Nr. 2 Hund

Vi fik igår nr.2 hund, og nu har vi balladen.

Vi havde i forvejen en 3½ årig hanhund. Den er meget "mor" fikseret da jeg altid har gået hjemme hos den. Samtidig har den altid været en smule usikker, dog aldrig overfor hunde der er kommet hjemme hos os.

I går fik vi så en ny "brugt" hanhund på 1½ år. Denne virkede indtil vi kom hjem total rolig, men siden har jeg bla. været "mandsopdækket" af to hunde. Den nye er utrolig kontaktsøgende på os mennesker, men vil også gerne vores gamle hund. Naturligvis er den lidt usikker, da den jo lige er flyttet ind. Vores gamle hund virker noget jaloux, men lige pludselig lægger den sig ned og sover.

Hvad skal vi gøre når de slås?? Indtil videre har vi ladet dem styre det selv, men har stoppet det når det begyndte at virke for voldsomt, ca. 3 gange.

Der er indtil nu ikke nogen entydig leder, begge knurrer ad hinanden, men kan dog sagtens fx sove og spise i samme rum.

Min mand overvejer om man skulle kastrere den ene?? -også for at undgå fremtidige inddørs strint, som der har været nogle stykker af fra den nye hund.

Jeg regner/håber med at tiden ordner tingene, da vores hund altid har accepteret andre, og de begge vel lige skal vænne sig til den nye situation og hjem.

Men er der ellers nogle der har nogle gode råd, erfaringer eller andet.

Det skal siges at vi vil strække os langt, da vi ikke mener den nye endnu engang skal skifte hjem.

Som du selv skriver, skal begge hunde lige have lidt tid til at vænne sig til den nye situation. Mit råd er, at I skal observerer hundene, og sørge for, at der ikke opstår konflikter mellem dem, lige som være på forkant af dem, og gribe ind inden tingene sker.
Måske kan det være en god ide, på sigt, at kastrere den nye hund hvis der opstår problemer mellem dem, der er jo heller ikke så stor aldersforskel mellem dem, og Jeres "gamle" hund vil nok ikke, uden sværdslag, finde sig i, hvis den nye "overtager kommandoen".
Held og lykke med dem begge.

Til Jennifer
Ja, i må lige have lidt tålmodighed med jeres hunde, selvom det godt kan være svært. Det er klart, at jeres 'gamle' hund ikke sådan uden videre viger pladsen for en ny hund i huset. Den kom jo først:-). Mht kastration, det kan være en god ting, hvis det hjælper, men desværre er det ikke altid en kastration hjælper og hunden falder til ro.
Jeg fik det råd af min dyrlæge, nemlig først at prøve en kemisk kastration, netop for at se, om en senere egentlig kastration kunne hjælpe. Og minsandten, det virkede fint. Kemisk kastration er 2 indsprøjtninger med ca 6 ugers mellemrum. En meget billigere og nemmere metode. Der er jo ikke grund til, at ofre penge på en egentlig kastration/operation hvis denne ikke virker alligevel, og ved en hver operation, hvor der skal bedøves, er der jo en risiko.
Så dette var bare et lille men nyttigt råd.
Held og lykke med jeres hunde
Vh Lonni

Hej igen, Lonni.
Vores bekendt, som havde en MEGET han-labrador, de prøvede først at få ham kemisk kastereret, det hjalp ikke spor på hunden, bl.a. hev han vores ven af cyklen en gang, fordi der gik en damehund, på modsatte fortov!!! Efter et stykke tid var han så "slem" at konen ikke længere kunne gå med ham. Så gav de ham endnu en chance, ham blev kastereret ved operation, for ellers kunne de ikke magte ham.
I løbet af ca. tre måneder forandrede han sig totalt, og idag kan de gå løs med ham, om der så er ti damehunde, han ser dem kun som legekammerater. Så det kan ikke altid bruges som en pejler, men i de fleste tilfælde kan det nok godt.
mvh.Lillian

