begyndte siden at springe op
træd hende over poterne - dette råd synes vi ikke vi vil følge...
og faktum er: at hun stadig springer op og sviner tøj til eller småbider i tøjet ved opspringet og river f.eks frakken i stykker....
Vi holder meget af hende og hun får megen opmærksomhed hele dagen, men hvordan træner man sin hund, som glad modtager en med opspring til at modtage en stående på alle 4???
mange varme hundehilsner
elin brandt

.............................................................................................................

Tusind tak for dit råd, Sofie, jeg prøvede "knæløftet" ved min "gamle" labrador, som nu er død, men det fungerede ikke - nu vil jeg forsøge igen med min nye labhvalp og håbe på bedre resultat - men den er ellers helt ok i andre adfærdssituationer, så dette må også kunne læres!!!
mange hilsner og tak for rådet
Elin Brandt

Skriv et svar til indlægget



24-11-2007, 17:17

Hej Elin,

Et råd som faktisk virker, er at sætte et knæ mod hunden når den springer op - altså simpelthen løfte benet, så knæet går i brystet på hunden - det skal ikke gøres voldsomt, men så den mærker det og forstår det og gør det med et NEJ.
Den kan godt blive lidt forskrækket, men det hjælper, især hvis i så roser den når den sidder pænt...
Vær konsekvent!!

Vi gjorte det ved vores karelske bjørnehund, en race som er meget selvstændig og den forstod det hele sit 10 årige liv.

Venlig lørdagshilsen

Sofie Gehling

26-11-2007, 12:07

Hej Elin,

I reglen gør hunde det de får noget udaf. Adfærd hunden ikke får noget udaf, forsvinder med tiden af sig selv.

Kort fortalt så hopper hunden op, fordi den har lært at den på denne måde får kontakt. Kontakt kan være både øjenkontakt, kropskontakt og verbal kontakt. Både positiv og negativ kontakt (skældud) er i hundens øjne kontakt, og bedre end slet ingenting. Så derfor bliver en hund ved med at hoppe op, selvom vi forsøger at skælde den ud.

Træn med hunden. Hav nogle godbidder. Stå stille med armene krydset foran brystet, og VENT. Når hunden opgiver og sætter sig, eller placerer alle 4 ben på jorden, så sig 'dygtig' og smid en godbid.

26-11-2007, 22:59

Hej Charlotte,

Tak for indlæg. Jeg er bestemt også indstillet på at bruge positivt arbejde for at træne min lille hvalp. Problemet er nok nu, at hvalpen Tilde ikke kan skelne, når vi leger med hende og hun springer op i leg- Og når vi kommer hjem bruger hun "at springe op" som velkomsthilsen -. vi har ikke været gode nok til at lære hende, hvornår noget er leg og hvornår det er almen adfærd, som hun skal lære.
Det må vi være opmærksom på i fremtiden...
Også tak til Sofie, jeg kender godt metoden med et knæ i brystet, men det har jeg ligesom tåtrædningsmetoden ikke lyst til at bruge, fordi det er, som Charlotte skriver ubehageligt for hunden, og ligesom børn lærer bedst ved den positive metode, så gør hunde det vel også!!!
Men tak begge for indlæggene, det er rart at få response, når man er i tvivl...

Mange tilde-hilsner
Elin

04-12-2007, 03:29

Ja en hund der hopper op er et problem, og hvornår leger mad og hvornår gør man ikke. Jeg har lært min hund ikke at springe op ved positiv træning. Men for at undgå forvirring mellem leg og velkomst. Hopper jeg ned på alle 4 skal vi lege nu, derefter kan jeg så lege med hunden stående, men den har lært at konbinere leg med signalet ned på alle fire for min side, og derfor hopper den ikke op mere...

05-12-2007, 21:55

Tusind tak Carina, det vil jeg prøve at lære min hvalp.
Og jeg bemærker også, at du ligesom Charlotte udøver positiv træning, det går jeg som vist tidligere omtalt også ind for!!!

mange hilsner
Elin

13-01-2008, 16:40

Jeg har læst at hunden hopper op fordi den vil byde sin ejer eller andre velkommen i flokken ved at slikke os i munden for at vise den er underdanig. Når man så skælder hunden ud, så vil den prøve endnu mere for at vise sin underdanighed og prøver derfor endnu mere på at hoppe op. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men hvis man tænker på ulve-flokke, så virker det meget logisk.

