Indkald, en by i Rusland

Vores dejlige lille cairnterrier Ludvig på 7 mdr. en dejlig, glad harmonisk og stille hund. Vi bor ved Søndermarken i København, og han er derfor dagligt i kontakt med mange hunde, problemet er, at han stikker af over for at hilse på de andre hunde, og han ignorerer når vi kalder på ham.
Vi skamroser ham selvfølgelig, når han kommer en gang imellem og skælder ham ud, når vi er nødt til at hente ham.
Vi har prøvet med godbidder, legetøj at løbe væk fra ham gjort os spændende så meget vi kan.. men ligemeget hjælper det, hundene er mest spændende..
Konsekvensen er, at han nu ofte kommer i snor, når der er andre hunde, synes vi er lidt ærgeligt, måske er der nogen som har et godt råd eller to?

Du er nødt til at træne indkald. I starten skal du gøre det på et område, hvor der ikke er andre hunde. Så snart hunden er optaget af noget spændende, skal du gemme dig og blive der. Hvis hunden ikke reagere eller ikke kan finde dig, kan du sige en svag lyd. Når du er fundet, skal den roses og have masser af lækre godbidder. Denne øvelse skal du lave flere gange om dagen.(kan også laves inde).Hvis den ikke vil finde dig, skal du vænne den ryggen og gå væk fra den. Hvis den stadig ikke kommer, kan du sætte dig med ryggen til den. Når den kommer må du IKKE skælde ud. Giv istedet masser af godbidder og ros.
Har selv 2 hunde der kan lave masse af numre, men de kommer altid når jeg kalder.
p.s en Cairn terrier er meget selvstændig og svær at træne til indkald

Jeg har terpet en masse om især indkald i diverse hundebøger, da jeg selv står og skal have en meget selvstændig race (beagle).
Har bl.a. læst, at man bør lade være med at kalde på hunden, når man i forvejen ved, at den ikke vil komme. Ellers mister kommandoen sin værdi... fx når den er på vej over til en anden hund. Så er det bedre bare at lunte stille og roligt efter, og hente hunden, uden at skælde ud.

hej
Jeg har to beagles. Beagles er stort set umulige at lære at komme på indkald. Det er jo en race at når næsen "tændes" så slukker alle andre sanser. Jeg har imidlertid lært mine hunde at komme ved hjælp af klikker. Det er bare noget der dur. Klikkeren forstærker jo det gode at der falder en godbid af. Og det vil de fleste hunde jo gå gennem ild og vand for. Man bruger bare det tørfoder hunden er vant til, så det behøver ikke være noget specielt.

Vil IKKE give dig ret i godbidders betydning. Har selv prøvet det af i træningssammenhænge. Har selv flere forskellige racer jeg træner. Labrador og andre madglade kan du træne med alm.hundepiller.(gulerødder). Puddel og andre kræsne, kræver lidt ekstra som, fiskefrikadeller, pølser o.l.Men..skal du vinde en konkurrence og har en labrador, ja så kan du vinde med en pølse:)

Træn indkald i lang line, hvis han hele tiden får held, til at finde noget mere spændende, vælger han jo selvfølgelig det.
Det er ikke alle hunde godbidder virker på, min drente han, vil gå til verdens ende for en lille godbid, men min kleiner skal belønnes ved, at hun ved at vi skal lave noget sjovt, når hun kommer tilbage, det er så ikke altid at det sker, men det ved hun jo ikke.

Det er jo klart hundene bliver kræsne hvis de skal fodres af med pølser for at komme når man kalder.

Heldigvis har jeg ikke det problem
-Ina

Hej Sara

Jeg vil anbefale dig at starte helt forfra på indkaldstræningen.

Rigtig mange oplever at det netop er indkaldet det går galt med når hunden begynder at bliver kønsmoden, og derfor mere selvstændig.

Din hund er, som du helt sikkert godt er klar over, en meget selvstændig race!

Derfor er det heller ikke nok "bare" at træne indkald. Hunde gør, som jeg tidligere har nævnt, hvad der kan betale sig. I øjeblikket får jeres hund masser af belønning for ikke at komme, i form af kontakt med andre hunde.

Der er flere elementer, udover selve indkaldet, der er vigtige at træne sideløbende.

For det første er det vigtigt at han får dækket sit behov for hundekontakt, ellers vil andre hunde være en alt for stor fristelse!

