Beskrivelse
Hej Brevkasse.
Vi har en cavalier/japansk spids kastreret hanhund på 5 år som vi har haft siden hvalp.
For 4 måneder siden fik vi så hans niece (samme mor) som er en cavalier/japansk spids/springe spaniel tæve som vi har kaldt Molly.
Molly har altid været sød og rar og MEGET livsglad men har haft en hård start på livet. Hun har haft en infektion i øjet som har spredt sig til nakken og hun måtte få fjernet øjet samt skraber infektionen ud af nakken. Hun er nok helt fin og som om det aldrig er sket. Jeg ved ikke om dette er relevant, men måske det har en betydning.
Her i weekenden er hun dog begyndt at udvise en lettere aggresiv adfærd overfor vores anden hund samt min far. Molly er enormt knyttet til min mor og begge hunde sover i deres seng. I weekenden da min hanhund lå ovenpå mig (han er meget nervøs og dette er hans tryghed) og fik nus af mig, begyndte hun at knurre og gø af ham. Jeg sagde nej og det lod til hun lyttede, men hun blev ved med at forsøge, og jeg blev ved med at insistere. Til sidst stoppede hun og mere hørte jeg ikke til det.
Men her tirsdag morgen, da min far stod op og ville give min mor et kys da hun ville sove længere, stillede hun sig foran min mor og knurrede og gøede igen.
Vi har ikke før set denne adfærd men er meget kontante med at den skal pilles ad hende hurtigst muligt, hvordan er vi dog ikke sikre på.
Det skal siges (jeg ved ikke om dette har betydning), at begge hunde har været alene hjemme med mig fra lørdag til mandag da forældrene har været i Rom. Jeg har holdt deres rutiner og hundene er meget knyttede til mig, da jeg udover min mor bruger mest tid med dem i husstanden. Selvfølgelig er jeg ikke på niveau med min mor, men er på en tæt andenplads ;)
Kan dette være en form for angst grundet hendes hårde start på livet som gør hun reagerer sådan og bliver possessiv over de mennesker hun holder af?
Er dette jalousi?
Hvad kan vi gøre?
Hjælp…
Mvh Nanna, Molly, en forvirret mor og en nervøs hund.
Svar
Spørgsmål ikke besvaret endnu