Hej Lillian.
Ja, der er jo forskel på hunde, og jeg skrev mit indlæg, fordi det i nogle tilfælde kan hjælpe. Der var også meget hanhund i min Broholmer, og det blev ikke nemmere, efter hans 1' parring. Der kom meget mere 'brum' i ham, og han syntes, at han absolut skulle springe på alle de dejlige damehunde, han nu så. Men det var så min mening, at han skulle rigtig kasteres, havde også fået tilladelse fra Broholmerselskabet. Han havde lavet de hvalpe han skulle, men det nåede han ikke, at blive inden han blev alvorlig syg. Men man må jo prøve sig frem, de forskellige metoder virker jo forskelligt på vore hunde.
Og ja, det er rigtigt, at hundene bliver meget nemmere, at have med at gøre efter den fornødne tid er gået og den optimale virkning ses.
Her vil nogen nok mene, at man ikke har 'styr' på sin hund, men disse hormoner, ja, de er ikke så nemme at styre:-), så hjælper alverdens træning ikke ret meget.
Vh Lonni

Godmorgen Lonni.
Nej, sådan en "kogende og sydende" hanhund er umulig at styre. Vores ven her, er en utrolig lydig og rolig hund, og det dukkede op igen efter kasterationen.
mvh Lillian

For det første, tak for alle de gode råd. Det går jo allerede meget bedre idag, vi har bla. sovet igennem inat.

Nu er det faktisk kun når der er mad på bordet og omkring min opmærksomhed, uenighederne kommer frem. Vi er dog blevet enige om at lade den nye hund blive kastreret, da det nok i længden bliver det nemmeste for alle parter. Vi venter dog lidt, da den nok ikke lige skal have den oplevelse i denne uge også... De kunne også være den kom af med noget af sin uro, da den på nuværende tidspunkt ikke kan ligge eller sidde i 2 min., undtaget i nat.
Samtidig er den utrolig kontaktsøgende for os mennesker, selv når den gamle hund opfordrer den til leg, men det ændrer sig forhåbentligt med tiden.

Det er vel generelt altid anderledes at overtage en "brugt" hund end en hvalp. Men den skal nok få det godt og evt falde til ro, når den opdager der er MOR nok til alle:)

Hej Jennifer,

Jeg er enig med de andre i at de to hunde skal have tid til at finde hinanden. Den nye skal også have tid til at falde på plads i det nye hjem. Det lyder som en meget usikker hund, og det mener jeg i bør arbejde med fra et adfærdsmæssigt synspunkt. Samtidig mener jeg i bør behandle jeres første hund, som alfa hunden, da han nok ikke bliver venligere stemt overfor den nye af at blive degraderet. Så giv ham mad først, og sørg for at skubbe den anden til side til tider, for at give jeres 'gamle' hund den opmærksomhed han fortjener.

Rapporter viser at kastration ikke er nogen sikkerhed for en roligere adfærd. Chancen er 50/50, og det betyder at du ligeså vel kan få en værre hund af en kastration. Derudover er der risiko forbundet med enhver operation. Hunden vil bagefter have tendens til fedme, og hårpragten mister sin glans og bliver mere ulden, specielt på ryggen. Så overvej kastration nøje. Jeg synes hellere i skulle arbejde og træne jer udaf evt. problemstillinger. Men se lige tiden an. De skal da lige have et par uger til at lære hinanden at kende.

Hilsen
Charlotte Hansen
Træner og adfærdsbehandler
www.dogcity.dk
www.bramming-hundecenter.dk

Hej med jer.

