Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 20-11-2008, 13:29

Info efterlyses omkring HD

Hej.
Vi går faktisk kun og venter på at vi skal have en lille Aussie hvalp. (Australian Shepherd)Lige nu prøver vi at sætte os ind i alt omkring HD. Tæven er blevet parret med en han, og hun er hd fri, men han har hd b. Jeg har læst mig frem til at det er acceptabelt at der sker parring hvis man har hd b. Er det noget vi burde frygte i dette tilfælde, hvis det er her fra vi skal have en hvalp?

Hilsen Carina

Skriv et svar til indlægget



20-11-2008, 13:38

Jeg ville ikke være bekymret :);
HD er en kombination af genetik, fodring og belastning. Dvs. at hvis I fodrer den korrekt, og ikke fx lader den kravle på trapper eller på anden måde belaster hans led hårdt i det første år, burde I ikke få nogle problemer.
Hos mange racer er det tilladt at avle på hunde med C-status.

En aussie er jo en rimelig let bygget hund, så der er ikke så mange kilo, der belaster hofterne - Det er værre med labradors olign., som er kraftigere bygget (også selvom de ikke er overvægtige).

20-11-2008, 18:13

HD siges at være 1/3 arv, 1/3 miljø og 1/3 foder. Dvs at en god kvalitetsfoder, meget lidt trappegang det første år, samt hensyn til led giver en rimelig sikkerhed for at hunden udvilker sig positivt.

HD AxB er en rigtig fin kombi så længe forældrenes søskende har lignende status (en HD A tæve er ikke nødvendigvis genetisk eksemplarisk hvis samtlige kuldsøskende har D). Faktisk så jeg et sted nogle tal der indikerede at AxB hos en anden race, som jeg ikke husker lige her og nu, giver højere frekvens af HD A afkom end AxA.

20-11-2008, 18:15

Nå ja. Og sørg for guds skyld for at holde vægten. Overvægt mistænkes for at være en betydelig faktor for udvikling af HD. En slank (læs: ikke tynd) hvalp er også sundere end en fed hvalp på mange andre måder. :)

20-11-2008, 19:42

Hejsa...
Jeg har lige fået den triste meddelelse at en hvalp fra min tæve (HD status A) og en fin Hanhund ( HD status B) er blevet aflivet pga. HD . den var 7 mrd. Ejeren havde godt nok fodret den lidt for godt ( 10 kg for meget) og lært den belastende ting (stå på bagben).
Jeg er selvfølgelig meget ked af at have avlet sådan en hvalp og har også tilbudt hende en anden næste gang jeg får et kuld.
Jeg tror også man skal se på stambogen længere tilbage end forældrene. Jeg er i hvert fald blevet mere opmærksom på risikoen.
Susanne

21-11-2008, 08:21

Dejligt at få svar tilbage. Tak for det :-) Jeg har godt læst flere steder at det også handler om at give dem den rigtige foder, samt ikke overbelaste dem med for mange trapper, for hård leg, løb osv. Jeg er i hvert fald blevet lidt klogere, og det er nok en god idé at kigge lidt på forældrenes søskende, mht. om de har lignende status. Vi prøver egentlig bare at sætte os ind i det hele, og hellere vide meget, end slet ingen ting. Til Susanne Faaborg, (det er virkelig en trist nyhed at få, men det lyder så også til at de 10 kg, og de lærte belastende ting, har gjort sit, i forhold til hele den uheldige situation ) Men godt at du er blevet meget mere opmærksom. Ha en god dag.

21-11-2008, 10:16

Racen har givetvis også en del at sige. Nogle racer er jo bare kraftigere/tungere bygget end andre.. Fx berner ifht. aussie.

Vi har jo lige fået en beagle. I DK scannes de ikke for HD, da man ikke vurdere, at det er relevant for racen i her i landet, hvor den jo primært er familiehund. Men i England gør man åbenbart, og jeg kan se på vores hvalps stamtavle faktisk er både status B og C tilbage hos nogle af de engelske oldeforældre.
Havde vi fået en labrador, som vi egentlig ville, skulle stamtavlen i hvert fald ikke se sådan ud mht. HD .. Men for en beagle, der iøvrigt bliver belastet og fodret passende, bliver det sikkert aldrig et problem.