Oprettet 12. november 2019

Blandet hund





Race
Race
Blandet hund
Alder
Alder
3½ år
Køn
Køn
Han
Placering
Placering
2610 Rødovre



Annoncebeskrivelse

Race: Golden Retriever / spaniel-blanding
Farve: Gylden
Køn: Han
Vægt: 33 kg
Alder: 3½ år
Pris: 3000,00

Pelle er et perfekt eksempel på, hvor hurtigt en hund kan blive kastebold, når man giver dyr væk gratis, og folk handler enten med øjnene, følelsesladet, overilet eller uden omtanke for, om hunden overhovedet passer ind i det liv, man kan tilbyde. Det betyder at han på få dage har oplevet at være i flere hjem, for til sidst at have en aflivning hængende over hovedet, hvis ingen overtog ham hurtigt.

Heldigvis var der et sødt menneske, der øjnede dette skrækkelige scenarie og besluttede sig for at sætte en stopper for både Pelle's kastebold-tilværelse og aflivning, og nu er han hos Dyreværnet, hvor vi tager os rigtig godt af ham.

Her oplever han måske for første gang længe, en stabil og aktiv hverdag, fyldt med rutiner og masser af træning, så vi kan sænke det ufatteligt høje stress-niveau, han kom med, hvilket der jo ikke er noget at sige til.

Bliv medlem af vores lille dyreværnsforening - allerede i dag!

Pelle er stadigvæk en top-stresset hund, og det vil han være lang tid fremadrettet og han er af mange årsager på ingen måde egnet som førstegangshund, selvom han ligner verdens sødeste familie-basse. Pelle ER en projekthund, som der skal lægges rigtig meget tid i, før man får en velafbalanceret og afslappet basse ud på den anden side.

For at Pelle kan få de helt optimale rammer for sin rejse mod en stabil tilværelse og finde ro i sig selv gennem træning, korrekt antistress-aktivering og rolige omgivelser, der ikke forstyrrer processen, så leder Pelle efter en familie på landet, enten børnefri eller med rolige hundevante børn (+15 år), der har stor forståelse for og erfaring med stressede hunde, og som ved at det kræver tid og tålmodighed at vende bøtten, for en hund, der har været så meget igennem.

Der er ikke noget ondt skabt i Pelle, men han gør RIGTIG (!!) meget og i stort set alle situationer, han er i, hvilket tydeligvis også er stress-relateret. 

Han ELSKER andre hunde og har et helt ufatteligt godt hundesprog, og han ville have rigtig godt af at komme ud i et hjem med en rolig, velafbalanceret hund, der kan hjælpe ham med at slappe af.

Manglende tålmodighed har indtil nu været Pelle's værste fjende, og han kommer med mange ukendte faktorer. Vi mistænker ham for, ikke at kunne være alene hjemme, og vi ved, at han kan åbne nærmest alle slags døre, og ikke tøver med at stikke af, hvis han kan se sit snit til det. Han trækker som en okse, da han aldrig har lært de mest basale ting, så hans kommende familie skal være godt klædt på til lidt af hvert. 

Så selvom Pelle er noget af det smukkeste, man har ladet sine øjne hvile på, så er han bestemt ikke for alle og enhver. Nu skal det perfekte match til Pelle laves, hos en familie, der kan give ham drømmelivet på landet, hvor tid, erfaring, kærlighed og tålmodighed flyder i ubegrænsede mængder.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;