04-03-2008, 16:51

Vi har det samme problem med vores lab.tæve på 14mdr. MEN, hun hopper aldrig op af os, men kun op a gæster, el fremmede som vil hilse på hende, når vi går tur. Så jeg ved ikke lige hvordan jeg skal stoppe hende i det, når hun gør det ved os.... Jeg er meget stor modstander af "knæmetoden", og vil ikke have at vores gæster gør det mod hende - så hvad skal de så gøre???
mvh
Charlotte

05-03-2008, 01:49

Hej charlotte A.,-Har netop læst dit indlæg ang. at hunden hopper op af specielt gæster, det er vist et udpræget lab. problem. Denne race er så venlig, at enhver ny person i huset skal ha´ en overstrømmende velkomst...
Jeg går nu til hvalpetræning med vores efterhånden 6½ mdr. gamle hvalp, og hver gang hun hopper op af enten mine trænere eller de andre hundeejere, vender de ryggen til og bli´r stående i denne uindbydende stilling, og hun mister interessen for dem. Jeg ved ikke om der er en bedre afvændingsmetode, men tåtræderi, småskænd og et knæ i brystet bryder jeg mig bestemt heller ikke om.
Måske ska´ vi blot acceptere at vi har en glad,venlig og overstrømmende gæstfri lab.hund.
venlig hilsen
Elin Brandt

05-03-2008, 12:00

jeg vil bare gerne tilføje at alle hunde stammer fra ulven og ulve har et stort behov for at vise deres tilhørsforhold til hinanden det vigtigeste af dette er nok deres hilse ritualer, somforgår ved at de slikker hinanden i mundvigene/hovedet, som samtidig viser deres inbyrdes status(den mindre dominante slikker den mere dominante mere end omvendt). jeg har selv Tjekkoslovakisk ulvehund og for min race ville det direkte være dyreplageri ikke at lade hunden hilse med slik i hovedet, hunde er nu engang dyr og har deres helt eget sprog, hvor ville det ikke være forfærdeligt hvis vi som mennesker blev frataget vores ret til udtrykke os igennem vores sprog...... lad dog hundene være hunde, lad dem ytre sig på egne vilkår og accepter hvor de stammer fra !
mvh Rolf

05-03-2008, 16:44

Jeg vil bare lige sige, at det er korrekt, at hunden stammer fra ulven, men alle mine hunde har da overlevet fint, uden at slikke som hilsen.
Mange mennesker bryder sig ikke om disse hundekys, og igen, hundene klarer sig fint uden.
Vh Lonni

05-03-2008, 17:38

Var nok lidt hurtig ude, jeg havde da misforstået dit indlæg.
Vh Lonni

07-05-2008, 04:50

Jeg har en labrador hvalp på 8 mdr., og har/haft det samme problem og det var virkelig et problem, kunne ikke have gæster, kunne ikke spørge folk om vej på gaden, vi har gået til træning og prøvet det at ignorere, men hvordan får man fremmede man møder til at stå for skud til det.
Jeg klagede min nød til vores træner dame, som kom hjem til os, hun tog sig af Joko/hunden en ½ times tid, lige så stille og roligt, Joko blev stille vi sad og fik en masse gode råd, herefter skulle vi prøve en ide hun havde,hun rejste sig op og Joko begyndte vildt igen. Lige med et smidt hun en lille blikdåse med småsten i, hårdt ned på fliserne ( det larmede), Joko stoppede øjeblikkeligt gik lige så stille og roligt hen og lagde sig.
I dag 14 dage efter, skal vi bare vise/rasle en bitte smule med denne lille blikdåse, når her kommer nogen og Joko stopper øjeblikkelig og går i sin kurv ell. lægger sig ved os under bordet, hun kan efter 5-10 min. gå stille rundt og lige hilse på men ingen vildt hopperi. Jeg kan kun varmt anbefale at prøve dette, vi har fået vores eget liv tilbage at der kan komme mennesker i vores hjem selvom vi har en meget meget glad hund på 30 kg. der var ved at vælte en, det sker ikke mere. Og så bruger vi kun ordene ja og nej uden nogen yderligere forklaring, det virker.
Gitte Larsen en glad hundemor igen