Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 16-10-2007, 08:50

Hund med til udlandet og bo (udenfor EU)

Jeg bor i Tajikistan, hvor jeg forgæves har ledt efter en hund. Der er naturligvis masser af hunde, men da de ofte bruges som vagthunde, dominerer store hunde "markedet", mens små hunde i de fleste tilfælde gadekryds i 5. generation og man ved sjældent noget om faderen. Derfor er vi nu i gang med at forsøge at finde en god hund i Danmark. Vi går efter en kleiner münsterländer eller breton (eller i den retning), da vi har to mindre børn (4 og 5) og jeg går på jagt, så flere forhold skal passes ind.
Spørgsmålet går på, hvad jeg skal foretage mig af forberedelser inden hunden kan sendes ud af landet? Hvilke vaccinationer skal være på plads, tatovering eller chip indopereret og hvilke papirer skal jeg have fra de danske myndigheder? Især betyder det også noget hvad jeg eventuelt skal sørge for at få fra de lokale myndigheder herude, så jeg i givet fald vil kunne få hunden med mig til Danmark eller EU på et senere tidspunkt.
På forhånd tak.
Michael

Skriv et svar til indlægget



16-10-2007, 11:23

Hej Michael.
Ved et hurtigt check på fødevarestyrelsens hjemmeside, ser det ud til at du skal overholde de samme regler som ved indrejse til Sverige.
Dvs. Hundepas samt de normale hundevaccinationer + rabies, som skal kontrolleres med en blodprøve + id-mærkning, og her ville jeg nok vælge chip, da den bliver obligatorisk i 2011.
Dette er fordi Tajikistan ikke er på listen over lande der har godkendte rabiesregler mm.
Dette er reglerne for at få en hund med TIL Danmark, hvordan reglerne er for indrejse til Tajikistan, må du undersøge hos de lokale myndigheder.
Under alle omstændigheder, så check med fødevarstyrelsen.