Børn og hvalp

Undskyld kom til at trykke enter og sende en tom post før :);

Vil bare høre om nogen har gode råd til hvordan man klarer hvalpens bideri i forhold til børnene. Hvalpen (11 uger) tror at børnene vil lege og nipper/bider i tøj og fingre. Børnene får at vide at de skal forholde sig roligt og ikke trække hænder/tøj til sig og heller ikke løfte armene op i luften, da hunden så tror det er en leg. Jeg synes faktisk at mine drenge er udemærkede til at være rolige omkring hunden, men det lader ikke til at hvalpen registerer dette. Ligesom den heller ikke registrerer, når børnene begynder at græde over at den bider for hårdt.

Jeg forsøger at aflede hvalpen med legetøjet eller ved at dæmpe den og ved at rose den når den slipper sit tag i tøjet. Det virker når jeg er til stede, men når jeg lige er gået tre skridt væk, så går hvalpen i gang igen. Den bider/nipper ikke mig eller andre voksne og den er på ingen måde agressiv. Gode råd?

Hej Anja
Du skriver ikke hvor gamle dine børn er. Jeres hund har lært at du bestemmer og det er godt. Hvis dine børn er gamle nok til at kunne træne med hunden ville det være en god ide at de gjorde det. Den alder din hund har nu er den alder man kalder Lederprægnings tiden. Det er vigtig jeres hund lærer sin plads at kende over for alle familie medlemmer. Dette er også tiden hvor den egentlig prægning på det sociale område falder på plads for hvalpen. Den får det man kalder blivende erindringsbilleder og kan huske al det den lærer, også det dårlige. Det er vigtig at den lærer at den er "under" dine børn og det skal tillæres nu, ellers vil disse problemer forsætte og kan blive en dårlig vane.

Hej Ina. Sad lige og læste disse gamle indlæg for at blive lidt klogere. Og netop dette med børn og hvalp synes jeg også er lidt problematisk. Min beaglehvalp på 11 uger har helt tydeligt ikke en disse respekt for min søn paa 7 år. Mht min 14-årige datter går det meget bedre (hun træner med hvalpen hver dag). Men altså min søn er godt træt af hvalpen indimellem, fordi hun konstant bider ham i ben og tæer. Så hvordan er det lige man får hvalpen til at fatte, at drengen er højere i hierakiet end hende? Synes det er svært at finde en løsning på...Ofte ender det med at min søn og hvalpen må opholde sig i to forsk.rum. Håber du el.andre har et godt råd. Vh Susanne

Jeg har haft den store fornøjelse at skulle opdrage to unge danske på samme tid; en dengang 7 årig dreng og en 6-12 måneders hvalp af Den danske Hund (Grand Danois). Udover broderstriden om hvem der kunne være mest i centrum blandt de to, var der en kort overgang en broderstrid om hakkeorden i familien. Hvalpen/unghunden havde accepteret at jeg var øverste ulv, min kone næstøverste ulvinde, men hvalpen mente stadig den havde en chance for at undgå nederste plads i kampen med vor søn. Den løsning der virkede for os var at træne vor søn til at sætte hunden på plads. Jeg stod i baggrunden og greb ind ifald hunden ikke lystrede. Imedens trænede vor søn de normale hundebud (sit, dæk, hæl (plads), stå), samt at råbe "nej" når hunden afprøvede grænser.

Det hele gik nu meget smertefri, og problemet forsvandt i det øjeblik han accepterede sin plads i familiens hakkeorden.

Mit bud vil være at såvel Anja, som Susanne har samme unghunde problemer.

mvh

Flemming

Som udgangspunkt vil jeg sige at det som regel nok altid er forældrene som bestemmer at man skal have hund, da ansvaret for hunden grundlæggende ligger på dem. Jeg husker endnu med gru da vores tidligere hund (dalmatiner) kom i den alder og vores drenge dengang var 8-10 år og dermed fik nogle store problemer i forholdet til hunden.
De fleste hunde vil, hvis de kan, placere sig således at "Jeg sidder mellem mor og far, og ved siden af dem sidder børnene" og det gælder for alle hunde.
Nu ved jeg ikke hvordan din søn har det med jeres beagle om han har været helt med i foreberedelser osv. og om han interessere sig for det i det hele taget. Det er vigtigt at alle familie medlemmer ønsker en hund for dermed bliver samarbejdet hund og menneske imellem betydelig lettere.
Jeg vil komme med nogle forslag til aktiviteter for din søn og jeres Aggi. Inde på dyrenes beskyttelse kan man finde små lette trænings teknikker for børn som de kan træne hunden med. Mine sønner har der igennem lært vores hunde tenikker som give five, give ten sådan nogle små sjove ting og været så stolte over at de kunne lære hunden dette. Dette barn/hund samarbejde vemdte bøtten så de fik det fineste forhold til vores dalmatiner og senere beaglerne. I dag er mine drenge 16 og 18 og kan selvstændig passe hundene hvis det skulle komme dertil.
-Ina

