Indlæg: 22

Oprettet af | Oprettet: 08-12-2008, 05:42

Hvordan får vi hende til at sove alene?

Fik vores lille hvalp hjem fredag, og de første par nætter sov hun i hendes transport - kasse inde hos os. Den kan vi lyne ned, så hun ikke rende rundt i lejligheden når vi sover, og hun kunne også være tryg i vores nærhed. Igår, altså tredje nat, lagde jeg hende i tasken i stuen, men det var absolut ikke nogen succes. Da jeg skulle meget tidligt op, så blev jeg nødt til at hente hende ind til os, da hun pev meget. Hvordan får vi hende til at sove selv? Og hvordan går vi fra en lukket taske til en almindelig kurv? Hun er lidt over 8 uger.

Skriv et svar til indlægget



08-12-2008, 07:36

hej Henriette.

Tillykke med den lille ny.
Det er hårde for en lille hvalp at blive revet væk fra sin mor, søskende og alt hvad den kender, så den har brug for tryghed.Du kan gøre flytningen gradvist, altså flytte tasken lille smule mere væk hver eller hver anden nat. Med hensyn til tasken kan du lige så vel gøre tingene langsomt, det er nemlig det det drejer sig om. Sæt evt en kurv ved siden af tasken og lad den selv finde ud af hvor dejlig den er.Det skal nok komme, men lad tingen tage tid.
Rigtig meget held og lykke.

08-12-2008, 09:52

hej henriette
tillykke med den lille ny, hva race er det hvis jeg må spg.
jeg vil sige det er ikke unormalt at du ikke kan få hunden til at sove alene den har været sammen med en masse andre hvalpe og dens mor. jeg giver anette ret det skal gøres gradvist men du skal ikke regne med at det er noget der kommer inden den er 4 mdr. men du kan gøre det at når i er hjemme tager i hunden ud i bryggerset eller et andet rum i kan lukke for med et børnegitter så hunden stadig kan se jer, og høre jer. men ikke kan komme ind til jer. du skriver at hun er i kassen og ikke kan komme ud. kan den lille hvalp holde sig så mange timer eller tager du hvalpen ud og natten. prøv og købe sådan et gitter og lad hunden være der ude når i spiser og se lidt tv så den lære at være alene. det er noget der tager tid og i må ikke gå til hunden med mindre den er stille og ikke piver det er vigtigt. det er en god måde at få den til at opholde sig for sig selv. jeg kan sige vi har haft fransk bulldog og den kunne ikke være alene om natten vi hva nød til at ha hende i soveværlset hun blev så ked af det når vi ikke hva hos hende. håber du kan bruge det til noget med venlig hilsen lotte

08-12-2008, 16:14

Hun er en cain terrier :)Jeg vil forsøge med at flytte hende gradvist... Det lyder fornuftigt :) Mht børnegitter, så har vi intet. Så hvad kunne man gøre istedet? Hun kommer ud inden vi går i seng, og så vågner hun MEGET tdligt, hvor hun så kommer ud igen selvfølgelig. Det er meget hyggeligt at have hende i soveværelset, men lidt for meget i længden! Så ud skal hun på et tidspunkt!

08-12-2008, 16:26

hej henriette
der er ikke så meget andet at gøre end at købe et børnegitter og det hjælper ikke at lukke døren, men kan sige det er mange penge at skulle ofre, men du vil blive glad for det i det lange løb. du kan få et børnegitter for 300-400kr. jeg ved ikke hva man ellers kan bruge for det skal være noget hvor HUNDEN kan se jer.(smiler) jeg ved at du gerne vil ha fred i soveværlset. men hvis i begge 2 arbejder og er væk 5-9 timer om dagen er det jo klart at den gerne vil være sammen med jer. hunde er flok dyr og hvis hun bare er i sin kasse ved hunden at den er unden rang orden. jeg siger ikke at du skal ha hende i dit soveværelse men jeg prøver at få dig til at forstå at du er den eneste som hun har og når du er hjemme vil hun ha dig hele tiden smiler. hvis du ikke lukker døren til soveværlset når den bliver større kan du godt regne med at den vil liste ind til din seng og sove når du er faldet til ro.(P