Jeg har et par enkelte kommentarer.
For det første, så har du jo nok fået hund nr. 2 på det værst tænkelige tidspunkt i forhold til dens alder. 15 - 20 mdr.s alderen hvor den netop er midt i '2. puppertetsperiode', hvor den virkelig er 'verdensmester'. Men som de andre har skrevet - se tiden lidt an til den er forbi den periode, og sæt kastration bagerst i køen af mulige problemløsninges forslag (det hjælper sikkert heller ikke).
Så er jeg IKKE helt enig med Charlotte om at du skal behandle din 'gamle' hund som ALFA-hund. Hvis jeg har forstået dig ret, så er din 'gamle' hund lidt usikker ?? Hvis det er tilfældet så er han IKKE den naturlige fører, og det vil så helt sikkert havne i en konfrontation, hvis din 'nye' hund mærker den mindste vaklen.
Det er en meget vanskelig sag(for ikke at sige umulig) for os at styre hvem der skal være føre, det klarer de normalt selv. Men skal du forsøge at påvirke det, skal det absolut være den der er mest psykisk stabil, og her bliver du nød til at lægge følelser for evt. den 'gamle' væk.
Men - HUSK - det er dig der er den egentlige flokfører, og deres 'kamp om dig' er egentlig en stille 'rangorden-kamp'.

Held og lykke

Hej til alle jer hjælpsomme hundevenner

Situationen er nu at begge hunde opfører sig som om de altid har boet sammen. Så vi er naturligvis ovenud glade.

Rangordenen har de selv styret, hvilket blev til at den gamle bestemmer. Men tag det rolig jeg har altid været Flokfører for "hele" husstanden og det giver jeg ikke fra mig :) Og nej vi kunne aldrig drømme om at for fordele den ene frem for den anden.
Det er nu rart de allerede spiser, sover og leger sammen, men vores hund har altid været flink til at dele.
Den nye er heller ikke helt så urolig mere, men jeg tror også den var en smule understimuleret og trængte til motion, hvilket nu bliver opfyldt til fulde.
Opdragelse, ja det var vist også en by i Rusland, så det arbejder vi også hårdt på. (Vi var bla ikke vant til at vogte over vores mad);

Kastrationen satte vi på stand by igår aftes, da vi så hvor godt alt gik, dog mærker den af og til sit område af i stuen, men vi må se tiden an. Vi har også en tæve hund der tit kommer på besøg, bare det ikke giver ballade.....?

Men indtil videre tak for alle de gode råd, rart der er et sted man kan få akut hjælp og støtte. med kærlige hilsner Jennifer

Hej Jennifer.
Det var skønt at høre, at der er faldet ro over gemytterne, og jeg synes endda det var hurtig, jeg havde forventet, at der var gået lidt længere tid, men herligt!
Fortsat god vind.
mvh Lillian.

Hej Jennifer

Hvor er det bare godt at høre, og det man kan lære af det, er jo at man lige skal give lidt tid, så den nye, og gamle, kan finde deres plads...

Dejligt for jer... Lad os endelig høre mere når der er gået lidt tid..

Venligst Carsten / Gipote.dk

Hej igen allesammen

Det går stadig fint, bortset fra små skænderier omkring legetøj og mad. Men det er i princippet ikke anderledes end med vores børn. Den nye føler sig ihvertfald 100% hjemme og følger fint husets rytmer. Det efterligner den gamle, så den smule opdragelse vi forlanger har den efterhånden lært/kopieret. Vi skal jo alle kunne være her!

Jeg kan dog ikke finde ud af hvem af dem der bestemmer. Er der nogen bestemte ting jeg kan se det ved? Den gamle gemmer sig lidt nogen gange, ved spisetid især(den har jo også altid været lidt usikker). Men samtidig sætter den også den nye på plads, især når den vil have fred. Når de leger med legetøjet er det ligesom med børnene, den ene vil altid have det den anden har.

Vi ved faktisk ikke hvordan vi skal forholde os i de situationer. Skal vi lade dem klare det selv??

Det der undrer mig mest er balladen omkring maden. Da der hele tiden står mad fremme i to skåle, da de begge er slanke hunde, der sagtens kan styre at have fri adgang til maden uden at grovæde. Så der burde jo være nok til alle? Kødben o.lign har vi dog pakket væk. Vil løsningen være kun at servere maden én eller to gange daglig?