For det andet skal i styrke hans tilknytnig til jer. Dette gøres blandt andet ved at lave en masse samarbejdsøvelser, ikke lydighed, men øvelser han ikke kan lave uden jer.
Det kan for eksempel være "zig zag" mellem jeres ben, "kravle", high five / ten, vinke og meget andet.

For det tredje skal i finde et indkaldsord eller en lyd der ikke bruges i nogen andre situationer end hvor det betyder : kom herhen og bliv her til du får en anden besked!

Rigtig mange mennesker bruger "kom".
Kom er imidlertid et ord som hunden hører rigtig mange gange om dagen, uden af det har nogen egentlig betydning, derfor mister det hurtigt sin værdi som indkaldsord.

Jeg vil anbefale dig at købe bogen "Hejhjertet hundetræning" af Irene H. Jarnved. Bagerst i denne er der udførligt beskrevet hvordan man træner et godt indkald ind.

Rigtig god arbejdslyst og mange venlige hilsener fra Isabella Andersen
Happyhound.dk

Hunden er 7 mdr og er derved også i lømmelalderen (aka lort-i-ørene alderen). Jeg tilslutter mig de andres træningsforslag men tilføjer at det vil være jer en fordel at købe en sporline (en line på 10-15m) eller lign for at forhindre at hunden stikker af under øvelserne, for alderen gør at den lige nu har S

Lene Madsen..
Hvad for en hund er det du har på dit billede er det en labrador blanding eller?..
Og hvad for nogle hunde er det du har ?

Hunden på billedet er en labrador/greyhound blanding. I træningen med hende, har jeg fra hun var hvalp, lagt stor vægt på kontakt, nejøvelser samt indkald. Hun har været rigtig nem at træne. Hun er MEGET hurtig! Når hun slippes fri på en mark, er hun lynhurtig. Især hvis der er andre hunde, løber hun for at overhale dem. Når hun er foran stopper hun op og venter på dem, hvorefter hun løber igen. Jeg skal blot kalde en gang og hun kommer løbende, og sætter sig ved siden af mig. På træningspladsen træner vi uden snor. Hun løber aldrig væk fra mig. Vi går til alm. lydighedstræning og Rally lydighed.
Så har jeg Willi. Han er 1/4 schæfer, 1/4 pommeran og 1/2 puddel. Han er selvstændig og vil kun det, han synes er sjovt. Han går til spor og til agility med min datter. Så har jeg Viggo der er en blanding mellem de 2! Han ligner mest sin mor af sind. Han vil også gøre alt for en godbid. Vi får ikke flere hvalpe, da tæven er steriliseret.

De fleste gange reagere hunde på høje "uventet lyde" en alarm eller lign. Så når du ser din hund er på vej over vejen kan du sig bib bib bib med den lyseste tone.. det fanger hundens opmærksomhed fordi at det eneste den har i hoved er bib bib bib. og den er nød til at finde ud af hvad bib bib bib er... Det hjælper på vores terrier...

mvh Rosies hunde ejer

Ok, det lyder som nogle spændene hunde (:.. Hun er godt nok en flot hund, hvor gammel er dine hunde ?

- Silvia ^^ ;3

De er også meget spændende:). De er 2 1/2 år, næsten 2 år og 7 måneder. Ja, der er nok at se til, heldigvis (for det meste), er det sjovt og udfordrende!

