Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 16-09-2008, 20:30

Hjælp!

Hej Isabella.
Vi har lige fået en Welsh Springer Spaniel han hvalp, 10 uger, som vi har lidt problemer med.
Han bliver tit ophidset/aggresiv når han leger med andre hunde, og bider og "angriber" dem, hvilket vi er meget kede af! Når han er sammen med mennesker, er han rigtig sød og kærlig, men lige så snart der kommer en mindre hund, vil han dominere.
Vi skal begynde til hvalpetrænig torsdag d. 18/9, men vil også gerne have hjælp med hans adfærd!

Håber Du/I kan hjælpe!

Hilsen Astrid

Skriv et svar til indlægget



16-09-2008, 22:23

Hej Astrid

Først og fremmest vil jeg sige at det intet har at gøre med dominans!!! Dominans finder kun sted indenfor flokken, altså blandt hunde der bor sammen til hverdag.

At en hvalp leger meget voldsomt kan have mange årsager. Det kan være at den har været længere hos avleren end 8 uger og måske derfor har leget med kuldsøskende og voksne hunde så lang tid at de er blevet mere voldsomme i deres leg. Denne adfærd tager han så med sig og tror at sådan leger alle.

Det kan også være at han, efter at være flyttet fra avleren, har mødt andre hunde der legede voldsomt eller voksne hunde der sagde for voldsomt fra overfor ham.

Ligegyldigt hvad grunden er, er det at lege pænt noget mange hvalpe skal lære.
Den bedste måde at gøre dette på er at lave en såkaldt "time out" når han bliver for voldsom. Dette gøres ved at i stille og roligt, uden skældud eller andet, fjerner ham fra legen. Sid med ham og stryg ham gerne beroligende på bagben og bryst. Det er vigtigt at de andre hunde ikke får lov at fare hen i hovedet på ham mens i gør ham rolig.

Når han er rolig, dette kan tydeligt mærkes i kroppen og på hans hjerteslag, slipper i ham og lader ham lege videre.

Det er selvfølgelig vigtigt at det samme gøres overfor dem han leger med hvis de bliver for vilde.

Hvis i er konsekvente i denne træning, går der ikke mange uger før han har lært at det kan betale sig at "lege pænt"!

Hvis det er et ordentligt sted i skal begynde til træning, vil de også kunne give vejledning i hvordan man standser uønsket adfærd.

Held og lykke med ham fremover, og mange venlige hilsener fra Isabella Andersen

17-09-2008, 10:32

Tusind tak for hjælpen, det afprøver vi idag :)