Ellers går alting stadig strålende, de sover sammen, tumler rundt, hygger og bedst af alt ingen strinter indenfor mere :) Desuden er der faldet lidt mere ro over den nye, da den nok bliver aktiveret noget mere end i sit tidligere hjem.

Håber nogen kan hjælpe med luksus problemmerne, men det er jo rart at lære nyt, selv for en husmor. Kærlige hilsner Jennifer

Hej Jennifer.
Det er rart, at det går så fint fremad med hundene. Som du selv skriver, er det på mange måder lige som med børn. Har man mere en hund, kan det ikke undgås, at der en gang imellem er lidt småbrokkeri mellem dem, og hvis ikke de bider hinanden eller slås, synes jeg, du skal lade demklare det selv.
Med hensyn til maden, tror jeg det vil være en god ide, at give dem mad to gange om dagen, på hver deres faste pladser, og har de ikke spist op inden for ca. 15 minutter, skal du bare fjerne maden, og så må de vente til næste udbringning. Man kan også risikere, at en hund oparbejder en madlede, når maden står fremme hele tiden, en hund er jo ikke skruet sammen til at kunne spise hele tiden.
Det er da godt, at du nu er nået til luksusproblemerne.
mvh Lillian

Hej Jennifer,

Jeg hopper helt sikkert på den, Lillian siger, om maden. Det er jeg sikker på vil løse deres madproblemer.
Hvor er det dejligt at tingene falder på plads, det lyder bare så hyggeligt.

Hilsen
Sofie Gehling

Hej allesammen

Sikke en weekend. Hundeslagsmål i rigelige mængder, men det er jo nok som i siger. Den gamle giver ikke magten fra sig uden kamp. Det er ved at være tydeligt at den nye bliver alfa-hund. Der er også meget mere selvsikkerhed og stolt han hund over den nye, hvor den gamle altid har været usikker og ikke haft det der ligner selvsikkerhed. Det er også lidt problemet når de begynder med at knurre af hinanden nu, da den gamle vil gemme sig bag "mor". Jeg flytter mig dog straks, da jeg mener det er et spørgsmål om tid, forhåbentligt.

Ellers må jeg give Sofie ret, det er hyggeligt når de kan sammen, hvilket heldigvis er den største del af tiden. Det er også rart at se de er mere "rigtigt" trætte om aftenen, nu hvor de har hinanden at tumle med dagen lang.

Nå det var alt for nu. Kærligst Jennifer

Hej Jennifer

Det er dejligt du lige skriver lidt om hvordan det går. Det er helt sikkert kun et spørgsmål om (kort) tid inden den nye har taget magten. Og når det er sket, falder der en helt anden ro over dem...

Glæder mig til at høre næste "afsnit" i jeres (hunde)Liv :-)

Hej Jennifer.
Det var da lidt af en øv-weekend, I har haft, men lige som Admin. tror jeg også på, at det nok snart skal falde på plads. Det kræver jo altid lidt mere tilvænning at sætte to voksne hunde sammen, end hvis den nye havde været lille hvalp.
Jeg ville også gerne have en voksen hund, men jeg tør ikke rigtig, da vores hund er meget usikker, på grund af en uheldig start på livet.
Ja, vi følger spændt med i jeres "føljeton".

E-Mail tilmelding i forum skulle virke igen :-)

Hej hundevenner

Nu er desperationen ved at breddde sig. De slås stadig, nu hvergang de skal have mad og om aftenen, når vi vil sidde i sofaen.
Her til morgen har de fået mad i seperate rum, da kampene begynder så snart de har fået en madskål hver. Hvis der så i det mindste begyndte at være tegn på en leder, men det skifter hele tiden. I går aftes fik de nogle knubs begge to. Min mand er bange for at ingen vil overgive sig, men jeg håber da stadig. Det mærkelige er at det er den gamle der starter balladen hvergang, selvom den virker svagest. Sidst de spiste sammen turde den nye dog ikke gå til madskålen. Jeg har ellers gjort mit til at den nye skulle være alfa-hunden, givet den mad, godbidder osv først. Jeg håber da de kan finde melodien, da de jo gerne skulle bo sammmen resten af livet.

