Underlig adfærd på campingturen

Hej gipote
Vi har et dejligt gadekryds - formenligt en blanding mellem labrador og ruhåret hønse hund - vi overtog fra et internat da hun var 9½ måned gammel.
Hun har altid været meget aktiv, og til at begynde med havde vi da også vores hyr med at få hende til at makke ret, men efter sin første løbetid blev hun mere rolig. Vi går til lydighedstræning med hende, hvor hun er rigtig dygtig (synes vi selv.);

I sommers havde vi hende med på camping for første gang. Vi var meget nervøse for hvordan hun ville klare det, da hun stadig havde en del krudt bag i, men det gik udover alt forventning - hun var simpelthen eksemplarisk!!

Nu står campingvognen fast på en plads, hvor hun selvfølgelig også er med hver gang. MEN nu udviser hun en helt anden adfærd. Hun stiller sig simpelthen foran os, kigger os lige ind i øjnene og gør!!
Vores eget bud er at hun prøver os af og bare vil have os igang HELE tiden, og det på trods af at hun har både legetøj og kødben, kommer med på toilet hver gang en af os går derop, går ture mindst 3 gange om dagen, træner lydighedstræning i minimum et kvarter om dagen og søger pølser i græsset for at få næsen rigtig brugt.
Det hjælper ikke noget at sige nej til hende uanset i hvilket tonefald det kommer og ignorere hende kan vi ikke tillade os på en campingplads synes vi ikke.
Vi sender hende hen i sin kurv mens vi skælder hende ud.
Gør vi noget helt forkert - hvad kan vi gøre udover det vi allerede gør?
Det skal lige siges at der, den første gang hun var på lige netop denne campingplads var rigtig mange vepse og det påvirkede hende rigtig meget, hun gøede af dem, og var virkelig rasende på dem. Nu er der meget få vepse derude, men vi har snakket om om det kan være derfor hun stadig udviser denne underlige adfærd. Hun gør ikke af andre, kun af os, og kun for at få os til at rejse os.
Vi vil meget gerne have et par råd til hvordan vi kan stoppe denne adfærd, da vi kun ønsker det bedste for vores hund og gerne vil have en ligeså smadder dejlig hund som vi har derhjemme.
Mvh Jette og Stacy

Ps. hun er ikke sådan nogle andre steder - heller ikke når hun er på besøg i min datters lejlighed.

Hej
Jeres hund har udviklet en dårlig vane. I har været meget aktive med hende når I har været på campingpladsen. Muligvis for meget?? Hun forventer måske at der skal ske noget hele tiden. Ligesom du selv skriver.
Jeg har selv haft et problem med min ældste Charlie, at lige så snart jeg var færdig i køkkenet om aftenen så stod han og peb og "snakkede" i et væk for at få mig med på gåtur. Jeg har løst dette problem ved at lade som om jeg ikke hørte ham, altså "overset" ham. Hver gang han holdt op med at pibe, snakke osv. så blev han rost. Måske er det en ide I kan bruge. Bliv siddende også selvom det er ulideligt at høre på gøen i et væk. I kan også vælge at gå et andet sted hen. Hver gang hun tier, så ros hende. Jeg ved godt at det er svært på en campingplads, da man jo forventer en vis ro.

Det er nemlig også det vi synes. Det med at gå eller vende os væk fra hende virkede nemlig også for os da hun tidligere drillede os, men som du skriver er det rigtig svært på en campingplads.
Hun er 17 måneder nu, så altså lige i sin teenageperiode, så vi håber lidt det bare er fordi hun er i trodsalderen.

Mvh Jette og stacy

Hej Ina.
Da vores gårdhunde-tæve var helt ung, mente hun også, at vi skulle aktiverer hende hele tiden, vi havde brugt en masse tid på hende, da hun var enehund på det tidspunkt. Så snart vores rumpe nåede stolen, startede hun med at gø, mens hun kiggede på os. Jeg brugte samme metode, som du foreslår i dit indlæg, samt jeg i starten havde lommen fuld af små godbidder. Når hun så blev stille blev hun rost og fik en lille guf, og det tog egentlig ikke ret lang tid, før "problemet" var løst.
Hilsen Lillian

Okay, det vil vi da prøve så.
Vi er måske bare lidt skeptiske overfor om det ikke vil gøre hende endnu mere "bedende" for hele tiden at få godbidder..?

