Indlæg: 11

Oprettet af | Oprettet: 19-11-2008, 14:42

Hvilken race?

Hej.

Vi vil gerne have en hund. Vi har ikke haft hund før og kunne derfor godt bruge lidt hjælp til at vælge:) Vi er et ungt par i midten af 20'erne, venter vores første barn til sommer, arbejder begge to om dagen, bor i villakvarter med indhegnet have og naboer forholdsvis tæt på. Vi vil gerne have en mindre hund - vi har tænkt på en dansk/svensk gårdhund - og i ca. den størrelse. Men hvilken race er let at opdrage og passer til vores behov. Det skal ikke være en der kræver at vi går til hundetræning.
Håber i kan hjælpe os lidt:)

Tusind tak.

Camilla.

Skriv et svar til indlægget



19-11-2008, 16:17

Umiddelbart tænker jeg mops. Den er i den nemme ende hvad aktiveringsbehov angår og den vill knytte sig meget til jer.

De DSG'ere jeg kender har allesammen nydt for godt af at gå til træning til at jeg kunne forestille mig at de er nemme uden.

Uanset hvad i vælger kommer i dog ikke udenom at den skal socialiseres, og en af de bedste/nemmeste måder er at gå til hvalpetræning. Hvad i derefter vælger er sådan set op til jer, men i kraft af at det er jeres første hund er det vigtigt med noget kyndig vejledning til hvordan i håndterer sådan en lille størrelse.

19-11-2008, 16:27

En Dansk/Svensk gårdhund er en meget aktiv lille hund, og kræver opdragelse. Det gør alle hunde sådan set, store som små. men nogle racer er selvfølgelig lettere at opdrage på end andre... Sæt jer ind i de forskellige racer, og læs lidt om hvad de kræver.
Jeg har selv været den heldige ejer af en Fransk bulldog, racen er lille, kræver ikke så meget motion, nærmest bare ud til postkassen, og ind igen, og de gider (som regel) ikke træne særlig meget hundetræning. Så jeg ville også sige Mops eller Bulldog. Måske Basset. Men sæt jer ind i racerne, og pas på at få hvalpen fra ordenlige opdrættere, mops og franske bulldogs, er de racer som er hårdest ramt af pelsmider, og andre arvelige lidelser!

19-11-2008, 20:02

Jeg vil gerne forslå en cavalier king charles spaniel. Det er en lille selvskabshund som er nem at opdrage. En god førstegangs-hund:)

19-11-2008, 20:25

Basset vil jeg nu ikke foreslå. Vi har kendt flere, der har haft Basset og har også selv haft en. Rigtig - de skal ikke opdrages, da det er spild af tid. Hvis der er noget, der ikke passer dem, gør de som de har lyst til; men en meget charmerende hund, som vores børn elskede.

En dansk/svensk er en ret aktiv hund, og skal som næsten alle hunde opdrages og aktiveres en hel del.

Som ejer af den 3. gravhund, vil jeg foreslå en gravhund. Alle vores har været gode til at være alene hjemme og gået i hele huset. De bliver meget hurtigt renlige; men skal selvfølgelig opdrages. Hundetræning har vi ikke gået til. Vi har haft 2 ruhårede og nu en langhåret. Vi havde fået at vide, at de langhårede var mere blide, og det passer ihvertfald med vores. Meget kælen og rolig og meget nem at lære nye ting. Behøver ikke lange gåture, hvis den bare har en have og løbe rundt i. Alle vores har været meget glade for børn og vores langårede er utrolig forsigtig overfor vores mindste barnebarn på 1 1/2 år.

19-11-2008, 20:38

Jeg vil foreslå en bostonterrier. Det er en robust lille hund hvis bedste lod i livet er at være tæt på familien. Vores Rosa elsker at være inde i huset og putte i sofaen og ligge tæt op af brændeovnen. Hun elsker også gåture og at komme ud at opleve verden, men gider ikke rigtig være med når vi går og roder i haven. Så vil hun hellere ind og gasse den. En boston er mege glade for børn og vores Rosa elsker at lege og putte/hygge med dem. Vores dreng på 8 holder Rosa når vi går tur sammen. Hun er meget glad for andre hunde og kan lege hele dagen hvis der er nogle hunde legekammerater i nærheden.
Men alt ialt en hund der tilpasser sig familien og dens behov og helst vil være med hvor familien er.

19-11-2008, 20:50

Jeg har ikke selv hund (endnu), men har selv stået i situationen hvor man skal vælge den rigtige race. Jeg er også blevet anbefalet Boston terrieren, og jeg må sige at jeg er faldet helt pladask for denne bedårende race.
Jeg er så heldig at have en kollega der har en af slagsen og det er virkelig en humørbombe som elsker alle.
Så min anbefaling vil bestemt være en Boston terrier:)

19-11-2008, 22:49

Jeg kan sagtens anbefale en dansk/svensk gårdhund, de er lærenemme, ja de er aktive, men ik mere end du gør dem til.
Hvis du vil vide mere om en dansk/svensk gårdhund, er du velkommen til at kontakte mig.
ringparken22@hund.dk

20-11-2008, 08:51

Vi har "1½ gårdhund og ½foxterrier", de har aldrig gået til træning, da vi har dårlige træningsforhold her i byen. Vi har selvfølgelig altid beskæftiget os meget med hundene, både hjemme og ude på ture. Det er en aktiv hund, men er også rolig, når det kræves. De elsker at putte i sofaen, især når det er regnvejr!!

21-11-2008, 16:33

Du kan gå ind og tage denne test

http://www.pedigree.dk/WhatDog/Hvilkenhund.htm

Den er ganske god, og giver dig et overblik over hvad der er bedst til netop din familie. Gør så dig selv den tjeneste og gå ind og læs en masse om den race du bestemmer dig for, før du køber hund. Held og lykke med jagten på din nye hund.

23-11-2008, 11:59

Hej alle.

Tusind tak for hjælpen - specielt dig, Tina Nielsen - den test på pedigree gjorde udslaget for hvilken hund som den eneste passede på min test? En dansk/svensk gårdhund!! :);

Nu sidder jeg så med min lille nye hvalp på skødet. En lille han som bare er så lækker at jeg er ved at gå til. Han er let at have med at gøre. Har kun været vågen en gang i nat og pev lidt hvor jeg lige stak en hånd ned i hans kurv ved siden af min seng, hvorefter han faldt helt til ro og sov videre. Han tisser og skider udenfor som om han aldrig har bestilt andet. 1 uheld indenfor er det blevet til på 2 dage nu:);

Men tusind tak for hjælpen. Jeg ved hvor jeg henvender mig hvis jeg mangler et godt råd en anden gang:);

Camilla og Simba.

23-11-2008, 13:52

Stort til lykke.

Lyder som et lille pragteksemplar.