Destruktiv når alene

Jeg har en rigtig sød og velopdragen hund på 16 mdr. Jeg fik ham først da han var 9 mdr. så jeg har ikke haft glæden af ham som vel, ej heller haft muligheden for at opdrage på ham i den periode.
Siden jeg har fået ham er opdraget efter Jan Fennels metoder og de virker rigtigt godt på ham i hverdagen. han kommer når jeg kalder, kan sit, dæk, blive komme, løbe løs og kommer når jeg kalder, spiser først når der bliver sagt værs'go, tigger ikke...ja alt i alt en mønsterhund hans alder taget i betragtning.
MEN: Nå han er alene hjemme går han fuldstændig amok. Alt bliver spist, tygget på, flået fra hinanden osv. Faktisk er det nu så galt at vi har taget konsekvensen og lader ham blive i haven (med hundehus, frisk vand legetøg osv.) når vi ikke er hjemme. men det stopper desværre ikke der. Han har nu splittet diverse tæpper og spist havemøblerne.
Min teori er at han er dybt frusteret når vi forlader ham. Men hvad søren gør man???
Jeg har prøvet alt det med at komme og gå i korte og så efter hånden lidt længere perioder. Hilser aldrig på ham når jeg kommer hjem, og siger heller ikke farvel.
Er der noget man kan gøre? Og at sige mit job op og være hjemme hele dagen er ikke en mulighed :-);

Som et lille sidespørgsmål: Vi vil meget gerne have en hund mere, da jeg i princippet ikke mener yr bør leve uden artsfæller. Men ville det bare fordoble problemet? Eller kunne man være heldig at han så ikke længere følte sig alene? Hvis det da er derfor han splitter det hele ad...

Hej Ditte.
Jeg vil meget stærkt tilråde dig, at tage kontakt med en adfærdsbehandler, og få hjælp der. Og med hensyn til hund nr. 2, risikerer du få få fordoblet den situation, du står i nu. Vent til du har fået løst din hunds problem, det er sjældent en god ide, at få ny hund, mens man har en problemhund.
Hilsen Lillian.

Hej Lilian,

Tak for dit indlæg. Jeg har bare lidt den tanke at han vel opføre sig meget 'normalt' i den henseende, at han er et flokdyr der bliver skilt fra flokken, og derfor reagerer som han gør. Han kunne jo aldrig drømme om at bide i noget når vi er hjemme, heller ikke når vi sover, eller er i et rum han ikke kan komme ind i. Så på den måde er han ikke adfærdsvanskelig/problemhund (eller måske er jeg bare en meget tolerant hundeejer).

Derfor ville jeg meget gerne høre fra Charlotte der er tilknyttet som adfærdsbehandler, om denne tanke er helt ude i skoven, eller om det at en anden hund, altså endnu et medlem af flokken er hjemme sammen med ham vil kunne fjerne følelelsen af at blive forladt.

Jeg har vist i øvrigt glemt at informere om at han er en stor sort retrieverblanding, som bliver luftet flere gange dagligt. Hvis altså race, motionsmøsnter skulle spille en rolle i adfærden.

Mvh
Ditte

Hej Ditte,

En hund mere vil med 99% sikkerhed ikke løse dit problem. Tværtimod vil du have to hunde der raserer alt når de er alene. Og to hunde med adfærdsproblemer er svære at overkomme, så det er ikke fair overfor nogen af hundene at anskaffe sig een til.

Jeg er fuldstændigt enig med Lilian i at du er nødt til at få en adfærdsbehandler på problemstillingen. Din hund er dybt frustreret, og den adfærd er bestemt ikke 'normal'. Det er normalt for en hund at den ikke kan li at være alene, indtil den har lært det. Men i dit tilfælde er det kørt helt udaf et sidespor. Du skriver selv at du har forsøgt flere ting, som normalt kan afhjælpe problemerne, men en adfærdsbehandler vil kunne se nærmere på hunden og dens dagligdag, og kunne sætte system i en behandling, samt følge udviklingen. P.t. bliver det mere og mere en vane for din hund at splitte ting ad når den er alene, så jo før du får hjælp jo bedre.

