Hej Henriette
Uha ja det kan være forfærdeligt svært at vide hvad der er det rigtige at gøre!
Jeg forstår ikke helt hvorfor han skal sidde bag et gitter når i spiser?
Han er jo bare en lille bitte baby! Det eneste han ønsker er at være tæt på sin familie. Tænk på at indtil for en uge siden har han været omgivet af mor og søskende og nu har han "kun" tobenede :-);
Jeg håber selvfølgelig at han sover sammen med jer?
Mange tror at hvis hvalpen sover sammen med én, bliver det endnu sværere for den at være alene.
Dette er ikke tilfældet, faktisk tværtimod!
Den helt lille hvalp har brug for at være sammen med sin familie så meget som muligt for at blive tryg.
Det at være bange for at være alene er noget der ligger helt naturligt i alle hvalpe. I naturen ville det jo være forbundet med stor fare at være alene i så ung en alder, og ulvemor forlader aldrig sine hvalpe i så ung en alder, uden der er noget til at passe dem!
Jeg vil foreslå at du, før han skal træne "alene hjemme", aktiverer ham godt så han er både mentalt og fysisk, ikke så meget at han bliver stresset og overkørt, men bare nok til at gøre ham træt. Du venter så ca. 15 minutter hvor der ikke er nogen aktivitet, og så går du udenfor i det antal sekunder du er oppe på.
Pas på du ikke gør det alt for mange gange om dagen, det vil blot gøre at hans "bæger" så at sige "fyldes op" og at han så til sidst reagerer negativt fordi han bare har fået for meget.
Træn det ikke mere end ca. 4 til 5 gange dagligt, og gå aldrig fra ham når han sover eller er optaget af noget andet.
Du skal lave træningen så naturlig som muligt. Du kan lave den både indenfor og udenfor.
Indenfor lukker du blot døren bag dig i det antal sekunder du er oppe på. Husk at være fuldstændig neutral både når du lukker den og åbner den igen.
Din hvalp skal finde ud af, at det at blive "forladt" er det mest naturlige i verden, og at du altid kommer igen.
Det er godt at høre at han ikke skal være alene mere end 4 timer dagligt, alt for mange hunde er alene i alt for mange timer hver dag!
Hvis du skal finde gode træningspladser / adfærdsbehandlere i dit område, vil jeg råde dig til at gå ind på: www.Paff. dk
Rigtig god arbejdslyst og held og lykke med den lille fra Isabella Andersen