Den Danske Dyrlæge Forening har også lavet en hjemmeside, som måske kan være en hjælp. Den hedder: www.hej-hund.dk
og er lavet netop for at lære børn og folk med angst for hunde at omgås hunde på en fornuftig måde.

Hej alle. Ja, jeg havde godt nok læst om dette fænomen, før vi fik Aggi. Altså at hun ser sig selv som højere i hierakiet end familiens børn, og må sande at det er dét, der sker i forhold til min 7-årige. Min 14-årige anser hun vel for voksen, og udviser mere respekt. Hun bider nu i alt og alle lige for tiden, men kan godt finde ud af at stoppe, hvis det er en af os voksne, der irettesætter hende. Ellers får hun lejlighed til at køle lidt af i buret, et råd jeg har læst om herinde fra Ina, mener jeg, og det fungerer fint.
Flemming: du har sikkert fuldstændig ret i at min søn skal lære at sætte hvalpen på plads og få hende til at sitte etc også når kommandoen, kommer fra ham. Det vil vi straks begynde at arbejde med.
Ina: min søn har ikke udvist den samme interesse for at vi skulle have hund, som resten af familien, vel mest fordi, han har en alder, hvor så mange andre ting optager ham vildt meget. Men han er faktisk ved at blive rigtig glad for hende, og tidligt om morgenen eller om aftenen, hvor hun er mest rolig, vil han rigtig gerne kæle for hende. Jeg vil checke dyrenes beskyttelse, for idéer.
Gitte: tak, vil kigge på sitet.
Vh Susanne - og så kommer der lige det sidste nye foto af Aggi.

Hej alle. Ja, jeg havde godt nok læst om dette fænomen, før vi fik Aggi. Altså at hun ser sig selv som højere i hierakiet end familiens børn, og må sande at det er dét, der sker i forhold til min 7-årige. Min 14-årige anser hun vel for voksen, og udviser mere respekt. Hun bider nu i alt og alle lige for tiden, men kan godt finde ud af at stoppe, hvis det er en af os voksne, der irettesætter hende. Ellers får hun lejlighed til at køle lidt af i buret, et råd jeg har læst om herinde fra Ina, mener jeg, og det fungerer fint.
Flemming: du har sikkert fuldstændig ret i at min søn skal lære at sætte hvalpen på plads og få hende til at sitte etc også når kommandoen, kommer fra ham. Det vil vi straks begynde at arbejde med.
Ina: min søn har ikke udvist den samme interesse for at vi skulle have hund, som resten af familien, vel mest fordi, han har en alder, hvor så mange andre ting optager ham vildt meget. Men han er faktisk ved at blive rigtig glad for hende, og tidligt om morgenen eller om aftenen, hvor hun er mest rolig, vil han rigtig gerne kæle for hende. Jeg vil checke dyrenes beskyttelse, for idéer.
Gitte: tak, vil kigge på sitet.
Vh Susanne

Hvor er hun sød og dejlig - men jeg er jo også beaglefan om nogen :);
Dejligt at I bruger buret. Jeg ville i hvert fald ikke undvære mine bure og mine hunde elsker bare at kunne trække sig tilbage når behovet for alene tid opstår !
-Ina

Hov, fik vist lige lagt mit indlæg ind to gange. Og kan ikke finde ud af at slette det ene! - Ja, Ina, buret er en total genial opfindelse. Det sker også tit at Aggi af sig selv søger i buret, når hun er træt, men også at hun bliver lagt derind, når hun er helt oppe at køre og ikke rigtig kan finde ud af at falde til ro andre steder. Og så er hun indtil videre altid derinde, hvis hun skal være alene hjemme en time eller to, for ikke at gøre skade på sig selv eller noget andet. Det har hun intet problem med at acceptere. Vh Susanne