Hej Ina.
Tusind tak for dine varme ord, de hjælper meget.
Ja, det var/er hårdt at miste sit barn, selvom han blev 33, vil han jo altid være vores "barn".
Det var meget svært, at skulle af med Emil, men det skulle gøres! Han trivedes ikke, fordi der skete for lidt for ham. Oveni min sygdom, havde min mand skiftet job, og har nogle dage 11 timers arbejde, og jeg kunne slet ikke tumle Emil, han var en lille "bombe". Vi ved, han har det rigtig godt, han kom på landet med masser af plads, og to teenagere, hvor pigen vil træne lydighed og senere agility med ham. I en sådan situation må man ikke være egoist, og tænke på sig selv, for selvfølgelig ville vi da helst have beholdt ham, hvis vi kunne.
Hilsen Lillian og lille Emma.