Hejsa,
Vi er den heldige indehaver af en dejlig tæve som fylder 4 år til april.
- Hun er en blanding af coton de tulear og cocker spaniel.
Da vi fik Lady, havde vi i forvejen en anden hund, og senere fik vi så to til. Så i Ladys første mange leveår, var der altid 1-3 andre hunde sammen med hende.
- Men for snart et år siden kom vi af med hendes sidste legekammerat, og hun har siden da været enehund.
Samtidig med det flyttede jeg hjemmefra, som den ældste datter og den Lady har knyttet sig mest til, og hun har ændret adfærd meget siden da.
- Hun har aldrig været helt glad for fremmede, men nu er hun meget mere nervøs ved dem og gør som en besat når der kommer nogen. Det kan være folk som hun har set hundredvis af gange før, og er det helt fremmede kan hun finde på at rende hen og true ved at snappe ud efter deres ankler uden dog at bide.
Vi har selvfølgelig forsøgt at få folk til stille og roligt at snakke med hende, vi har forsøgt at de skal ignorere hende det første stykke tid, vi har forsøgt at hver gang hun gør ved at der kommer nogen, så, ja ikke roser, men forsøger at "berolige" hende.
- Nu er hun så begyndt at snappe ud efter andre hunde, når vi møder nogle når vi går tur, og jeg er så begyndt simpelthen at gå udenom andre hunde og hvis de spørger om vi vil sige hej, så svarer jeg helt ærligt at vi vil gerne men hun KAN altså finde på at være ret markant ved at snappe.
Hun har på intet tidspunkt bidt nogen, - mennesker eller dyr. Hun truer, men hun gør det ikke.
- Mht. hunde har det været alt fra store til små hunde, voksne til hvalpe, tæver, kastrater og hanhunde. Hun ser dem lige an og gør de mine til noget som helst mere, så snapper hun ud efter dem. Hun "overfalder" dem ikke, men markere at de altså bare ikke skal i nærheden af hende.
Hun er generelt meget "blød" rent sindsmæssigt, - f.eks. har jeg forsøgt at gå til hundetræning med hende éen gang og så holdt jeg igen!
- Hun kunne slet ikke klare det "pres" og til sidst lå hun bare og underkastede sig tiltrods for gentagende ros.
Vi har aldrig skældt uretmæssigt ud, brugt en alt for hård tone, straffet hende ved vold eller lignende.
- Vi træner så herhjemme, meget stille og roligt og med små intervaler og det klarer hun meget bedre og uden at begynde at underkaste sig ved at få en kommando i normal toneleje.
Men, så er der jo det med at hun bare ikke kan lide fremmede, - og det gælder både mennesker og dyr.
- Jeg synes primært det er et problem som er opstået efter hun er blevet alenehund, hun har altid været nervøs af natur men de andre hunde har altid været imødekommende og glade og det har så påvirket hende i en positiv retning.
Hvad gør man i sådan en sitaution?
- Reagere vi forkert?
Hun har intet problem med vores familie som kommer i huset dagligt, ej heller med deres hunde som hun er naboer med.
- Men derudover, så er der et problem og det er vi meget kede af.
Håber der er nogle kloge hundemennesker, som har nogle gode råd :-);
- Lady er ellers en sød og dejlig hund, som pt. er plejemor for en 6 ugers hittemis!
Mvh. Julie Rollo & Lady
