Nu har jeg læst rigtig mange forskellige indlæg her på siden som på den ene eller anden måde omhandler lederskab, altså at hundeejeren skal være "flokleder" for sin hund, dette er dybt forkert, da hunde sagtens kan kende forskel på forskellige arter(mennesker/hunde) og ingen mennesker jeg har kendskab til opfører sig som lederen i en hundeflok(pisser territorie af, parre sig med alfa-hunhunden, osv.), derimod mener jeg(lige som freddy Worm Christensen) at man kan tale om en flerarts-gruppe.
Citater af Freddy Worm Christiansen(Hundes og ulves adfærd) :
"Flok :
En gruppe artsfæller, der har de for arten karakteristiske relationer(bindinger) til hinanden, der gør dem til enafgrænset enhed i forhold til andre grupperinger. dannelsen af bindinger skyldes en nedarvet tilbøjlighed til at knytte sig til andre. Bindingerne bevirker, at individerne holder sammen og er fælles om forskellige opgaver."
"Flerarts-gruppe :
Hvis en gruppe dyr består af meget forskellige arter, så vil der sædvanligvis ikke dannes de artskarakteristiske bindinger mellem individer på tværs af arterne, og så er det efter min mening ikke særligt hensigtsmæssigt at tale om en flok. Så kan man istedet bruge betegnelsen en flerarts-gruppe."
"Hundes lederskab i forhold til mennesker :
I en flerarts-gruppe af mennesker og hunde kan en hund i realiteten aldrig blive leder. Alle vigtige initativer bliver taget af mennesker, og menneskene bestemmer suverænt over, om de vil følge hunden i dens initativer. En hund kan ikke blive leder bare ved f.eks. at gå forrest på en gåtur. Da det har ført til mange uheldige misforståelser at bruge betegnelsen "leder" og "lederskab" i en flerarts-gruppe af mennesker og hunde, syntes jeg at man skal undlade betegnelsen i den pågældende sammenhæng."
"Sammenfattende :
Bedømt ud fra adfærden ser en normal hund ud til at opfatte sig som en hund og ikke som et menneske, og mennesker betragtes ikke som hunde.
Fællesskabet mellem mennesker og hunde her i virkeligheden kun ganske få ligheder med en hundeflok(f.eks. hilseritualer og et vist følgeskab fra hundens side), så man bør ikke kalde det en flok, og især ikke eftersom flokbegrebet ofte opfattes som forbundet med en tydelig rangorden og et restiktivt lederskab.
Man bør droppe betegnelsen leder og lederskab i forholdet mellem hunde og mennesker, da disse betegnelser sædvanligvis forbindes med undertrykkelse af underordnede."
Jeg kan varmt anbefale bogen "Hundes og ulves adfærd" af freddy Worm Christansen, som sammen med sin kone Britta Rothausen har haft ulve og hunde i 36år bla. i deres dyrepark på Lolland(Lungholm ulvepark og Egholm ulvecenter) og som har bestået bla. politiets PH-kåring med en af deres ulve, samt flere andre prøver.
Mvh. Rolf Larsen