Hej Lillian
Ja, der er desværre mange eksempler på, at det i vores moderne tid ofte er hunden der trækker det korteste strå.
Aldrig har der været så mange salgsannoncer for halv voksne eller voksne hunde, aldrig har der været så fyldt på internaterne, aldrig har vi haft så mange grimme historier om vanrøgt.
Det at have dyr er blevet en del af vores brug og smid væk kultur.
Når hvalpen ikke er lille og sød mere, eller når teenage hunden kræver mere end man havde regnet med, så skaffér man sig bare af med den igen. Det er som om, at folk ikke ligger mere omtanke i at få hund / kat end de gør når de skal vælge mellem den grå eller den blå bluse.
Hvis det er " forkert ", så skaffer vi os bare af med den igen.
Vores naboer har haft kat i et lille års tid. Den har rendt frit i et villakvarter lige op af hovedvejen igennem byen, og der er mange biler.
Vi har sagt nej til kat til vores børn, netop pga vejen. Men naboen fik kat. Den blev da også helt som forventet kørt over, men det betød ikke så meget, dagen efter havde de en ny, brug og smid væk.
Vores anden nabo har netop fået hund, en hvalp på 12 - 14 uger. De har haft den en måned, og allerede nu står den i løbegård hele dagen. Den hyler og gøer uafbrudt.
Ingen af dem har tilsyneladende den mindste forståelse for, hvad det kræver at have dyr. Det er helt uhyggeligt... Man synes jo, at livet var hårdt for dyrene i " gamle dage ", da de kun var nyttedyr. Men jeg synes da man kan diskutere, om det er bedre at være dyr i dag, hvor man må formode, at folk har dem som kæledyr.
Jeg ønsker mig brændende en hund, men ikke for en hver pris. Vi sætter snart vores hus til salg, har kig på et meget mere børne og dyrevenligt hus, og rykker desuden også firmaet ud hjemmefra. Når det er på plads, så er det tid til hund her, ikke før.
