Hej Astrid.
Jeg har netop lånt bogen "Træn din hund" af Christina Ingerslev. Den forklarer i dybden hvordan indlæring hos hunde foregår, og der er også et kapitel om teorien bag klikkertræning. Ca. halvdelen af bogen består af forskellige tricks og øvelser som man kan lære sin hund, hvor det beskrives trin for trin hvordan man indlærer øvelsen - med eller uden klikker.
Jeg synes at den er rigtig god, og kan kun anbefale den.
Vi har for øvrigt også købt en klikker, men er ikke rigtig kommet i gang med at bruge den endnu. Christina Ingerslev skriver, at det er præcis det samme som klikker, hvis du vælger et ord du bruger som ros hver gang du ville have klikket. Det har vi gjort indtil nu med ordet Dygtig i høj rosende tone. Jeg synes at det fungerer rigtig godt, og fordelen er, at du altid har stemmen ved hånden.
Hilsen Henriette