08-12-2008, 16:48

Jamen vil skam også gerne hende, men er sikker på, at det godt kan lade sig gøre ikke at have hende i soveværelset. Mange hunde sover jo i bryggers osv. Hende her skal bare være inde i stuen, og hun er jo sammen med os resten af tiden. Problemet er lidt, at det er en lejlighed vi bor i, og synes ikke lige umiddelbart der er en ideel plads til sådan et gitter. Tror jeg vil putte hende i tasken, den er hun nemlig rigtig glad for, og så stille hende bag vores halvmur mellem stue og køkken når fx vi spiser. Er bare bange for at have hende rendende alene rundt om natten. Derfor lukker jeg tasken endnu. Noget helt andet... Alene hjemme? Vi er hjemme hele den her uge, men næste uge skal hun være alene. Vi bliver jo nødt til at træne allerede nu. Hvordan er det bedst at forsøge sig med dette? Kan jo ikke lukke hende inde når vi er ude, det er simpelthen synd, men igen... Hvordan kan vi forsøge at holde hende i mest ro?

09-12-2008, 08:59

Hej. Vi har selv en Cairn Terrier. Dejlig Hund, må man sige. Chili har både en hundekurv under vores seng, og en inde i vores stue. Begge to bruger hun rigtig meget. Om aftenen, går hun med os ind i soveværelset, og putter sig i sin kurv, tror hun er vild med at det er ligesom en hule. Der sover hun indtil vi står op. Nogen gange vil hun hellere sove i stuen, og så gør hun bare det. De vil nemlig rigtig gerne være hvor man er, man skal selvfølgelig bare sætte grænser. Jeg har hørt at det er en god ide, at man i starten sover ved siden af dem på en madras, og så så småt bevæger sig væk fra dem. Man skal gøre al ting i små baby steps. Du kunne evt. sætte det der gitter op imellem jeres soveværelse og det rum soveværelset går ud til. Det er der mange der bruger tror jeg. Mht. alene tid fra næste uge af, vil jeg sige at i skal gå i gang med det samme, start med at gå ind i det ene rum der hjemme, bare i meget kort tid, og lad hende gå rundt i et andet rum. Se hvad der sker, og så øver i det med hende gradvist. I må ikke stå og sige farvel til hende osv. I skal bare gå, og når i kommer "hjem" igen, skal i heller ikke begynde på det helt vilde... Hele situationen omkring alene hjemme, skal være så smertefrit som muligt. Hvor længe skal hun være alene fra næste uge af, hvis i begge starter på job igen? Hilsen Carina

09-12-2008, 16:20

Det med at sove alene er jeg ret forhåbningsfuld mht :) Vi puttede hende i hendes taske igår, og så stillede vi hende udenfor soveværelset. Godt nok med døren åben. Og det accepterede hun :) Hun vækkede mig så kl 2 i nat, fordi hun skulle tisse, men det var jo super flot af hende! Jeg har bestilt et gitter, så vi kan adskille stuen og soveværelset. Så er planen hun bare skal gå i køkkenet når hun er alene. Der er der færrest kroge, hjørner og ting hun kan bide i. Så føler jeg der er lidt styr på hende. Får gitteret her til weekenden, og indtil da træner vi så godt vi kan uden. I næste uge skal hun være alene i max 4 timer af gangen. Det bliver vi nødt til. Og så må vi tørre op når vi kommer hjem :)

09-12-2008, 17:13

hej henriette
med henblik på hvordan du får det bedst mulige resultat med at hun skal være alene hjemme. jeg vil forslå at du i denne tid hvor du er hjemme hos hende lader hende være alene når i er ude at handle. men kan køre et skema hvor man er væk i 10 min og hjemme i 20 min dette skal man gøre hele dagen og der skal tages 5-10 min til tiderne hele tiden. det er den måde vi har gjordt det for vores hvalpe. og dette virker. men kan også købe en dap som man kan sætte i stik kontakten den virker ved at sende homoner ud til hunden dette skulle berolige hunden. men gitteret er en rigtig god ide for der kan hun se jer. hvis du har nogle spg du gerne vil ha hurtigt svar på kan du fange mig på mail den er niklas1104@hotmail.com den svare jeg vær morgen, jeg hjælper dig gerne. med venlig hilsen lotte skourup

