Hej Lykke
Jeg vil anbefale dig at købe bogen: "Fra hvalp til hund" af Irene H. Jarnved.
Det indeholder masser af gode råd til hvordan man tackler både dette og mange andre af de hverdagsproblemer der opstår når man har hvalp.
Jeg vil ikke anbefale dig at bruge ordet nej, da mange hvalpe og unghunde får så mange nej'er at de til sidst tror de hedder nej!!
I stedet skal du bruge dit kropssprog til at vise din hvalp at det er en uønsket adfærd. Du skal simmpelthen gå i mellem hvalpen og det den bider i. Du skal ikke sige noget, men blot lave store øjne, stor krop og læne dig lidt indover den. Dette betyder på "hundsk": Stop med det du er igang med.
Når din hund stopper, skal du roligt få den til at gå væk fra planten, eller hvad det nu ellers er den bider i.
Når den frivilligt er gået væk, giver du den noget andet at bide i / beskæftige sig med.
At lukke hunden i mindre rum er ikke nødvendigvis noget der gør den tryggere. Det vigtigste er at den kan være et sted der lugter af jer. Der vil den føle sig mest tryg, men jeg anbefaler ikke at man lukker sin hund i et bestemt rum når den skal være alene hjemme, især ikke hvis den ikke har nogen problemer med at være alene!
Jeg er enig i at du, hvis du ikke kan /vil flytte dine planter, hvilket selvfølgelig ville være den enkleste løsning indtil din hund bliver voksen, skal forhindre din hund i at komme til disse når du ikke har mulighed for at træne på problemet.
Men køb bogen, den vil hjælpe dig med rigtig mange af de ting der nu dukker op, helt frem til din hund er voksen.
Ps. Jeg får ikke procenter af salget ;-) !
God arbejdslyst og mange venlige hilsener fra Isabella Andersen