Hvalpen vil ikke gå tur...

Hey

Jeg har får små 2 uger siden anskaffet mig en på det tidspunkt 12 uger gammel Cane Corso hvalp. Han er en pt. meget nem hund, men har det problem at han meget nødigt vil væk fra området vi bor i. Han har ikke noget i mod at komme ud på græsset foran boligblokken og rende rundt der som enhver anden glad og fræk hvalp, men så snart jeg tager snor på ham for at gå tur så sætter han sig bare ned og nægter alt. Godbidder kan hjælpe et par meter, men så er de alligevel ikke mere interessante end det.

Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg kan fremskynde hans selvtillid. Der er ingen tvivl om at han nok skal blive en mere end rigelig selvsikker hund i fremtiden grundet racen, men det ville være rart hvis der nu var nogen der havde et godt fif. Eller skal jeg bare være tålmodig? Kan problemenet evt. ligge i at jeg først fik ham da han var 12 uger...

Hej Mia.
Nu kender jeg ikke din race ret godt, men i den alder tror jeg ikke han er meget anderledes en andre hvalpe.
Jeg tror det skyldes utryghed ved at komme udenfor eget territorium, det er helt almindeligt, for de fleste hvalpe, og du skal bare gå langsomt frem, gå de par meter han vil, og prøv at gøre det sjovt, så efterhånden vil det ændre sig helt.

Jeg har en Border terrier på lidt over 3 md. han vil heller ikke gå tur. Vi kommer lige lidt uden for haven og absolut ikke længere.I haven løber han rundt og spille fodbold og har det herligt, uden for haven nej tak. I vores sommerhus bar vi ham ned på engen, og håbede det hjalp, men nej han løb og trak bare for at komme hjem. Så du er ikke alene, jeg har fået oplyst det kommer, lige nu har jeg ikke det store håb, men må jo tro på det, jeg har bare ikke været ude for det før.

yvonne

Hej
Jeg tror,det går over,når hvalpene bliver ældre og kønsmodne.
Vi har en Jack Russell som også var lidt usikker på nogle ukendte områder og fulgte os lige i hælene og blev ved med det,til han blev kønsmoden OG så var det slut.
Han blev en meget selvbevidst og selvsikker lille hund og er det også som voksen.

Godaften,

Jeg kan tydeligt huske da jeg fik min karelske bjørnehund. Den ville bestemt heller ikke ud og gå det første stykke tid, Jeg fandt ud af at det simpelthen var alle de indtryk og dufte, der var for meget for den.

Det tog godt med tid før han var tryg ved gåturen og tryg ved at besørge. MEN så blev han en stor selvsikker hund, der blev meget dygtig til at stå på tre ben og tisse allevegne - jeg kan huske at jeg var virkelig imponeret over alle de gange han kunne tisse på én gåtur.

Som i nok kan høre, så har jeg ikke min skønne hund mere, vi var nød til at aflive ham for 1 år siden og jeg savner ham bare så meget. Det er ham på billedet under beskrivelsen af Karelske bjørnehunde.

Snøft! og
venlig hilsen
Sofie Gehling