09-12-2008, 18:51

Min kæreste sidder og knokler med en bachelor opgave, så det der med at rende frem og tilbage hele tiden er ikke så godt når han er alene med hende. Men får ihvertfald det gitter, og så må vi bare håbe, at hun er hurtig til at vænne sig til tingene. Tusind tak for din mail adresse. Det er rigtig sødt af dig :) Når vi er ude at "gå" med hende, så kan man ikke få hende ret langt fra vores trappe. Hvis jeg så fx bærer hende et stykke op af vejen, så snuser hun lidt rundt der, men trækker hurtigt hjemad igen. Det er nemlig kun her hun vil besørge. Når hun ikke vil det, så kravler hun mellem benene på os og vil op. Synes det er ret træls, da jeg jo gerne vil have hende med på nogle ture. Også så hun kan opleve noget nyt, og blive kørt naturligt træt :)

10-12-2008, 07:49

hej henriette nu skal du jo regne med at det er en lille baby du har med at gøre. og hun har ikke lyst til for store oplevelser. hun skal vænne sig til at hun har fået et nyt sted at bo, der kan godt gå 1-2 mdr før du kan få hende rigtig med på en gå tur. det er helt normalt du skal jo regne med hvor meget du har forlangt at hende fra du fik hende. hun skal nu sove alene, hun skal til at være alene hjemme, hun savner resten af flokken. hun skal lære at blive renlig. det er rigtig mange ting hun skal inden for en uge det kan man ikke regne med at de skal kunne. og det er meget normalt at de tisser det sammen sted. bare hun gør det ude er der ikke noget at rette hende på der. alt det andet skal nok komme, det tager bare noget tid og det med at træne hende til at være alene er en stor opgave men jeg vil sig bare at forlade hende og tro at hun lære det af sig selv, det er ikke nogen god ide, i kan risikere at hun får seprations angst og så har i et problem der ikke lige sådan er til at komme af med. med mindre at i kan være hos hende hele tiden. det er rigtig stort arbejde at ha fået hvalp. hilsen lotte

10-12-2008, 11:33

Alene hjemme træning kan i også starte med inde i huset, først ved at bruge børnegitteret, efterfølgende kan i gå ind i et andet rum og lukke døren, bare nogle få sekunder til at starte med og så øge tiden til minutter. Dernæst kan i gå ud af hoveddøren, bare ganske få minutter til at begynde med. I behøver ikke at rende frem og tilbage hver 20. minut, i kan træne det måske 2 gange om dagen.
Det vigtigste er at det ikke går hurtigere end at hunden kan følge med.
Men det tager lang tid, jeg ved ikke om det kan gøres på kun en uge.

En hvalp behøver ikke at gå ture, den skal socialiseres. Prøv at få fat i nogle gode hvalpebøger der ligger fokus på socialisering, der kan du få en masse gode chips:);
Men som Lotte siger, hun er stadig meget lille, det tager lang tid før hun kan alle de ting, så frem med tålmodighden og arbejdshanskerne:)

10-12-2008, 12:33

måske skulle du prøve at låne den bog der hedder mig eller hunden. den beskriver alt fra hvalp til voksen. og der er mange gode tips til hvordan man kan gøre. den kan lånes på bibloteket landet over.

10-12-2008, 15:52

Hej Henriette

Det virker ikke som om I har haft hund før, er det første gang i køber hund ?

Det er en lille baby når den kun er 8 uger gammel, så den vil søge tryghed og beskyttelse hos jer, den har jo ikke sine søskene og mor mere til det, det er også derfor den ikke vil gå tur endnu, den er bange og usikker.

En hvalp skal lære/vænnes til alting der er intet som kommer af sig selv. Det er hårdt arbejde at forme hvalpen til en dejlig voksen harmonisk hund.

Med hensyn til renligheden er I da heldige at I ikke skal op flere gange om natten, det skal man med nogle racer.
Min ene meget hurtig opfattende Westie blev allerede renlig da hun var 11 uger og det er meget FLOT. Jeg har også haft en som først blev renlig da den var 11 M

10-12-2008, 16:10

jeg syntes toner er lidt for hård terrier momse
jeg kan godt se at du har ret i det du siger men man kan godt sige det på mange andre måder. jeg syntes vi skal hjælpe hinanden. og det gør vi bedst ved at tale pænt til hinanden.
HUSK HENRIETTE spg af uvidenhed ikke fordi hun vil være til besvær, tråden er her jo for at hjælpe. det kan godt være jeg er nærtagene men jeg føler du snærre lidt af henriette og det er ikke meningen med tråden. knus lotte

