Hvalpe får ikke HD af at gå en smule på trapper, ej heller hvis de på en fornuftig måde går lidt på almindelige trapper.
Præcis hvorfor nogle hunde får HD og andre ikke gør, ved man ikke.
Men risikoen øges markant hvis der er tendens til HD i familien, altså hvis der er et øget antal hunde med HD i familien (halv- og helsøskende, forældre, forældres halv- og helsøskende osv.).
Derudover øges risikoen ved hård, ensartet motion mens hunden er ung (f.eks. lange cykelture og lign.). Risikoen øges også ved forkert fodring, både forkert foder (altså forkert indhold af fosfor og calcium) og især ved forkert fodring, hvor hunden vokser for hurtigt eller er overvægtig.