Davs.
Jeg vil da også kommentere indlægget om hundeudstilling. Jeg har udstillet i flere år, og mine hunde har været lige så 'bidt' af det som jeg. Når man som jeg har haft en 'lille' race, dvs antallet af hunde af racen er lille, er det godt at udstille dem, selvfølgelig dels for at vinde, men sandelig også for at få udbredt kendskabet til racen. Jeg havde Broholmere, og stadig idag, er racen ikke så kendt, selvom det er en gammel dansk race, der er blevet rekonstrueret.
Der arbejdes seriøst med den videre avl af denne dejlige race. Alle Broholmere skal mentaltestes, exteriørbedømmes, for at gå ind i avlen. Det er også et krav, at man får hunden hd/aa fotograferet, da man kun avler på sunde og mentalt rigtig hunde. Alt dette skriver man under på, når man køber sig en 'brobasse'.
Tilbage til 'udstillingsfeberen', jeg blev også 'bidt' af det, og hunden kunne lide det. Jeg starten med min Broholmerhan, da han var 3 mdr på et Broholmerskue i Nyvang. Babyklassen, som han vandt. Det var sjovt, for det der med at gå pænt og stå for dommeren, var mere leg for Jarl dengang. Men så begyndte jeg den egentlige trænnig, og hunden blev opmærksom på, hvornår det var 'alvor' og hvornår han bare var med på sidelinien.
Så nåede han ½ år og kunne komme på de store udstillinger, herligt, at komme hjem med en 1 pr., hvis vi var heldige, også 1 vinder af gruppen af hunde i den alder.
Jeg vil lige bemærke, at der var ingen i Broholmerselskabet, der overhovedet havde regnet med os, i udstillingssammenhæng, så vi 'knoklede' en vis del ud af bukserne, for vi skulle da vise dem:-);
Min Broholmer, Jarl, kom så og sejrede på mange udstillinger, flot og stor som han var. Jeg fik i mellemtiden også en Broholmertæve, som også blev udstillet fra hun var 3 mdr. Begge hundene kunne godt lide, at komme med rundt i landet, der var jo en masse for dem at se på, dufte til osv.
Og sikken en masse menesker man får talt med på sådan en dag, og alene, at gå rundt og kigge på de andre racer, ja, det er bestemt også dejligt. Sådan bare tøffe rundt med sine hunde, udspurgt om racen, klappet og nusse om andre hunde, ja, det er dejligt.
Mine hunde blev begge danske champions, og den dag idag, kigger jeg til på de mange pokaler, rosetter, medajler og ikke minst billeder, jeg og mine hunde har høstet i gennem årene.
Min hanhund, Jarl, vandt også mange gange parklassen, dvs, 2 hunde af samme race i et kobbel. Det er noget af en opgave, at få 2 så store hunde til at vise sig fra deres bedste side. Min Jarl, havde sin faste makker, en dejlig tæve, og det var hendes ejer, der bare kan det der, med at vise 2 hunde frem sammen.
Som nævnt andet sted på sitet, nåede min dejlige Jarl at blive far til nogle dejlige sunde hvalpe, og nu er det deres hvalpe jeg følger.
Sådan er det også at være 'bidt' af hunde eller som jeg ellers siger, ja, så er jeg 'gået' helt i hundene:-).
Vh Lonni