10-12-2008, 16:12

Tak for alle svarene :) Renlighed er hun rigtig god til. Hun allerede begyndt at sige til engang imellem! Mange siger at hunde ikke tisser, hvor de sover, men sommetider vælger hun alligevel at gøre det i sin kurv... Hun var alene hjemme en 10 min idag, og det gik faktisk fint. Vi opdagede orm hos hende igår, så det har hun selvfølgelig fået en kur for. Det har hjulpet meget på hendes lyst til at gå! Men ja... Det er hårdt arbejde :) Men tror på det giver gode resultater, at vi løber så meget ud med hende. Hver gang hun gør tegn, har spist/drukket, sovet, leget osv. Har haft hun som barn hos mine forældre, men det er vores første egen hund. Ved ikke om man kan være for overbeskyttende? Om man kan overvåge hende for meget? Men det er jo nødvendigt, hvis man skal have hende ud i tide :)

10-12-2008, 16:14

hej.

en uge til a lære a være alene hjemme,er ikk lang tid for sån bette hund..jeg haft min Rikke i ca 6uger og hun klare "kun" a være alene mens jeg fx ska i kælderen eller ned med skrald,men vi træner det hver dag,og jeg ved hun en dag lige pludselig blir tryg ved jeg går,da hun så vil vide jeg kommer igen..Rikke er heller ikk helt renlig endnu,der sker uheld,heldigvis sover hun hele natten nu,og ska hun ud siger hun til ved a sætte sig ved døren,sker uheld er det udelukkende min egen skyld fordi jeg ikk opmærksom nok..min gamle hund Malthe blev renlig fra 10ugers alderen,men fx hans mor blev først helt renlig da hun var over 1år..det forskelligt fra hund til hund...
det stort arbejde a ha en hvalp,men arbejder man for det er det alt slidet værd...hvalpetræning og nogen gode bøger om hunde er en rigtig god ide.

Vuf

10-12-2008, 16:29

Hej Lotte

Det var faktisk ment som nogle hjælpende råd...ellers ville jeg jo ikke have en grund til at skrive. Det er jo bare fakta jeg skriver.

Hvor pokker er det lige at jeg ikke "taler pænt" ?

Faktisk er jeg ret uforstående overfor dit indlæg.

Vh Isabella

10-12-2008, 16:35

Har også meldt hende til hvalpe træning fra januar, men synes også vores egne metoder giver resultater :) Det med at være alene må vi tage som det kommer. Har en veninde, som er hundetræner, og hun siger det nok skal gå. Og det er ikke ret mange timer, så det skal nok gå :)

10-12-2008, 21:24

Hej Terrier Momse og Lotte,
Jeg synes at det er et rigtig godt og meget brugbart indlæg du har skrevet Terrier Momse, og jeg kan heller ikke se, at du "skælder ud" el. lign. og jeg er også sikker på at Henriette har kunnet bruge det til noget.
Jeg vil dog også bakke Lotte op omkring at det er vigtigt at holde en god tone i debatter og indlæg, men jeg synes bare ikke at kritikken var berettiget her.
Mvh
Gitte

11-12-2008, 07:34

hej til terrier momse
jeg sender dig hermed min undskyldning. det er åbenbart kun mig der opfatter det som om du er sur. fejlen ligger på min side.. vh lotte

11-12-2008, 08:51

Hej Lotte

Din undskyldning er modtaget og accepteret.

Det skrevne ord er mange gange lettere at misforstå fordi man ikke kan læse tonelejet, og derfor kan det opfattes meget forskelligt.

Hvis jeg er sur, gal eller skælder ud, så tror jeg bestemt ikke, at du ville være i tvivl :-);

Vh Isabella

11-12-2008, 09:01

Hej Henriette

Det lyder godt med hvalpetræning fra januar, det er også sjovt at gå til, og godt at hvalpen møder nogle på sin egen alder så den kan blive socialiseret godt med dem.

Det med at den tisser i sin kurv havde jeg også med hende som først blev renlig da hun var 11 mdr. gammel, det er også pga trygheden at den gør det.
Den er jo helt tryg i sin kurv så det kan være "farligt" at forlade den :-);


Vh Isabella

Samtidig tak til Gitte for opbakningen, jeg kunne faktisk slet ikke selv få øje på, hvor jeg skulle skælde ud i netop dette indlæg.