Hej Eddie
Jeg er den lykkelige ejer af to beagles. Som beagleejer er jeg selvfølgelig forudindtaget, det er enhver jo uanset hvilken hund vi har.
Jeg har før haft dalmatiner, som blev en pragtfuld hund men der skulle arbejdes meget med ham. Da han "gik væk" besluttede vi os for en mindre hunderace og valget faldt på beaglen. Hertil kommer så også at vi har alletiders opdrætter som vi kan kontakte hvis der er noget og en opdrætter som virkelig elsker sine hunde og gør hvad hun kan for at opdrætte sunde og race typiske beagler.
Beaglen er en meget social, venlig og omgængelig hund. Den er god til børn, har nem pelspleje, lugter aldrig af våd hund.
Men når det er sagt, så er det en støver, dvs. at næsen er i jorden når man går tur. Man går tur netop for at den kan bruge næsen hvilket er vigtigere end meget andet. Der er så mange myter forbundet med beaglen men det eneste jeg vil sige her er at så passer den race ikke på de mennesker som siger at den er stædig, ikke vil gå i snor, ikke vil komme når der kaldes osv. Beaglen kan opdrages nøjagtig på samme måde som alle andre hunderacer, det kommer helt an på hvordan man ser den. Da beaglen er en houndrace, kan den have det såkaldte blodhunde tuden, hvilket igen er en charme, alt efter hvordan man ser på det. Beaglen er en såkaldt packhound hvilket igen betyder at mindst to beagler er ideel. Ikke at man ikke kan have en enlig beagle, men jo flere jo bedre, da de er meget samarbejdende og gerne vil have hinandens seldkab. Derfor også grund til at jeg har to.
Og selvfølgelig vil jeg sige at den bedste hunderace absolut er beaglen, fordi den passer til mit temperament og det jeg gerne vil bruge hunden til nemlig næsearbejde.