I håb om nogle dode råd fra mine faste støtter. Kærligst Jennifer

Hej igen Jennifer.
Og her gik vi lige og troede, at det gik så fint. Jeg tror nok, jeg ville prøve at tage en snak med en adfærdsbehandler, hvis jeg var dig, så kan det være, du kan få nogle redskaber at arbejde med.
Jeg er ikke sikker på, at du skal støtte den nye hund, til at blive alfa, jeg vil tro at det er bedst, hvis de selv finder frem til det, men det er også en af de ting, en behandler kan hjælpe dig med.
Held og lykke med det.
Hilsen Lillian.

Hej Jennifer,

Den situation du er i nu er synd for begge hundene. Det ER ikke alle hunde der kan sammen. Det er normalt at der er lidt skærmydsler de første par dage, men hvis de ikke finder udaf det ret hurtigt, så bliver det en gang fedteri med daglige kampe, og stress på begge hunde.

En adfærdsbehandler vil kunne læse hundenes adfærd, og formentlig fortælle dig hvad problemet er. Jeg har tit set at ejeren selv tolker situationen forkert, og derfor handler uhensigtsmæssigt. Måske kan der rettes op på situationen, hvis i handler anderledes og dermed påvirker hundenes adfærd.

Lad der nu ikke gå for længe. Det er som sagt synd og en skidt stresspåvirkning for begge hunde.

Held og lykke

Hilsen
Charlotte Hansen
Træner og adfærdsbehandler
www.dogcity.dk
www.bramming-hundecenter.dk

Hej igen

Og mange tak for jeres hurtige respons. Adfærdsbehandler eller dyrlæge har jeg selv tænkt på, jeg regner med at kontakte Rikke Hjort, hun er adfærdsbehandler, senere idag. Med hensyn til at de har det skidt så ved jeg ikke om jeg giver dig ret, da de jo hygger og leger det meste af dagen. De sover ved siden af hinanden (frivilligt) og er ellers også helt afslappede. Det er som sagt kun i forbindelse med mad og så det flip de har fået de sidste par aftener. Men jeg skal nok holde jer underrettet.
Endnu en gang tak kærligst Jennifer

Hej Jette

Jeg vil ikke påstå at de ikke kan lide hinanden og tvang bliver der heller ikke noget af. Lige nu ligger og vasker hinanden - det ville de vel ikke gøre hvis deres kemi ikke passede sammen. Men til din oplysning skal jeg til dyrlæge og adfærdsbehandler tirsdag og så må de afgøre sagen, for tvang kan aldrig komme på tale her i huset.

Desuden synes jeg da det må være lige så frustrerende hvis man sendte hunde rundt på prøve 14 dage her og der, det er jo ikke en bil vi taler om. Så vil jeg da høre hvor vi kan sende børnene hen, når kemien ikke funker eller vi desværre har fået en med kolik.

Med kærlige hilsner Jennifer

Der gik lidt fisk i det , for min hund ville lige hjælpe mig med at skrive, og som du kan se, gik det ikke så godt!
Jeg bryder mig bestemt heller ikke om ideen med hund på prøve. Tænk på den stakkels hund, som gang på gang ikke "består prøven" fordi alle de mennesker den kommer ud til, har helt forskellige krav til den. Det var da nemt for os mennesker, men det er ikke det vigtigste.
hilsen Lillian

Uden at ville blande mig for meget i denne hjertevarme og sikkert velmenende debat, så vil jeg lige sige een ting:

Du må heller ikke sætte en hund ud i en papkasse, Jette !!!