Hej igen
Godbidder er gode i nogle sammenhænge, men hunden kan godt "lære" hvornår den kan tigge sig til flere end godt er. Jeg ville ikke bruge godbidder, men bare "overse", "overhøre" og lade som ingenting. Det virkede i Charlies tilfælde. Da han fandt ud af at han ingen opmærksom hed fik, så gik han bare ind i sit bur og lagde sig. Men husk at rose, det er det vigtigste.

Det er simpelthen det vi vil prøve næste gang så, så må de andre gæster bare bære over med vores larm.
Mange tak for rådet!
Mvh Jette og Stacy

Hej Simone

Din hund har fundet ud af at den kan opnå noget ved at gø, og jeg kan af erfaring sige at det kan blive en sand plage hvis i ikke stopper det.
Jeg fandt denne artikkel som beskriver problemet.
Det er lidt langt, men jeg kunne ikke få linket til at virke.

Hilsen Gitte



Når hunden tigger om opmærksomhed


Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendig for, at hunden trives, men hvis hunden finder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt måde, vil den derfor oftere og oftere opføre sig denne måde. Efterhånden kan hundens adfærd udvikle sig til en plage for dig. I denne folder, vil vi fortælle dig, hvordan du kan få din hund til at holde op med at tigge om opmærksomhed.

Hundens behov skal dækkes
Du skal naturligvis forvente, at det at have hund kræver, at du tilbringer tid sammen med den. Du skal, udover almindeligt samvær, dagligt afsætte tid til røgt og pleje, træning, aktivering samt motion. Som hundens "leder" er det dit ansvar, at disse behov bliver dækket. Du kan styrke din position som en god leder ved, at du tager initiativ til træning, leg, kontakt m.m.

Hunden skraber, puffer, gør eller hopper op
Hvis din hund skraber på dig med forpoten, puffer til dig med snuden, gør ad eller hopper op ad dig, kan du få en til at holde op, hvis du ignorerer den fuldstændigt. I første omgang vil hunden bliver mere ihærdig i den forsøg på at få din opmærksomhed. Det plejer jo at virke. Hunden vil dog ret hurtigt finde ud af, at det ikke hjælper, og efterhånden vil dens forsøg på at få din opmærksomhed ophøre. Men hvis du blot en gang imellem belønner hundens anstrengelser ved at vise den opmærksomhed, vil det være nok til, at den fortsætter med at plage dig.

Hunden opfører sig unormalt
Hunden kan også vise anden adfærd, hvor det ikke er så indlysende, at den forsøger at få din opmærksomhed. Når en hund har lopper, vil den ofte få eksem ved haleroden. Da denne eksem klør voldsomt, vil hunden forsøge at bide sig ved haleroden, og den vil måske løbe rundt om sig selv. Hvis hunden finder ud af, at den kan få din opmærksomhed, når den opfører sig på denne måde, kan den fortsætte med det, efter den er blevet behandlet for lopper og medfølgende eksem. Hvis hunden bider sig i benet, kan det ligeledes have startet med, at hunden var generet af et eller andet, og så fandt ud af, at den på denne måde kunne få din opmærksomhed. Hvis din hund begynder at opføre sig underligt, bør du derfor straks gå til dyrlægen for at få undersøgt, om der er noget fysisk galt med den.