Det er et ældre indlæg; men et bestående problem for mange, at hunden ikke kommer, når der kaldes. Jeg vil derfor lige gøre en bemærkning om det.
Den svenske hundepsykolog (og schæfer opdrætter) Fredrik Steen kan finde på at spørge: "Har du imponeret din hund i dag?". Han spørger f.eks. også "Synes din hund, at du er kedelig?"
Pointen i disse - lidt mærkelige - spørgsmål er, at vi jævnligt bør spørge os selv, om vi er interessante i hundens øjne. Sker der noget interessant, når vi går tur med hunden? Er vi spændende?
Du skriver, at I prøver at gøre jer så spændende, som I kan. Men er det kun, når hunden skal komme? Det er nok vigtigt at være spændende, sådan generelt og hele tiden i hundens øjne for at det hjælper.
Hvis vi er lige så interessante i hundens øjne som andre hunde, så kommer den selvfølgelig, når vi kalder.
Derfor tror jeg på, at man også med stor virkning kan ændre på den måde, man går tur med hunden på.
Når jeg går tur med min schæfer, så begynder jeg ind imellem at løbe, jeg går den modsatte vej omkring vejskilte i forhold til hunden, jeg skifter pludselig retning eller tempo, jeg trækker ham pludselig i halen og så leger vi,jeg finder en pind og så kaster vi lidt op i luften med den i to minutter, og så stopper vi, og så går vi uden at snuse (en hund er singletasker), så snuses der, så finder vi noget at springe over, springe op af, løbe ned af, alt muligt mærkeligt (folk tror formentlig, jeg er åndsvag). Men det gør, at jeg er interessant i hundens øjne, og det hjælper, når han løber fri, og jeg skal kalde ham til mig.
Det har også betydet, at jeg har meget mere opmærksomhed fra ham, når vi går i snor. Han kikker på mig jævnligt, sker der noget spændende? En tidligere alt for voldsom fokus på andre mennesker og dyr er næsten væk nu.
Det er bare et forslag og tanke, som jeg tror, det kan betale sig at tænke over. Det bliver sjældent nævnt, idet man fokuserer meget på træning, når der er disse problemer.
Held og lykke, håber at det er/bliver bedre. Det er synd for alle, hvis en hund altid skal føres i snor.

Hej Per,
Super godt indlæg med mange gode idéer :-)

Det mindede mig om at jeg netop her til morgen fulgtes med en nabo som har en labradortæve på ca. 3 år. Pludselig fik hendes hund øje på nogle andre hunde laaaangt ned af den sti vi var på vej ad (men i modsat retning af de fremmede hunde). Så sagde min nabo - åhh nej nu lægger hun sig ned og venter på dem og så kan jeg simpelthen ikke få hende med mig. Og ganske rigtigt lagde hunden sig ned - straks begyndte jeg at hoppe/løbe/springe mens jeg pludrede mærkelige lyde - og så kan det nok være der var opmærksomhed fra hundene (både hendes og mine egne to). Hendes egen hund blev helt opstemt og fjollede rundt omkring hende mens den bed i snoren. Jeg har gjort det før når min nabo har haft svært ved at få opmærksomhed fra sin hund - men det ser ud som om hun ikke rigtig selv "tør" skabe sig fjollet i det offentlige rum, synd for det virker.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

Det var en fantastisk indlæg fra Per, som mange kan lære noget af. Tak for det.
Jeg tror at mange er bange for netop at blive til grin, fordi det man laver, "ser dumt ud". Det kan godt være at det ser dumt ud, men det virker!!
Når Emma og jeg går i midtbyen (gågaden), løber jeg pludselig hen mod en bænk. Emma farer afsted, springer op på bænken og sætter sig, jeg vender pludselig rund, og går den anden vej, og hun har travlt med at holde øje og følge efter mig. Folk ser ofte lidt underligt på mig, men hvad pokker, vi har det sjovt. (Vi har mange turister, så det kan godt være jeg har betegnelsen ude i verden: Den skøre kone i Skagen med hunden, men pyt da.) Det resulterer i, at jeg har en fantastisk fin kontakt med Emma, når vi er på tur.
Hilsen Lillian

Tak-tak, Gitte. Og det er et rigtig godt eksempel, du kommer med. Nemlig, sådan!
Og jeg tror også, at du har helt ret i, at mange ikke "tør" skabe sig i det offentlige rum. Men for pokker, lad os tænke på hvad der er bedst for vores hund, ikke på hvad andre tænker - måske kunne det inspirere andre hundeejere på gader og stræder.
Må jeg iøvrigt have lov til, sådan med aldeles uklædelig ubeskedenhed, at henlede opmærksomheden på bloggen http://www.dagemedenschaefer.blogspot.com/, hvor der er flere kommentarer om hundehold - primært ledsaget af en tvivlsom form for humor :o)

Mange tak for pæne ord, Lillian.
Det med bænken lyder som en rigtig god idé. Det drejer sig om at være kreativ, det er ikke kun i skoven, at der er noget at springe over eller op på.
Og det kan da godt være, at du og din hund er blevet en af Skagens turistatraktioner (he, he); men det tager du jo helt på den rigtige måde, kan jeg høre.
Må jeg iøvrigt have lov til, sådan med absolut uklædelig ubeskedenhed, at henlede opmærksomheden på bloggen http://www.dagemedenschaefer.blogspot.com/, hvor der er flere kommentarer om hundehold - primært ledsaget af en tvivlsom form for humor :o)