Det er muligt børn er planlagt, men sammenbragte familier er ikke planlagt fra børnenes fødsel. Skal der drages en parallell, så kan man sige at børn der vokser op i et konfliktfyldt hjem, absolut heller ikke trives.

Hunde der slikker hinanden meget, kan være et tegn på hengivenhed, men ligeså ofte, også det vi kalder dæmpende signaler. Altså en slags forsøg på forsoning, hvilket beviser at der er en konflikt.

Jeg mener det er den rette vej med besøg hos adfærdsbehandler. Dyrlægen ved jeg ikke hvad kan gøre, da jeg ikke kender ham/hende. Han vil nok mest se på medicinske/kirugiske løsninger, hvilket jeg ikke ser som en løsning.

Hvis du kan drage nogle konstruktive paralleller fra din viden om børn Jette, så kom dog med det. Dit budskab med at hundene ikke burde være bragt sammen er forstået, men som situationen er nu, er det ikke længere relevant. Hundene ER bragt sammen.

Hilsen
Charlotte Hansen
Træner og adfærdsbehandler
www.dogcity.dk
www.bramming-hundecenter.dk

Som situationen er nu, gælder det selvfølgelig om at det bliver bedst muligt for de to hunde, og det tror jeg gøres bedst ved at bringe en adfærdsbehandler ind i billedet. Selvfølgelig er det ikke alle hunde, der kan sammen, men med den rette hjælp er chancen dog meget større, De fleste mennesker bliver jo (heldigvis) meget glade for deres hunde, lige så snart de er kommet i huset, og så er man villig til at gøre og ofre meget for, at tingene skal fungere bedst muligt!
Så bare klø på Jennifer, jeg er sikker på du gør det bedste for dine hunde.
hilsen Lillian.

Hej med jer.
Der er godt nok sket en del siden jeg var her sidst.
Og også skrevet en del.
Nu synes jeg der er nogle af jer der 'menneskeliggør' hundene lidt for meget. Det er altså ikke børn vi her har med at gøre.
Problemet set fra min side er egentlig ret enkelt, men måske ikke til at løse.
Det handler om rangordenkamp i en flok, og det er altså IKKE et adfærdsproblem (undskyld Charlotte, men det er det altså ikke).
Der er kommet en ny han til, endda i en lidt vanskelig alder, og den gamle 'flokfører' er altså i sin bedste alder, og ikke så svag som vurderet. Han giver sig ikke frivilligt.
Hvis ikke een af dem giver sig MEGET SNART, så må de simpelt hen skilles igen ellers ender det rigtig galt.
En adfærdsbehandler kan måske give nogle værktøjer til at dæmpe problemet, men hvis ikke een af dem tydeligt giver sig, tror jeg på at det blusser op igen.
Jeg turde ikke lade dem være alene hjemme - tænk hvis der kom en løbsk tæve forbi og de fik fært !!!!!
Hilsen Poul

Hej igen
Jeg glemte lige en enkelt ting.
Vedr. at have en hund på 'prøve'.
I den her og lignende situationer ville det netop have været perfekt.
Det handler jo IKKE om at den skal 'bestå en prøve'.
Hvis den ikke kan indpasse sig i flokken, vil det jo nok være bedst for alle parter at den 'rejser' hjem igen.
Det er jo ikke værre for hunden end at blive sat i pension i ferien.
Hilsen Poul

Hej Poul.
Jeg vil ikke give dig ret i, at det ikke er værre at "være på prøve" end at blive sat i pension. En hund, der kommer i pension, er gerne en tryg, og tilpasset hund, som kommer i en pension, hvor den er kendt i forvejen, og så kommer den jo hjem til sin "familie" igen i løbet af nogle dage.
En hund på prøvekan risikere at komme mange forskellige steder hen, og dermed bliver endnu mere forvirret i sit hoved. Og jeg ved godt at den ikke skal "bestå en prøve" som sådan, og dog, den skal jo leve op til, måske mange forskellige menneskers krav, og lur mig, om ikke folk giver lettere op, hvis der en en lille ting, som måske kunne trænes væk, så er det nemmere at aflevere hunden tilbage, igen, igen.........
Der er bare min mening!
Hilsen Lillian