Tvangshandlinger
Opmærksomhedssøgende adfærd kan afsløres ved, at adfærden kun ses, når du eller andre familiemedlemmer er til stede. Men hunden kan også opføre sig underligt uafhængigt af, om den er alene, eller den er sammen med familien. Hvis der ikke er noget fysisk i vejen med hunden, kan der i stedet være tale om tvangshandlinger. Denne type adfærd kan opstå, hvis hunden ofte kommer i en presset situation, hvor den ikke kan finde ud af, hvad den skal gøre - for eksempel hvis hunden ikke kan flygte fra noget, som gør den angst, eller hvis den er i konflikt mellem at nærme sig noget, der gør den bange, og flygte fra det. I begge tilfælde vil hunden blive frustreret. Derfor kan hunden udføre adfærd, der tilsyneladende er uforklarlig ud fra den situation, som den er i. For eksempel kan den begynde at slikke sig. Hvis hunden gennem en længere periode kommer i en situation, som udløser denne adfærd, vil adfærden udløses ved stadigt laver grader af frustration. Der er derfor fare for at adfærden udvikler sig til en tvangshandling.
Det specielle ved tvangshandlinger er, at de er uden for individets egen kontrol ,og at de ofte udløses i særlige situationer. Hos hunde vil tvangshandlinger som nævnt ovenfor forekomme uanset, om familien er tilstede eller ej. Under vise omstændigheder kan opmærksomhedssøgende adfærd kan udvikle sig til tvangshandlinger. For eksempel, hvis hunden er meget aktiv, men generelt er understimuleret, og hunden bliver belønnet for at udføre den pågældende adfærd. I sådanne tilfælde kan hunden efterhånden begynde at udføre adfærden, selvom den ikke længere bliver belønnet. Det, at hunden udfører adfærden, bliver en belønning i sig selv. Hvis din hund begynder at opføre sig underligt, må du derfor aldrig forsøge at aflede den ved at tilbyde den godbidder. Tvangshandlinger kræver altid behandling af en dyrlæge.

Sådan gør du
Du bør sørge for, at gøre din hunds afhængighed af dig mindre. Det kan du gøre ved at følge nedenstående råd:

Lær hunden at arbejde selvstændigt. Gå til træning med hunden. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Streng dressur vil blot gøre problemet værre. Ved træningen kan du lære, hvorledes du kan lægge spor til hunden, som den skal følge. Sporsøgning, søg efter genstande eller godbidder inde og ude samt agility øger hundens selvstændighed samt stimulerer og trætter den mentalt på en sund og naturlig måde.
Afbryd aldrig hunden, hvis den beskæftiger sig selv - med mindre, at den gør noget, som den ikke må.
Sørg for, at hunden ikke knytter sig for stærkt til én person i familien. Lad familiens medlemmer deles om "forpligtelserne" over for hunden - det vil sige gåture, fodring, social kontakt samt beskæftigelse. Fodringen af hunden bør dog kun foretages af familiens voksne medlemmer. Hvis du bor alene, bør du aftale med venner og bekendte, at de skal komme at går tur med hunden en gang i mellem.
Hunden må ikke følge familiens medlemmer rundt i huset hele tiden, men skal flere gange om dagen belønnes for at blive liggende, indtil den bliver givet fri.
Lad ikke hunden sove i sengen. Du bør dog ikke lukke den ude fra soveværelset.
Giv aldrig efter, når hunden tigger om opmærksomhed. Undgå at skælde hunden ud eller irettesætte den på anden måde, når den gør det, da den også vil opfatte dette som en form for opmærksomhed. Hunden skal ikke have mindre opmærksomhed end den plejer, men kontakten skal ske på dit eller andre familiemedlemmers initiativ.
Lad hunden arbejde for belønning. Vil du give hunden en godbid, skal du altid bruge lejligheden til at træne med den - f.eks. indkald, sit, dæk, pote, rulle eller lignende, så hunden gør noget for at få godbidden.
Sørg for, at hunden bliver stimuleret og aktiveret, når familien er hjemme. Find på små opgaver, hvor hunden får lejlighed til at bruge sin næse. Gør dem gradvist sværere, men gå ikke hurtigere frem, end hunden har mulighed for selv at løse dem. Du kan for eksempel starte med at smide en håndfuld hundekiks ud i haven, som det vil tage 15-20 minutter for hunden at finde.
I praksis kan det være vanskeligt, at ignorere hundens opmærksomhedssøgende adfærd fuldstændigt. Derfor kan det være nødvendigt at lære hunden, at den opnår det modsatte af, hvad den ønsker, hvis den meget ihærdigt tigger om opmærksomhed. Det kan du lære hunden på følgende måde:
1) Sig kort og kontant "NEJ!", ligeså snart hunden begynder at tigge om opmærksom, drej siden til den i en rask bevægelse, og gå omgående væk fra den. Forlad om nødvendigt lokalet. Efterhånden vil hunden lære, at et "NEJ" betyder, at du afbryder kontakten med den.
2) Kald på hunden ca. 10 sek. efter, at den er holdt op med at tigge om opmærksomhed, få den til at sætte eller lægge sig, giv den en godbid og ros den.
3) Lad hunden sidde eller ligge i 20 sek., giv den endnu en godbid, ros den, og giv den fri.

