Indlæg: 12

Oprettet af | Oprettet: 30-12-2008, 01:19

hvordan kommer jeg af med min store sorg

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. havde en dejlig blandnings hvalp på næsten 11 måneder- men måtte aflive ham for lidt over en måned siden, på grund af sygdom. det er den sværeste dag i hele mit liv. jeg kan simpelhen ikke glemme ham bare lidt. han mangler og han var mit liv og min bedste ven.

købte 2 katte killinger bagefter. da her ville være alt for tomt uden dyr.

men mit liv er stadigvæk tomt. ved ikke hvordan jeg skal komme vidre. desværre-

håber på i har nogle gode råd-

hilsen Anja som sidder og græder kl lort om natten

Skriv et svar til indlægget



30-12-2008, 02:53

Godaften Anja.
Jeg kan sagtens forstå din sorg er stor, en hund er simpelthen ens bedste ven - en man altid kan regne med. De kommer til at fylde så meget i ens hverdag og rutiner derfor føles det så tomt når de pludselig er væk. Jeg læste dit indlæg og undrede mig over om du ikke overvejer at få en ny hund? Jeg kan selvfølgelig læse at du har købt 2 katte killinger. Men personligt synes jeg slet ikke at katte kan give det samme som hunde. Men nu har jeg også altid være vokset op i et hjem med hund og ikke kat. Dem der har det omvendt vil nok mene noget andet.

Jeg håber du kommer over det, selvom det vil tage tid at glemme ham og hans rutiner og dejlige særheder.

30-12-2008, 09:00

Hej Anja.
Jeg kan sagtens forstå hvordan du føler. Det er så slemt, at måtte aflive en hund på grund af sygdom. Man kan ikke få en "opskrift" på, hvordan man kommer igennem det, det tager tid, nogle gange lang tid. Du må give det den tid, det nu tager.
Held og lykke fremover. Synes du ikke, du fortjener en ny hund, når du er kommet dig lidt over sorgen?
Hilsen Lillian

30-12-2008, 09:11

Hej Anja.

Ja det gør ondt a miste sin pelsede ven,mistet selv min Malthe for få måneder siden og var rigtig langt nede,tudede hele tiden.Har nu fået Rikke og hun en rigtig guldklump...at miste tager tid a komme over,savner da stadig min Mallerbasse,men klart det jeg har ny hund hjælper på den værste sorg.
sorg er en underlig ting på mange måder,for nogen kommer let gennem a miste hvor andre ska bruge længere tid til a bearbejde sorgen...ta den tid du har brug for og tænk så over om ikk du måske sku få en ny hund i dit liv.Har osse katte men det langt fra det samme og jeg aldrig følt a de har ku erstatte det for mig at ha hund..

Mvh Sally

Trøstevuf fra Rikke

30-12-2008, 09:40

Hej Anja,
Godt du er "kommet tilbage" på Gipote igen - lige da han blev aflivet valgte du det jo fra, fordi du ikke kunne holde ud at blive mindet om ham hele tiden. Men er det ikke dejligt at have et sted, hvor alle forstår hvad man mener når man sørger over en hund - andre som ikke selv har hund kan godt have den der "tag-dig-nu-sammen" indstilling og sige "ja, ja det var jo bare en hund!". Det vil du aldrig møde her, for vi ved at det ikke "bare" var en hund.

Sætter lige et digt ind af Kaj Munk, som meget præcist beskriver de følelser vi har omkring vores hunde:

"Bare en hund" er der mennesker, der siger.
Er det "bare", at et andet liv har sluttet sig til mig?
At en hale klapper i gulvet ved lyden af min stemme?
At en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd?
At to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed?"