Hej Lillian.
Første gang en hund kommer i pension er det jo da nyt for den.
Nu havde jeg jo heller ikke forstillet mig at man skulle sende hunden frem og tilbage flere gange, men specielt halvvoksne hanner der skal ud i et nyt hjem hvor der er han(ner) i forvejen, netop som i denne sag, kan det være nødvendigt.
Men hvis man begynder at 'lege jo-jo' med den, så har du jo helt ret.
Hilsen Poul

Hej Poul.
Selvfølgelig er det da nyt for en hund at komme i pension første gang, det siger da sig selv, men efter nogle dage opdager den, at den skal hjem til sin familie igen. Og som jeg skrev, er det ofte tilpassede hunde, som kommer i pension, ("problemhundene" tør jeg ikke tænke på, hvor de ender, når familien skal på ferie). Og jo, jeg er stadig overbevidst om, at "jo-jo-hunde, vil komme, for det gør det jonemmere at komme af med den igen, hvis de ikke lige fungerer "perfekt" i familien. Og hvem skal i øvrigt kontrollere det?????

*Hej,

Jeg vil bede om en god tone i denne debat, især fra Jette Hansen. Jeg har fulgt debatten og synes at tonen er begyndt at blive noget nedladende. Vi ønsker en saglig debat og ikke anklager mod hinanden. Er det ikke muligt at skrive på en sådan måde, beder vi om at vedkommende forlader debatten.

_Venlig hilsen
Sofie Gehling, administrator for gipote.dk*_

Hej igen.
Jeg synes debatten er ved at dreje i retning af 'problemhunde', men det er vel ikke lige det vi har her, men en halvvoksen hanhund der er blevet omplaceret.
Og her mener jeg faktisk stadigvæk, at man bør benytte sig af en eller anden form for prøveperiode. Specielt fordi der er en voksen han i forvejen.
Hvis vi taler om 'alm.' hvalpesalg, så vil jeg som opdrætter hellere have en hvalp retur end at den skal leve en kummerlig tilværelse hos en familie, som måske ikke helt havde gjort sig klart, hvad det vil sige at have hund. Men du har ret Lillian vi kan jo ikke kontrollere det, men kun forsøge at vurdere en 'hvalpekøber' inden salget. (Og det kan da være meget svært.);
Og tilsidst til Jennifer - hvordan går det egentlig nu ??
Hilsen Poul

Jette.
Jeg gider ikke rigtig denne trælse diskution med dig, som jeg skrev i et tidligere indlæg, så er det min mening, og jeg forlanger ikke, at andre skal have den samme mening. Så jeg vælger at stoppe her!

hej alle sammen

Nu har jeg sat og læst alt det i har skrevet og tænkt HALLO hvor er retten til at vi alle har vores mening og syn på tingene.. hvis vi alle så ens på alt ville denne verden blive frygtelig kedelig.
helt ok at give Jennifer nogle gode råd men jeg forstår ikke hvad problemhunde , børn og hunde der skal i prøve har med hendes problem at gøre. jeg håber virkelig for Jennifer og hendes familie at de finder ud af hvad de skal gøre for de er garanteret blevet glade for den nye hund og det vil være træls at skulle af med den igen. HELD OG LYKKE JENNIFER:
knus

Hej Britta.
Det du skriver, er netop også min mening med det. Jennifer bad om råd, og det er rigtig godt gjort, for INGEN har løsningen på alt! Og det vigtigste er, at Jennifer og familie får det bedst muligt, med begge deres dejlige hunde.
Hilsen Lillian.