Jeg ved godt du gerne ville have nogle gode råd, men det du beskriver er et alvorligt adfærdsproblem, som du allerede har forsøgt at løse selv. Nu må du søge professionel hjælp, hvis du ikke selv kan løse problemet for din hund. At flytte hunden ud i haven, løser jo tildels dit problem med at hunden splitter hjemmet ad, men det løser ikke noget for din hund.

Mange hilsner
Charlotte
Træner og Adfærdsbehandler
www.dogcity.dk
www.bramming-hundecenter.dk

Hej Ditte.
Der er stort set sagt det der kan siges vedr. dit problem.
Men een ting slog mig da jeg læste dit indlæg nr. 2.
Du siger du lufter ham flere gange om dagen, og det er selvfølgelig helt ok, men hvad med 'gymnastik for hjernen' ?
Du siger han er en retriever-blanding, dvs at der sikkert er lidt jagthund i ham. Har du prøvet med apporteringsøvelser - sporsøg - fodersøg mv.
Næsearbejde er normalt godt til også at 'trætte mentalt'.
Det jeg forsøger at sige er *AKTIVERING* i stedet for motionering.

Mange tak for jeres indlæg. Jeg har nu kontaktet en hundelytter her i jylland.
Jeg tror stadig på at han "bare" skal lære at det ikke er farligt når vi ikke lige er der. Heldigvis har jeg fri i denne uge, så jeg er startet helt forfra på " være alene hjemme" træningen.

Mht. til aktiveringen så tror jeg nu ikke han lider nogen nød. Vi træner dagligt både apportering, lydighed og han får lov at løbe frit i skoven og bruge næsen til at finde spor af ræv, grævling og andre spændene dyr.
Jeg tror jeg er på rette spor, når jeg lærer ham at slappe af, men det vil tiden vise. Indtil videre har jeg i hvert fald haft en meget træt hund i denne første week end af vores nye træningsprojekt...o g det er i mine øjne en god ting.

Så er det vist lige tid til at opdatere.
Og give lidt håb til andre der skulle have samme problem :-);

Efter en god lang samtale med hundelytteren, lagde vi vores tilgang til Bossi helt om, for at give ham en fornemmelse af at roligt kan stole på at vi har styr på hverdagen, og at han ikke skal bekymre sig.
Det er en længerevarende proces, som man nok skal kontakte en hundelytter hvis man vil vide mere om...

Det er nu ca. 2 mdr. siden vi startede, og vi har fået en helt anden hund, på den gode måde. Jeg vil ikke sige at han ikke bider i noget overhovedet, men vi er nede på en enkelt gang om ugen, og så har han 'bare' nippet til det, eller flyttet med det, hvor han før ville have flænset det.

Mvh
Ditte

Hvor han før hoppede rundt og var hyper, lægger han sig nu ned og sover om aftenen. Så ja, vi har fået en rigtigt dejlig hund som vi er sikre på med tiden helt slipper sin dårlige vane.

Så det kan lade sig gøre, med nogle ganske få ændringer, at få rettet adfærden. Man skal bare lige vide hvordan man gør :-)

Hej Ditte,

Hvor er det dog dejligt. Både at det nu går så godt, men også at i faktisk har valgt at "tage kampen op". Der findes alt for mange kedelige eksempler på, at familier skiller sig af med en hund, fordi den raserer huset.

I har valgt at ofre tid, energi (og sikkert også penge) på at løse problemet. Fordi i er så glade for jeres hund. Det skal i have stor ros for.

Med venlig hilsen

Carsten Gehling, Gipote.dk

*Blog: http://gehling.dk*

Hej Carsten

Der var slet ikke diskussion om at problemet skulle løses. Vi har jo reddet ham fra en lidt omtumlet start på tilværelsen, så vi kunne sådan set sagtens forstå hans frustration, men havde bare ikke værktøjet til at løse problemet.

Men jo, det har kosten 6 stole, en trappe og en skænk. Så han nåede at blive en dyr herre.

Overvejede en overgang baldriandråber, men det løser jo ikke noget i det lange løb. Der er det kun forståelse for adfæren der sejrer!

Og nu tror jeg så forhåbentligt han kan få sig en legekammerat i løbet af i år...men denne gang vælger vi nok en hvalp vi selv kan forme fra starten af :-)