Du har jo tydeligvis både hjertet og tiden til en hund, så jeg håber også for dig, at 2009 bringer en lille ny hvalp ind i dit liv.
Potedask og Godt Nytår fra
Gitte og Uldtotterne

30-12-2008, 10:00

Hej
Jeg mistede selv min elskede dalmatiner Pongo i foråret 2007 pga. af svær nyresygdom.Det var en forfærdelig beslutning at tage da den måtte træffes over få timer. Bagefter var jeg helt i "hundene". Jeg græd så meget at jeg fik infektioner i min øjne og huden blev svedet af på kinderne.
Min far hankede op i mig og fik mig til at se fremad og da jeg fik min Pongos urne tilbage, så vi kunne begrave ham under hans elskede birketræ i haven, da faldt roen lidt over mig, da jeg vidste hvor han var.
2 måneder senere kom min første beagle Charlie ind i vores liv og med ham blev alt godt igen. Senere i oktober 2007 får vi Oscar som 8 uger hvalp også en beagle.
Jeg er overlykkelig for mine hunde og gennem dem har jeg fået det super godt igen. Pongo er der stadig dybt inde i mig. Han forsvinder aldrig og vil altid være i tankerne, men sorgen mildnes med tiden og det vil det også gøre for dig selv om det lige nu ser sort ud.
-Ina

30-12-2008, 12:33

Hej Anja
Føler med dig, har også prøvet at måtte gå den tunge gang til dyrlægen med en elsket hund,det er en stor sorg som fylder utroligt meget,det tager tid at komme over og man skal lade det tage den tid det tager,
Jeg håber du snart kommer lidt over det og som du bliver rådet til af de andre, prøv så at overveje at få hund på ny.
der er altså ikke noget som en dejlig hund,
håber for dig du trods alt vil få et godt nytår og ønsker dig alt godt i 2009

30-12-2008, 12:35

Hej Gitte
Sikke da et fantastisk godt digt
det siger bare det hele
rigtig godt nytår
vh. judit

30-12-2008, 13:05

Hej Judit,
Jeg er også selv helt vild med det lille digt (som forøvrigt er skrevet en gang i 1800-tallet!). Jeg kender det fra Milles opdrætter, som i lang tid havde det stående på sin hjemmeside, men er siden stødt på det i flere andre sammenhænge, og det må jo være fordi det rammer noget som mange af os hunde-elskere forstår.
Potedask og rigtig godt nytår til dig fra
Gitte og Uldtotterne

30-12-2008, 17:28

tak for alle jeres søde svar. hvorfor jeg ikke startede med at købe en ny hund. var fordi den kunne ikke blive en erstadning for valte. og jeg har haft katte før. og lige pt er det nok ikke godt for mig at have hund. men tænker over det hver dag. så en dag sker det nok, når jeg er kommet over Valte.

30-12-2008, 20:34

tak for dit svar. og nej katte er ikke det samme. og vil da meget gerne have en hund. men nu har jeg jo kattene og aner ikke hvad jeg skal gøre af dem. for kan nok heller ikke få mig selv til at gå af med dem-

lige i dag er mit savn til valte meget stort. græder hele tiden. og kæresten følger han ikke kan hjælpe. og siger jeg snakke med andre rigtige dyrer elskere.

så det må blive her

30-12-2008, 21:20

Hej igen Anja,
Var det ikke muligt at du kunne få en hvalp når kattene er vokset lidt til? Det ene behøver vel ikke at udelukke det andet vel? Hvis hunden er vokset op med kattene, skulle det så vidt jeg ved være muligt at have begge dyr samtidig. Hvis du f.eks. beslutter dig for et bestemt tidspunkt i 2009, hvor du har tid og mulighed for at modtage en hvalp, kunne det måske være en trøst for dig at bruge tid på at forberede dig: valg af race, opsparing, finde frem til en opdrætter og besøge denne allerede før et ventet kuld og når hvalpene er kommet, o.s.v.
Mvh
Gitte

30-12-2008, 22:14

desværre bor jeg i lejlighed. så må ikke have begge dele.
har lige siddet og kigget på hvalpe til salg i dag. de var godt nok søde. men må jo tænke over hvad jeg vil