Hej,
Vi har to fantastiske labradors på henholdsvist 8 mdr og 2 år. Den store er ikke speciel madglad, men den mindste er fuldstændig syg efter mad. Jeg tror vitterlig aldrig han har følt sig mæt :). Han er evigt på jagt efter mere mad og vi kan ikke have noget stående på køkkenbordet, borde eller andre steder hvor han kan hoppe op hvis vi ikke kigger.
Han får alle sine måltider igennem enten snusearbejde i haven, aktiveringsbolde eller puslespil hvor han skal arbejde og bruge tid på at spise.
Mit spørgsmål er om der er nogen erfaring med om det er noget han kan vokse fra?
Det er som sådan ikke et problem hjemme hos os for vi har lært at indrette vores hjem sådan at der aldrig er noget mad han kan få fat i, men vi har nu 3 gange på hans korte liv prøvet at få ham passet hvor vi er endt på dyrehospitalet med udpumpniong fordi han har fået fat i noget mad- han stopper simpelthen ikke og jeg er sikker på at han ville spise sig ihjel hvis han ikke blev stoppet. Da han var 10 uger fik han ved en fejl hos min svigerfamilie fat i deres hundes tørfoder og spiste 2 kg før min svigermor fandt ham. Der troede vi at vi ville miste ham og jeg er frygtelig angst for at komme i samme situation igen.
Bertram bliver stimuleret meget, kommer i skoven hver dag, har sin storebror at lege med i løbet af dagen, min mand arbejder hjemme så han er sjældent alene, vi går spor med ham, laver "hjerne-gymnastik" lege med ham, går spor og træner så det kan ikke være af kedsomhed hans spiselyst kommer af.
Jeg synes det er synd for ham, da jeg føler han stresser ved hans evige mad søgen og jeg er også ked af altid at være bange når han bliver passet for at det skal gå galt. For på trods af at vi selvfølgelig fortæller folk om hans madglæde kan det bare nemmere gå galt i pasningssituationer end hjemme.
Jeg håber sådan på et godt råd.
På forhånd tak
Venlige hilsner
Mette Marie