min hund er sky og bange

min hund (kaeto) er bange og sky overfor alle nye mennsker, lyde og lege.
jeg har købt ham uden papirer for 2 måneder siden, og de eneste han har knyttet sig til er mine børn og jeg, min familie stikker han af fra. vi kan gøre alt ved ham han hverken bider eller snapper. han har problemer med at komme når man kalder på ham, jeg leger en leg med ham om at finde godbidden, og det gider han indtil han blir skræmt af et eller andet. og han går altid med halen mellem benne, bortset fra når han er inde eller ude i haven. problemet er mest at han er så sky og bange overfor nye mennesker eller lyde, bevægelser. hvordan kan jeg rette op på det. de tidligere ejere sagde ikat han havde det proble, mig gik han hen til, med det sammen første gang jeg så ham. kaeto er dejlig sød kælen hund, elsker at bade og køre bil. men jeg ville ønske at han ikke var så sky og bange. da jeg gerne ville kunne tage hammed på en køretur, og møde andre mennsker og hunde.

Hunde Hilsner kaeto's Mor

Hej Maria
Nu ved jeg ikke lige hvor gammel din hund er, men er han hvalp, vil jeg meget opfordrer dig til at tage ham med til hvalpemotivation, for der at lære at vænne sig til andre mennesker og deres hvalpe og for selv at komme til at arbejde med positive træningsmetoder. Det er utrolig dejligt at træne sin hvalp eller unghund. Dansk kennelklub har kurser over det meste af landet. Pres ham aldrig til at tage kontakt til personer som han er utryg ved, men lad ham selv komme, evt. ved at lade dem lokke ham med en godbid. For at forstå hvordan hunden oplever dit og andre menneskers kropsspog (som kan være skræmmende) og for at du kan forstå hans signaler, vil opfordrer dig til at læse Hundens dæmpende signaler af Turid Rigas.
Held og lykke.
Inge

Hej Kaeto´s mor

Jeg vil opfordre dig til, hurtigtst muligt at opsøge en adfærdsbehandler.

Denne vil kunne være med til at finde frem til årsagen til at han er så sky.

Det er meget vigtigt at der ikke blot bliver symptomtrænet, da det ikke gør noget ved selve problemet, men blot, i bedste fald, er en lappeløsning.

Der kan være sket et hav af ting før du fik ham som har prøget ham i negativ retning.

Jo før du opsøger hjælp, jo før vil Kaeto kunne begynde at få den livskvalitet alle hunde fortjener!

Du er velkommen til at kontakte mig for aftale om konsultation, eller at blive henvist til én af mine kolleger.

Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen
Happyhound.dk

Hejsa...
Jeg sad lige og kiggede mig omkring og faldt over beskrivelsen af min hund i dette indlæg!
Jeg har en skøn dobermann på 13 mdr. som jeg nu har haft i 10 mdr. Han er en utroligt dejlig, glad og venlig hund. Han har aldrig vist tegn på aggressivitet, men er utroligt sky og bange for alt fra en forbipasserende person, lyde, familie (noget af den), barnevogne, nogle gange katte (hvis de ikke er bange for ham), en ananas en enkelt gang :-), min kæreste (som vi bor sammen med og er medejer og meget engageret) hvis han er iført vest fx.
Da jeg så min hund første gang, kom han springende hen til mig, slikkede mig i hele hovedet og virkede som en hvalp med en god psyke.
Efterhånden er problemet opstået og blevet værre og værre.
Han har aldrig haft nogle ubehagelige oplevelser med mennesker eller nogle af de andre nævnte ting, mens han har været i min besiddelse. Han har haft ubehagelige oplevelser i hjemmet, fx. hvis min kæreste og jeg skændes, hvilket gør ham meget bange, men han virker aldrig bange for os, han er en rigtig putte og kæle fis, som på ingen måde tager afstand til os... Hvis vi skændes og han bliver bange går han enten sin vej eller putter sig hos mig.
Jeg har kontaktet en adfærdsbehandler, som også foreslog at give godbidder når han blev utryg, for at få ham til at forbinde faren med noget positivt istedet, men desværre har jeg en hund som under INGEN omstændigheder tager imod mad af nogen art, hvis han er det mindste utryg eller stresset.
Jeg går til træning med ham hver uge, med god fokus på problemet fra mine trænere, som siger jeg aldrig må presse ham, hvilket jeg ikke mener jeg gør. Jeg brugte tidligere på dagen ca. 30 min. på at få ham til at gå med mig forbi 5 legende børn. Vi har selv børn, som han elsker overalt på jorden. Jeg slap ham løs, så han ikke følte sig presset, talte beroligende til ham, strøg ham over ryg og bryst, hvilket jeg har hørt skulle virke beroligende og tilsidst fik jeg ham med.
Jeg forsøger at opbygge hans selvtillid ved at lade ham vinde trækkelege mm. Jeg er sammen med ham mere eller mindre hele dagen lang, da jeg arbejder hjemmefra, han får utrolige mængder af kærlighed, opmærksomhed og aktivering. Han er ofte med på besøg hos familie, hvor der er andre hunde, vi går ture med andre hunde, tager på strandture mm. Han er meget intelligent og villig, da han sjældent tager mere en 3 forsøg, før en ny kommando sidder fast.
Min største bekymring er, at problemet virker fuldstændigt ulogisk for mig.
Den ene dag kan vi møde et fremmed menneske, som han bliver helt vildt bange for, han har halen mellem benene, ryster og flygter. Kan han ikke flygte hyler og skriger han og skraber i jorden for at komme væk... Rettere sagt... Han er i total panik. Næste dag kan jeg møde det selv samme menneske, som han nu gerne vil snuse til og ikke virker skræmt af overhovedet.
Der kan komme et tog kørende lige ved siden af ham uden han reagerer synderligt, men en barnevogn som han efterhånden har set 500 gange er han panisk over.....
Graden af problemet er så svingende og mystisk at jeg ikke længere kan regne ud hvordan det hænger sammen?
Til slut vil jeg lige sige, at han altid har haft et svært forhold til mad, faktisk så svært at trænere hos DKK samt dyrlæge har sagt at ALT er tilladt, bare jeg får ham til at spise. Han har altid været en aktiv hund og til tider virket lettere stresset. Han har ikke fået de indtryk han nok burde som lille hvalp derfra hvor vi købte ham. Desuden havde hans far nogenlunde samme sky adfærd, men vi regnede ikke dette som en vigtig faktor, da vi var ret sikre på moderens adfærd var langt mere betydningsfuld. Moderen er a-hund i hjemmeværnet og bestemt ikke bange af sig.
Kan adfærden være arvelig? Og er der nogen der har andre råd til hvad problemet bunder i og hvordan det evt. kan løses?
Håber S

