Hej Lotte
Det er jo helt normalt at en lille hvalp ikke synes at det er rart at dens "flok" forlader den, og det er helt klart derfor han ikke vil ud i bryggerset.
I bryggerset lugter der jo nok heller ikke så meget af jer som andre steder i huset, og det er, kan jeg forestille mig, heller ikke et sted i opholder jer meget sammen med ham når i er hjemme!
Derfor er det ikke et sted han føler tryghed ved og naturligt nok vil han så ikke derud når i forlader ham.
Normalt vil jeg anbefale at hunden får lov at være i hele huset når den er alene. På den måde kan den søge hen hvor den føler sig tryg, hvilket som regel vil være i sofa eller seng da der jo naturligt lugter mest af jer disse steder.
Jeg kan godt forstå at det er nemmere at gøre rent efter ham i bryggerset, men hvis du tænker på at det kan resultere i alvorlige alene hjemme problemer at lukke ham derud, som så skal adfærdsbehandles på med dertil hørende langt og hårdt arbejde, så synes jeg at det er en "lille pris" at betale at skulle gøre rent lidt flere steder i huset!
Derfor er mit råd til jer at i lader ham være i hele huset når han er alene.
Det skal lige nævnes at en så ung hvalp ikke kan forventes at være alene mere en højest 4 timer ad gangen.
En hund der ikke er ok med at være alene viser det ikke altid ved at hyle / gø eller ødelægge. Den kan sagtens gå og være "ked af det" uden at det kan ses på den.
Derfor er det vigtigt at alene hjemme træningen ikke forceres men laves i et tempo hvor hunden hele tiden er ok med det.
Rigtig meget held og lykke med jeres dejlige lille hvalp og mange hilsener fra Isabella Andersen
Happyhound.dk