Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 22-08-2008, 17:35

Fældning

Hej :);

Jeg er den lykkelige ejer af verdens (synes jeg) dejligste border collie han på 2 år. Det eneste problem jeg har er at han fælder og fælder og fælder i en uendelighed. Det er næsten et under at han stadig har hår på kroppen med al den pels han taber hver dag. Jeg har været ved dyrlægen hvor jeg fik besked på at købe nogen hundedyre børster og så ellers bare børste løs, det hjælper bare kun i ca. 5 min. Er det overhovedet normalt at en hund skal fælde så meget? Jeg har mest af alt lyst til at gå til en anden dyrlæge og få taget nogen blodprøver for at se om han mangler et eller andet, og om det kan være grunden. Ellers er han fin i huldet og pelsen er blank. Ved ikke om jeg bare pylrer for meget. Ville være rart om nogen af jer havde nogen gode råd :);
Mvh Claudia

Skriv et svar til indlægget



30-08-2008, 10:09

Hej Claudia
Jeg ved ikke hvad din hund får at spise, så derfor er det svært at sige om det er fordi han mangler noget.
En anden ting er jo at efterårsfældningen er i gang nu. En hund fælder sin underuld 2 gange om året, så man kan sige den skifter pelsen om til sommer og vinterpels. Det kunne også være det som var årsagen.