Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 16-10-2008, 16:17

bordercolliehvalp

Hej jeg skal hente min lille nye bordercolliehvalp i morgen og hvordan gør jeg mht til renlighed og træning. Hun er vant til at gå i en stald og dog komme ud om natten. Kan nogen give mig gode råd så jeg kan gøre det bedste for hende...

Skriv et svar til indlægget



16-10-2008, 17:15

Hej

Du har anskaffet dig en meget aktiv hunderace. Border collien skal, om jeg så må sige, ud at rende sin energi af. Så der skal gås mange ture. Desuden er det altid en god ide at aktivere hunden med sporsøgning. Det kan de fleste hunde lide.
Du kan kaste dens mad ud så den selv skal finde det, eller bruge aktivitets bolde, ½ l. sodavandsflasker hvor maden komme i osv.
ang. renlighed, så går jeg ud fra at du skal have din hund indendøre. Hvalpe skal ud hver gang de har spist, drukket, sovet, leget og alle de andre gange ind imellem. Hun skal også ud om natten 1-2 gange afhængig af alder og størrelse. Du skal altid tage hunden ud af den samme dør, som du vil have den skal benytte "når den beder om at komme ud"
Jeg har selv brugt renligheds træning v.hj.af bur. Hvor mine hvalpe har sovet i bur om natten og så blevet taget ud for at tisse. Buret er også godt hvis man ikke lige kan have et øje på hvalpen fordi man er optaget af madlavning m.v. og senere vil det betyde at hunden kommer til at elske sit "værelse" hvor den kan trække sig tilbage og slappe af.
mvh.
-Ina

17-10-2008, 00:41

Hej !


mange gange tillykke med din nye lille hvalp.. Det bliver så spændende for dig.. Med hensyn til renlighed, så skal du ikke give op, selv om den ind i mellem kommer til at besørge inde. Jeg har selv en hvalp på fem måneder. I starten var der mange uheld inde selv om hunden var ude en gang i timen - også om natten. Efter flere uger med kun lidt søvn og mange uheld havde jeg næsten givet op. Nu er han 5 måneder og der sker sjældent uheld. Han kan holde sig hele natten (otte timer) og ligeledes holde sig mens jeg er på arbejde. I starten er det næsten som at få et barn. Dejligt men hårdt. (hihi) Jeg tror bare du skal gøre som du føler er bedst i forhld til renlighed, og ikke giv op selv om der sker uheld. Det kommer helt af sig selv som hvalpen bliver ældre.

Held og lykke med din nye hund..

Lotte.

17-10-2008, 09:28

Ros, ros og mere ros
Hver gang din lille ny har tisset eller besørget udenfor skal du rose den.
Når uheldet sker indenfor skal du ikke skælde ud bare ta den med ud på en luftetur.
Der er en del der bruger aviser som en mellemstation i renlighedstræningen, dette er jeg ikke fan af da det betyder endnu en ting man skal vende hunde af med senere. Men hvis man har tæppe på i hele hytten kan jeg godt se problemet i våde og beskidte pletter.