Når du i en periode er gået væk fra hunden, kan du prøve, om det er tilstrækkeligt at sige "NEJ!" og dreje siden til den, når den tigger om opmærksomhed. Hvis det ikke er nok til at få hunden til at holde op, skal du fortsætte med at gøre som beskrevet ovenfor.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp - for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling. Husk på, at tvangshandninger altid kræver behandling af en dyrlæge.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Hej Gitte
Fint indlæg. Men jeg forstår ikke at man skal gøre så stor en "historie" ud af at opdrage på sine hunde. Hvorfor ikke bare gøre det naturligt, som det falder for. Jeg har aldrig gået til træning med mine hunde, hverken dem jeg har nu eller dem jeg har haft tidligere. Jeg har brugt mine egne naturlige instinker, og haft/fået de mest pragtfulde hunde eksemplarer ud af det. Ligesom jeg ikke tror på at vores børn skal gå i skole lige så lidt tror jeg på at vores hunde skal gå i hundeskole.

Hej Ina

Det er jo ikke sikkert, at de rigtige opdragelsesmetoder falder alle ligeså naturligt, som de åbenbart falder dig (og det er altså ikke næsvist ment, det lyder jo som om, at du har fat i den helt rigtige ende). Og så er det jo godt med råd fra andre og ikke mindst professionelle som f.eks. i den folder fra Dyrenes Beskyttelse. :-);

Jeg har i hvert fald haft god gavn af både at gå til træning med min hund og af at benytte en adfærdsbehandler i nogle bestemte sammenhænge, da jeg i den forbindelse har fået nogle råd og redskaber, jeg ikke selv kunne have tænkt mig til.
Sonja

Hej Gitte
Det var et rigtig godt indlæg, som vi helt klart vil bruge på Stacy.
Mange tak for rådet!

Mvh Jette og Stacy

Hej Sonja
Man kan jo heller ikke vide om de profssionelle har ret. Der bliver hele tiden lavet om. Tænk bare på i 80'erne hvor vi fik at vide at hunde ville blive dominant hvis vi lod dem spise først, gå ud af døren først, og sove i soveværelset måtte de i hvert fald ikke osv. Så jeg har forlængst klappet den sidste bog i om hundeopdragelse og i stedet lært via mine hunde og det "sprog" de bruger. Man går jo heller ikke i skole for at blive forældre vel?

"Man går jo heller ikke i skole for at blive forældre vel?"

Nej - men nogle ville sikkert have godt af det. ;-);

Spøg til side, jeg er i hvert fald glad for at få gode råd fra folk, der har mere erfaring med hunde end mig. Så kan jeg tage imod de råd, der føles rigtige for mig, og lade resten være...

Hej Ina

Man opdager sommetider at vores dejlige hunde er klogere end som så, og nærmest opdrager os :o);
Man kommer langt med at vide hvordan en hund "tænker".
Dem af os der har måttet erfare det, har lært et og andet. Det kommer den næste hund og hele familien tilgode.

Hej Gitte
Jeg forstår ikke din mening med dit indlæg?
"Man kommer langt med at vide hvordan en hund "tænker" Dem af os der har måttet erfare det, har lært et og andet"
Hvem er dem af os?, for det virker som om du ikke mener jeg er i stand til at opdrage, endsige havde en hund fordi jeg ikke læser "hundeopdragelsesbøger"
Det eneste jeg gjorde var bare at kommentere dit indlæg, men jeg behøver vel ikke have den samme mening!!

Jamen det er da i orden Ina, det var ikke noget angreb.
Du gør bare som du synes er rigtigt.