Hej igen allesammen

Det er desværre end meget trist det hele.

Vi måtte desværre tage afsked med vores gamle hund i fredags - ære være dens minde. Efter et par turbulente dage, hvor der også var kontakt til dyrlæge og adfærdsbehandler, som kendte den gamle hund særdeles godt, endte det med den blev aflivet. Før at nogle af jer nu drager den konklusion at den bare blev "skrottet" for nemhedenss skyld, vil jeg lige kort opridse hvorfor det gik så galt.
Den gamle har jo altid været en usikker hund, altid glad for andre hunde, men bange for mennesker ( minus familien). Havde vi ikke boet langt ude på landet, men i et parcelhuskvarter, var den ifølge fagfolk ikke blevet 1 år. Dyrlægen blev fx bidt af den for 2 år siden.
I torsdags slog det klik for den, hvilket gik lidt ud over den nye hund, men vi kastede os imellem. Vi separede dem, og efter lange samtaler og overvejelser tog vi så den tunge beslutning. Vi har så den nye, hvilket gjorde det noget nemmere at komme hjem fra dyrlægen.
Og ja vores plan er stadig at have 2 hunde, men nu synes vi lige vi vil lære den nye at kende og give den et langt pusterum. Tilgengæld har vi lært rigtig meget og ved nu at de bla skal mødes på neutral grund. Vi overvejer desuden om nr. 2 denne gang skal være en neutráliseret tæve, men den tid den sorg.
Knus allesammen, og ja vi savner den rigtigt meget, Jennifer

Hej Jennifer,
Nej, hvor er det synd for Jer!! Det er så svært, at måtte tage sådan en beslutning. Men jeg er sikker på, at I har truffet en rigtig beslutning, og det er også klogt at I nu giver Jer tid til den nye hund, så I kan finde den helt rigtige at sætte ham sammen med. Vi har selv en steriliseret tæve og skal efter nytår have en lille hanhund, men da vores tæve er en smule usikker, vælger vi af få en lille hvalp, dem elsker hun nemlig.
Held og lykke fremover, og lad os vide hvordan Jeres hund trives.
Hilsen Lillian.

Hej Jennifer.
Det er jo en rigtig trist og sørgelig historie.
Men når du nu kommer dig lidt over denne oplevelse, og begynder at tænke på hund nr. 2 igen, så overvej ganske nøje om du ikke skulle vælge en hvalp, for at bringe 2 voksne hunde sammen, kan være en noget vanskelig og til tider umulig opgave.
Held og lykke.
Hilsen Poul.

Hej Jennifer

Er meget ked af at høre at det endte på den måde.
men tror at poul har ret i at det vil være en god ide at det er en hvalp i får.. det er nemmere at acceptere for en voksen hund.
Held og lykke med det.
knuzz Britta

Hej Jennifer.
Ja, jeg er i hvert fald blevet hjulpet i mit tvivlsspørgsmål om, hvorvidt jeg skal anskaffe endnu en hund nr. 2. Jeg var netop bange for at komme i den situation, hvor jeg skulle vælge mellem min gamle hund og den nye. Tak for hjælpen. Jeg ville aldrig kunne gøre som du, men sådan er vi jo forskellige. Min gamle hund skal ikke lade livet, fordi jeg har taget en ny hund ind i familien. Du kan så kalde det, hvad du vil, og finde alle de negative sider ved den gamle hund frem, men på bundlinien har du jo skrottet den gamle. For mig at se er det lidt ligesom når folk "pludselig" får børn. Så er det mange gange "ud til højre med hunden". Det har jeg personligt meget svært ved at acceptere. Men godt for dig og familien, hvis I føler, at problemet er løst.
Men som sagt er jeg glad for at høre om din situation, for det hjalp mig i hvert fald til at træffe beslutningen om IKKE at anskaffe en hund mere, men lade den gamle leve til han en gang ad naturlige veje ikke længere magter livet.
Venlig hilsen Medea