Hvor er jeg glad for at dette indlæg er kommet frem.
Jeg har en border collie tæve på godt 10 mrd som også er nervøs og bange for alt. Og jeg mener stor set alt på nær hjemme. Hun er så sky at jeg faktisk er blevet meldt til dyreværnet fordi en anden mente at jeg helt sikkert måtte tæske hende. Dyreværnet mente virkelig at hun er sky og nervøs men de havde svært ved at se hvorfor da hun virkelig er på ved mig og meget villig til at træne med mig. Hun er begyndt at have en super kontakt til mig. Så det endte med at de afsluttede sagen uden noget for deres mening var at hun har detb rigtig godt.
Vi går til træning og jeg træner selv med hende rimelig meget. Hun er blevet bedre og bedre men langt fra god nok. Stadig meget bange og sky. Hun er slet heller ikke selvstændig og jeg arbejder virkelig med det. Men hvad gør jeg snart?
Jeg har haft hende siden hun var 10 uger og hun har altid været sådan efter jeg hentede hende. Jeg syntes ikke hun virkede så bange og sky sammen med sin mor og far. Jeg prøver virkelig at rose hende og lærer hende at verden ikk er farlig og at hun skal stole lidt mere på sig selv. Inden jeg hentede hende har hun været 3 forskellige steder med sine forældre og søskende. Kan det have en påvirkning?
Alle råd er velkomne

Det er nemlig bare ærgerligt. Min største frygt er at han måske kunne ende som angstbider hvis han bliver trængt op i en krog engang, men jeg kæmper helt sikkert videre og prøver at overbevise mig selv om at det aldrig ender sådan, da jeg er en ansvarlig hundeejer.
Mit bedste råd til andre i samme båd er i hvert fald, at komme afsted til noget træning mm. blandt kyndige folk, da det altid er rart med nye vinkler og input samt godt for hunden med nogle gode oplevelser der kan styrke selvtilliden.
Jeg er lige kommet hjem fra træning og havde for første gang en hund med halen i vejret og masser af gå på mod, så det var en kæmpe sejr!
Jeg føler med alle derude med den her slags problemer, da det er så forbandet hårdt at se sin hund i panik igen og igen, mens man føler sig magtesløs over ikke at kunne hjælpe det lille pus. Hvis man dog bare lige kunne fortælle dem, at der ikke er noget at frygte!

Hej allle jer med usikre / nervøse / bange hunde

Jeg kan sagtens høre at i alle har store problemer, og det er virkelig synd for jeres hunde at deres livskvalitet er så nedsat!

Med hensyn til om det kan være arveligt, så er svaret et stort rungende JA!!

At købe en hvalp hvor én af forældrene viser en uønsket adfærd er lidt ligesom at spille russisk roulette, måske går det godt og måske ikke!
Oftest går det desværre ikke godt.
Man kan ikke sige at hvalpen arver mere fra moderen end fra faderen, det kan sagtens være at den arver mest fra den af forældrene der har de "uheldige" sider.

Derfor til alle jer der påtænker, eller er ved at købe hvalp: Køb aldrig en hvalp medmindre du kan lide hvad du ser hos begge forældre dyr!

Jeg kan ikke lade være med at undre mig lidt over at så få, af dem der har alvorlige adfærdsproblemer, søger professionel hjælp.
Hvis vores hund er fysisk syg, (eller måske bare har fået en splint i poten :-) ), styrter vi straks op til dyrlægen.
Men hvis den ikke trives mentalt ligger det os ikke særlig nær at gå til en adfærdsbehandler!

Hvis vi mennesker har problemer med psyken af større eller mindre grad, ved vi godt at vi skal søge hjælp hos en professionel.
Hvorfor gælder dette ikke for vore hundes vedkommende?

Jeg skriver ikke dette for at "score" arbejde, jeg har rigeligt af lave, men for at opfordre til at flere søger den hjælp som deres hunde i den grad har brug for.

Der bliver årligt aflivet 15.000 hunde i Dk. på grund af adfærdsproblemer.
Langt de fleste af disse kunne have været undgået hvis man søgte hjælp til sin hund i tide.

Nogle af de adfærdsproblemer vore hunde får, kan helt eller delvist afhjælpes ved nogle få gode råd.
I rigtig mange tilfælde er der dog desværre brug for en mere tilbundsgående undersøgelse af hunden, den hverdag og lignende.

Håber i alle får hjulpet jeres hunde på den ene eller den anden måde.

Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen